De veluddannede akademikere i København og Aarhus kender i mange tilfælde slet ikke den danske historie og litteratur. Til gengæld synger mange af de håndværkere og landmænd, der kommer i forsamlingshusene og højskolernes foredragssale i Sønderjylland, Vestjylland og Vestsjælland, ubesværet med på de danske sange og kan tale med om både H.C. Andersen og nyere forfattere.
LÆS OGSÅ: Dannelse er blevet oste i mange farver
Den moderne dannelseskløft mellem danskerne går ikke mellem akademikere og ufaglærte, men mellem den traditionelle dannelse og det moderne livssyn. Og dannelsen trives især i de såkaldte udkantsområder.
Det mener højskoleforstander og medlem af Venstre Thue Kjærhus fra Rødding Højskole i Sønderjylland.
Der er en gruppe af såkaldt moderne, som mener, at al viden skal kunne bruges og anvendes til noget. Det er den dårlige side af kulturradikalismen og tidsånden. Over for det står det grundtvigske, men det kunne også være Indre Mission eller jødedom, som siger, at der er noget mere mellem mennesker end bare det, der er operationelt og kan bruges til noget, forklarer Thue Kjærhus.
Dannelsen findes i det, nogle kalder Udkantsdanmark. Når folk fra højskolemiljøerne i Sønderjylland, Vallekilde på Sjælland, Vestjylland og Fyn mødes, kan de diskutere danmarkshistorie og historier fra Det Gamle Testamente. Det kan du ikke med akademikere, som har gået på universitet, siger Thue Kjærhus, der pointerer, at også dele af fagbevægelsen repræsenterer den form for klassisk dannelse.
Den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen læste utrolig mange bøger og var den sidste statsminister, der havde en folkelig litterær dannelse. Han var meget mere dannet end den senere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), lyder det fra Thue Kjærhus.
Ove Korsgaard er professor ved DPU Aarhus Universitet og ekspert i dannelse, folkeoplysning og medborgerskab. Han mener bestemt, at Thue Kjærhus har en pointe:
Jeg har selv gennem efterhånden mange år oplevet et frodigt kulturliv i det såkaldte Udkantsdanmark. Men Kjærhus trækker pointen for langt, når han sætter Anker Jørgensen op over for Poul Nyrup Rasmussen og grundtvigianerne op over for de kulturradikale. Man kan heller ikke stille det op som et modsætningsforhold mellem Aarhus og København på den ene side og Udkantsdanmark på den anden, idet noget af det mest døde kulturliv også findes på landet og i provinsbyerne, siger han.
Det er i det hele taget blevet langt mere individuelt, hvad hver enkelt anser for at være væsentlig dannelse, påpeger Louise Nabe-Nielsen, medlem af Sophia, tænketank for pædagogik og dannelse:
Tidligere havde folk samme dannelsesbegreb, men forskellige og ulige muligheder. I dag har vi jo i nogen grad fået de samme muligheder, men vælger forskelligt dannelsesindhold. Spørgsmålet er, hvem der skal definere dannelsens indhold. Hvis man har en forfinet forståelse af, at dannelse skal være specifikt defineret, er det en torn i øjet, at nogen vælger noget andet.