Den moderne terrorist er en frustreret ung mand

Nutidens terrortrussel har skiftet karakter i løbet af de seneste 10 år og kommer i stigende grad fra søgende unge, der handler på egen hånd

Terrorister er ofte enkeltpersoner, der handler på egen hånd
Terrorister er ofte enkeltpersoner, der handler på egen hånd. Foto: Modelfoto.

10 års satsning på terrorbekæmpelse har gjort det så vanskeligt for al-Qaeda at planlægge storstilede angreb, at terrortruslen i dag først og fremmest kommer fra enkeltpersoner eller grupper, der handler på egen hånd.

Og hvor terroristerne bag 11. september 2001 var drevet af ideologi og kampen for hellig krig, er nutidens terrorister i langt højere grad småkriminelle og socialt belastede mennesker, som føler sig i opposition til det eksisterende samfund og søger spænding i tilværelsen. Al-Qaeda satser helt bevidst på at rekruttere denne gruppe via internettet.

Det var en af konklusionerne, da Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i går markerede 10-året for 11. september med et seminar.

"Vi ser i stigende grad, at terroren domineres af såkaldte soloterrorister, der udfører deres handling alene enten under direkte vejledning af organisationer eller inspireret af dem. Terrorismen er blevet en langt mere individuel handling. Truslen er ikke forsvundet, men vi står over for en anden trussel end tidligere," forklarede projektforsker Ann-Sophie Hemmingsen fra DIIS.

Hun henviste blandt andet til Anders Breiviks terroraktion i Norge den 22. juli.

"Jeg har læst Breiviks 1500 sider lange manifest. Der er mange lighedspunkter mellem den isolerede verden, han lever i, og den verden, mange militante islamister oplever," sagde Ann-Sophie Hemmingsen, som understregede, at begrebet soloterrorisme ikke er noget nyt fænomen, men også blev brugt af trængte højreekstremister i USA op gennem 1990erne.

"Det nye er, at der er sket en markant stigning i frekvensen af soloterrorisme, og at organisationer som al-Qaeda og den somaliske bevægelse al-Shabaab på internettet aktivt opfordrer unge til at bruge denne strategi," siger Ann-Sophie Hemmingsen.

For eksempel offentliggør al-Qaeda på den arabiske halvø via sit internetmagasin Inspire manualer til fremstilling af bomber, sikkerhedsforanstaltninger, våbentræning og lignende.

Ann-Sophie Hemmingsen har i sin forskning interviewet et halvt hundrede personer fra det radikale islamistiske miljø i Danmark og fulgt retssagen mod den etbenede bombemand, belgieren Lors Dukajev, som er dømt for forsøg på at sende en brevbombe til Morgenavisen Jyllands-Posten.

"Under retssagen fortalte Dukajev om en ungdom, hvor han rodede sig ud i problemer, og han berettede om narko og våben som en naturlig del af livet. David Headley, som i USA har tilstået planlægning af et angreb på Jyllands-Posten og angrebene i Mumbai i 2008, har både været involveret i narkosmugling, fungeret som agent for amerikanske myndigheder og har haft adskillige hustruer og veninder på samme tid. Det er et billede af en terrorist, der ligger langt fra historierne om en from og intellektuel person som Osama bin Laden," forklarer Ann-Sophie Hemmingsen.

Hun understreger samtidig, at de terrorister, der gennem de senere år er blevet pågrebet, som regel har været i besiddelse af materialer af actionpræget karakter som videoer med kamphandlinger, fremstilling af bomber eller fysisk træning ledsaget af stemningsmættet musik fremfor ideologiske manifester eller store teoretiske udredninger.

Og hendes konklusioner bakkes op af seniorforsker Manni Crone fra DIIS, der blandt andet har fulgt den såkaldte Glasvejsag, hvor to unge mænd med indvandrerbaggrund er dømt for at planlægge et terrorangreb mod et ukendt mål.

"Hvis man sammenligner Blekingegadebanden og nutidens terrorister, så er det nogle af de samme motiver, der driver dem," sagde Manni Crone.

"Det handler om en følelse af, at verden er uretfærdig, at der er for stor fattigdom, og for nogle drejer det sig om at finde spænding i tilværelsen, men de er ikke drevet af islamismen som ideologi. Der er mange ting, der er fælles for nutidens terrorister, hvad enten de befinder sig på højrefløjen, er islamister eller venstreorienterede. Det er afgørende at forstå de mekanismer, hvis vi skal bekæmpe ekstremisme," lød et af budskaberne fra Manni Crone.