Den populære indvandrer fra Tyrkiet

JULENS SKIKKE Den tyrkiske bispehelgen Nicolaus blev i USA til Santa Claus, og "indvandrede" senere til Danmark

Julemanden må formodes at have mere end blot almindeligt travlt i disse dage -- hvis han altså findes
Julemanden må formodes at have mere end blot almindeligt travlt i disse dage -- hvis han altså findes.

Kendt af alle og elsket af næsten lige så mange: Den bedstefar-agtige julemand med hvidt skæg, tyk rød frakke og sort bælte om livet – og så selvfølgelig en stor sæk julegaver på ryggen. Han er måske den populæreste af alle julens skikke, og faktisk har julemanden kunnet ride på en bølge af popularitet, lige siden hans "forfader", som hed Nicolaus, var biskop i Tyrkiet.

Som så mange andre juleskikke er julemanden ikke nogen dansk opfindelse, og faktisk var det først i slutningen af 1800-tallet, han kom ind i billedet og fik den fremtrædende plads, som han har i dag. Traditionen med en julemand kom fra USA, hvor han hedder Santa Claus, og det navn binder julemanden sammen med helgenen Sankt Nicolaus.

Nicolaus var biskop i byen Myra i det nuværende Tyrkiet i 300-tallet. Der er ikke mange historiske oplysninger om ham, men til gengæld et hav af legender, som fortæller om en, der i mange forskellige sammenhænge er den store hjælper og velgører.

Der er for eksempel fortællinger om, hvordan Nicolaus på mirakuløs vis har reddet søfolk ved – ligesom Jesus – at bede en bøn, hvorefter bølgerne har lagt sig. På den baggrund er han blevet søfolkenes skytshelgen. Han har også hjulpet mange børn og unge fra familier med svære kår, og derfor er han også børnenes og de unges skytshelgen.

Faktisk har Nicolaus altid været en af de mest beundrede helgener i den romersk-katolske del af Vesteuropa. Når det gælder den græsk-katolske befolkning i Østeuropa, rangerer kun jomfru Maria højere end Sankt Nicolaus, som endda var det gamle Ruslands skytshelgen. Det fortælles, at der et par hundrede år efter hans død begyndte at flyde vellugtende olie fra hans legeme, og at der stadig gør det. Derfor valfarter tusinder af mennesker hvert år til Bari i Syditalien, hvor hans sarkofag står.

Sammenhængen mellem helgenen Nicolaus og julemanden som den store gavegiver stammer fra en kirkelig tradition med den såkaldte Nicolausfest, der lå på hans helgendag den 6. december. Deltagerne var børn, som alle fik en Nicolaus-mønt, og disse mønter var de første julegaver. Senere blev mønterne suppleret med smågaver, som blev kaldt Nicolaus-gaver, og så var der ikke langt til at indføre skikken med, at det faktisk var Nicolaus selv, som gav børnene disse gaver.

Ganske som hans efterkommer, julemanden, nu sørger for den side af julesagen.

kiil@kristeligt-dagblad.dk