"Det værste ved at blive gammel er, at det ustandseligt snart er jul.
Sådan skal den kongelige skuespiller Poul Reumert (1883-1968) angiveligt engang have sagt. Og mange voksne kan sikkert nikke genkendende til følelsen: Knap er de flettede hjerter lagt på loftet, før det synes at være tid til at støve julekrybbefigurer af igen. Omvendt synes børn ofte, at tiden mellem juleaften og juleaften er uendelig, ventetiden i december endnu længere, og timerne den 24. december fra morgengry til dansen om juletræet næsten en pinsel.
LÆS OGSÅ: Det vidste du ikke om julesalmerne
Tiden går naturligvis hverken objektivt hurtigere eller langsommere for nogen af os. Men hvad er forklaringen på den meget forskellige fornemmelse for tid?
Poul Lübcke er filosof og lektor ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Han har forsket i tidsfornemmelse og forklarer, at vi har to måder at måle tiden på:
Den ene måling er med dit ur og din kalender. Den følger astronomiske størrelser og er objektiv. Derudover har vi en subjektiv tidsmåling, og den lægges fast tidligt i barndommen. I løbet af et år, fra omkring fire- til femårsalderen sker der en række ting, du betragter som meget vigtige. Du ser måske din første gravko eller kommer under vandet på stranden for første gang og hviner ved det. Oplevelser, som er meget betydningsfulde for børn. Når der så er gået et år, har barnet vænnet sig til, at i løbet af et år er der sket så og så meget, siger Poul Lübcke.
Og denne barndommens målestok bliver et parameter for vores tidsfornemmelse resten af livet:
Når vi så bliver ældre, bliver vi mere og mere blaserte i forhold til vores oplevelser: En gravko er ikke længere spændende, men måske ligefrem irriterende. Oplevelser betyder mindre for os, og derfor oplever vi mindre hvert år. Når der er gået et astronomisk år, har vi derfor en oplevelse af, at der ikke er sket særlig meget væsentligt set i forhold til den målestok, vi har fået lagt i barndommen. Og derfor føles det, som om tiden går hurtigere, siger Poul Lübcke, der som eksempel nævner, at sammenlignet med de tre år, han gik i gymnasiet, er der nærmest ingenting sket i hans liv de seneste tre år. Tiden er populært sagt nærmest fløjet af sted.
LÆS OGSÅ: Gaver, gaver, gaver - hvis idé var det?
Det skal ikke forveksles med, at tiden går langsommere, hvis vores kalender er pakket med oplevelser.
Det er nemlig ikke kvantiteten af oplevelser, men kvaliteten, der styrer tidsfornemmelsen. Og filosoffen påpeger, at man bestemt også kan have den modsatte oplevelse, nemlig at tiden pludselig går meget langsomt. Ofte skyldes det, at der faktisk er hændt noget nyt eller meget væsentlig i ens liv. Så strækkes tidsfornemmelsen ud:
Det er min påstand, at hvis der virkelig sker noget vigtigt eller skelsættende i dit liv, vil du ikke sige: Hov, er det allerede jul igen, siger Poul Lübcke.
Julen er i øvrigt en helt særlig tidsmarkør, påpeger han, for på linje med fødselsdage er julen en tid på året, hvor man gør livet op. Og netop dette eksistentielle syn på tiden og ikke mindst ventetiden er et vigtigt julebudskab, påpeger Anne Hanson, sognepræst i Haslund og Ølst Sogne ved Randers. Hun har tidligere ved jul prædiket om netop ventetid og tidsfornemmelse:
Tiden taler til os på forskellig vis. Ventetiden er meget afhængig af, om man er et barn, der ser frem til juleaften og gaverne, eller om det er en fase forbundet med praktiske forberedelser til jul og juleaftens fejring. For moderne travle forældre er ventetiden noget med planlægning og koordinering frem for positiv ventetid. Som jeg ser det, er julens ventetid en forberedelsesfase ikke bare praktisk, men også eksistentielt. Hvor man skal finde tid til at tænke over sine værdier.
Anne Hanson bruger et billede af et hjul, hvor julen er navet i midten noget, der holder os sammen.
Og selvom vi alle stritter som egerne i hver vores retning, er vi bundet sammen af fortællingen om Kristi fødsel i stalden. Og den fortælling peger netop på, at Gud ikke bor på en fremmed planet, men er en del af vores tid, en del af vores historie.
LÆS OGSÅ: Historien om Händels oratorier
Derfor er julen også en fordring om at huske at bruge tiden på det, der binder os sammen. For eksempel at huske på fællesskabet og kærligheden.
Julen er ligesom kærligheden mere end bare følelser, der kommer og går. Det er en stemning, der ikke kun skal gælde den 24. december, men som favner og minder os om det fællesskab, vi alle er en del af. Forbundethed præger meget mine egne tanker om julen og min forberedelsestid, siger Anne Hanson.
Hun råder til at forsøge at synkronisere børn og voksnes tidsfornemmelse omkring julen: De ældste kan spejle sig i de yngstes mere langstrakte tidsfornemmelse, og omvendt kan man som voksen bruge ventetiden som udgangspunkt for samtale:
For børn går tiden langsomt, og de tænker på hygge og gaver, hvor voksne måske mere tænker på alt det arbejde, der ligger i julen. Som voksen må man slippe noget af al pligten og møde barnet på halvvejen. Bruge ventetiden sammen og tage sig tid til at snakke med børnene og reflektere over nogle dybereliggende ting.
Douwe Draaisma er forfatter og professor i psykologi ved Groningen Universitet i Holland og forfatter til bogen Hvorfor livet går hurtigere, når man bliver ældre.
Også han forklarer børn og voksnes forskellige tidsfornemmelser med evnen til at opleve.
Vi har ofte fantastiske minder fra vores første oplevelse af noget: det første kys, den første ferie uden vores forældre, men når man bliver ældre, er livet mere rutine og repetition. Jo mere repetition, jo mindre husker du, og så transformeres det til tomme tidsperioder i vores liv.
Generelt er kedsomhed og tidsfornemmelse stærkt forbundne, forklarer Douwe Draaisma. For så snart man keder sig, bevæger tiden sig utroligt langsomt. Og det føler børn særligt stærkt hvilket kommer til udtryk omkring julen:
Børn er dårlige til at administrere deres tid. De er meget afhængige af, at voksne har overblik over tiden for dem. De kommer meget nemmere til at kede sig end voksne, og så føles tiden meget lang. Jo ældre du bliver, jo bedre er du til at administrere kedsomhed. Ofte med overspringshandlinger, siger Douwe Draaisma, der kalder julen for årets vigtigste tidsmarkør.
Sammen med nytåret er det her, man reflekterer over tiden, der hele tiden går. Julen er en af de vigtigste religiøse fester i løbet af året, og den er samtidig forbundet med årets afslutning, siger Douwe Draaisma, der dog også peger på, at andre markører kan få os til at standse op og reflektere over tidens gang eksempelvis skolestart, fødselsdage eller ferier.
Citater om jul og tid:
Det er nytårsaften igen. Så alt for hurtigt, synes vi, måske især, når vi bliver ældre. -Dronningens nytårstale, 2002
I aften er det juleaften, der er længe, længe til. - Tekst og musik: Povl Kjøller og Gunvor Bjerre
Jul, børn, er ikke en dato. Det er en sindstilstand. - Mary Ellen Chase, amerikanske forfatter
Det værste ved at blive gammel er, at det ustandseligt snart er jul. - Poul Reumert, skuespiller
I juletiden har man tid til at have tid. - Asta Lie Isaachsen, norsk forfatter