I øjeblikket er 60 millioner mennesker i verden på flugt, og det er det højeste antal flygtninge siden Anden Verdenskrig. I Jyllands-Posten i går sagde du, at verden står over for et decideret ragnarok. Hvad mener du med det ?
"Det, vi observerer, er en kæmpemæssig ubalance mellem antallet af flygtninge i verden og den kapacitet, verden stiller op med til at løse problemet. Vi kan allerede se noget, der minder om ragnarok på Middelhavet, i Grækenland og i Jordan og Libanon. Hvis ikke vi tager bestik af det, der er et stort skifte i forhold til opgavens omfang, så kan problemet køre fra os."
"Vi ser det i Makedonien lige nu. Hvor skal de arme mennesker tage hen, når pigtrådshegnene bliver højere og højere? Jeg appellerer til en anden retningssans hos de globale ledere og på EU-niveau, så de arbejder hen mod globale løsninger. Men det, vi ser, er, at landene vil af med Flygtningekonventionen og de fælles aftaler, og det er den forkerte vej at gå. "
"Faktum er, at der er en svækket respekt for det internationale, humanitære lovgrundlag. Det europæiske asylsystem er reelt brudt sammen, og landene fægter hver for sig for at holde flygtninge ude. Det er ikke en måde at agere på. I stedet skulle man finde nye måder at arbejde sammen på. Jeg appellerer til at gøre noget, inden ragnarok for alvor melder sig. Der er ingen grund til at tro, at presset fra flygtninge og migranter går væk."
Du siger også, at verden står over for en helt ny fase i historien, hvor flygtningepresset er permanent højt. Hvad mener du med det?
"Vi skal passe på, at vi ikke overser, at der er sket et gearskifte i flygtningesituationen. Jeg er bange for, at det ikke går over. Når man kigger på verdenskortet i dag, så er nationerne mange steder et resultat af Første og Anden Verdenskrigs magtfordelinger, efterfulgt af 1960'ernes afkolonisering. I dag ser vi en tendens til fragmentering af lande. I vores løsninger tager vi udgangspunkt i, at lande som Irak og Syrien skal være nationer, men når diktatorerne falder, kommer de sande magtstrukturer op til overfladen. Vi kan se, at vores intervention i disse lande ikke har løst problemerne. Tværtimod fryser disse konflikter og bliver meget langvarige, og dermed producerer de mange flygtninge."
Er der en grænse for, hvor mange flygtninge Danmark og Europa kan tage imod?
"Selvfølgelig er der det. Vi er heldigvis i min optik ikke der, hvor nationen er ved at brase sammen. Men grænsen er nået i blandt andet Libanon og Makedonien, og her skal vi finde fælles løsninger. Selvfølgelig kan vi ikke forpligte lande til at gå til grunde på grund af en paragraf i en konvention. Det er derfor, vi skal løse problemerne i fællesskab."
Sidste år modtog Danmark omkring 14.000 flygtninge. Er det for mange?
"Nej, det kan vi sagtens klare. Men der er grænser for, hvor mange flygtninge, vi kan tage på længere sigt, hvis situationen udvikler sig. Det er slet ikke der, vi er nu. Men vi skal forstærke de fælles løsninger, så vi undgår at komme i den situation."
Sidste år kom 8000 syriske flygtninge til Danmark. Mener du, at disse flygtninge skal sendes hjem, når situationen tillader det?
"Der er plads til nytænkning, så vi indretter nogle bistandsmidler til, at flygtninge kan vende hjem, når det er muligt, så andre kan få beskyttelse. Det gælder også de afviste asylsøgere og økonomiske migranter. Jeg tror, at mange almindelige mennesker ligesom jeg selv tænker, at vi godt kunne give mere rum for flygtninge, hvis der også var afløb fra tid til anden."
Mener du, at der sker en folkevandring mod Europa lige nu?
"Nej. Ordet skaber et forkert billede af det, der foregår. Det er ikke sådan, at hele verden er på vej mod Europa. Men vi ser et blandet migrationsflow, hvor flygtninge- og migrationsstrømme har mange forskellige årsager. For eksempel har Gaddafis fald i Libyen gjort en million migrantarbejdere arbejdsløse."
Er det ikke et udtryk for en ændring i Dansk Flygtningehjælps holdning, når du udtaler :”Vi kan ikke være forpligtet til at ødelægge vores eget samfund”?
"Nej, det er et svar på noget, Søren Espersen fra Dansk Folkeparti har sagt. Jeg har hele tiden ment, at der ikke er noget samfund, der skal ødelægges på grund af mange flygtninge. Derfor skal vi styrke indsatsen for at finde fælles løsninger."
Er det ikke nye toner fra Dansk Flygtningehjælp, at I taler så direkte og problematiserer de mange flygtninge?
"Jo, det kan godt være, at vi taler om flygtninge på en anden måde. Det er et resultat af, at situationen er meget alvorlig. Vores direkte tale er i virkeligheden et opråb til politikerne om ikke at fejlvurdere situationen og svigte solidariteten i Europa og FN."
Nogle vil sige, at de ting, du siger, til forveksling kunne ligne argumenterne fra flygtningekritiske debattører. Har du selv ændret holdning til, hvor mange flygtninge Europa og Danmark kan tage imod?
"Der er en ubalance mellem de mange flygtninge og de midler, vi bruger på at afhjælpe problemet. Jeg taler måske lidt højere og bruger måske lidt kraftigere ord, men der er ikke tale om noget kursskifte. Dansk Flygtningehjælp mener det samme, som vi hele tiden har ment, nemlig at flygtninge skal beskyttes."
I weekenden skrev Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, en klumme med overskriften ”Intet samfund kan bære ubegrænset indvandring”. Ser du generelt en ændret holdning til flygtningeproblemerne blandt dem, der tidligere talte for, at Danmark skulle være åben over for at modtage flygtninge?
"Når jeg siger tingene så klart og tydeligt, så skyldes det, at jeg ikke vil have Dansk Flygtningehjælp mistænkt for at være så tossede, at vi mener, der er plads til endeløse baner af flygtninge og migranter i Danmark. Det er der ikke. Vi har et samfund, vi holder af, og som vi gerne vil beholde. Derfor er der grænser for, hvor mange flygtninge vi kan håndtere. Det er bare en simpel konstatering. Min store bekymring er, at vi skaber en situation, hvor vi taber kontrollen. Hvis ikke vi strammer cykelhjelmen i Europa og står sammen, så kan situationen ende med, at vi bliver magtesløse. Jeg vil gerne værne os mod den magtesløshed, der kan opstå, hvis vi træffer forkerte beslutninger."
Men måden Dansk Flygtningehjælp taler om flygtningeproblemer på er mere direkte end for 10 år siden.
"Det kan du sige, men situationen er også langt mere alvorlig end tidligere."