Danske kvinder føder færre børn. Antallet af fødsler de første ni måneder af 2010 er faldet markant i forhold til samme tid sidste år. Fortsætter tendensen, lander 2010 på 59.726 fødsler – det laveste antal siden 1988.
Mogens Christoffersen er sociolog og seniorforsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Han mener, årsagen er den økonomiske krise.
"De, der skal føde børnene, er usikre på fremtiden. Arbejdsløsheden er steget markant, og unge mennesker i den alder, hvor de skal have børn, er i en påvirkelig og følsom situation. Der er ofte mange ting, der skal falde på plads først: Man skal være færdig med uddannelsen, have en familieegnet bolig, og begge forældre skal have et fuldtidsarbejde. Men den økonomiske situation gør folk forsigtige. Vi så det samme under krisen i 1930'erne, der førte til massiv nedgang i fødselstallet."
Efter stabile fødselstal hen over nogle år og endda en lille stigning skete der fra 2008 til 2009 et fald på 3,5 procent i antallet af fødsler til 61.131. Og faldet ser altså ud til at fortsætte. Også selvom der ikke er færre kvinder i den fødedygtige alder.
Ann Lehmann Erichsen er forbrugerøkonom i Nordea. Hun peger også på krisen:
"Der er ingen tvivl om, at krisen i økonomien har fået folk til at blive mere forsigtige på mange punkter. Og beskæftigelsen er afgørende. Det hænger sammen med, at vores største kapital er vores evne til at have et job og få et job, og vi ved, at ledigheden ikke er færdig med at stige. Samtidig er der sket det, at det ikke længere er sikkert at være ansat inden for den offentlige sektor. Skolelærere og sygeplejersker har ikke den samme jobsikkerhed længere."
Internationalt ligger Danmark i lighed med de andre nordiske lande relativt højt med børnefødsler, men danske kvinder bliver stadig ældre, før de får børn. I 1982 var kvinderne 25 år i gennemsnit, når de fik deres første barn. Sidste år var det steget til 29 år. Og det har indflydelse på børnetallet, siger formand for Forældre og Fødsel Maria Lisette Jacobsen:
"Når man er ældre, før man får sit første barn, er chancen endnu lavere for at få det næste barn og det næste igen. Helt generelt er der en tendens i samfundet til, at folk prioriterer deres tid mere målrettet. Jeg tror, mange mennesker i min egen generation har travlt med at nå en masse ting, inden de skal have børn. Alt det fornuftige skal være i orden: uddannelse, bolig og job, før de sætter den næste ting på statuslisten, nemlig børn," siger hun og peger på, at regeringens beskæring af børnechecken kan få endnu flere forældre til at overveje, om de skal have et tredje barn.
Mogens Christoffersen tror ikke, fødselstallet vender foreløbig:
"Det sker ikke, før de unge mennesker føler sig på mere sikker grund økonomisk. Uanset, at lægerne godt kan sige til dem, at det er nemmere at blive gravid, inden man fylder 30 år, tror jeg ikke, de tør, mens de er under uddannelse, hvis de ikke er sikre på at få et job bagefter," siger han.