Derfor går regeringen efter helligdagene

Meditation og yoga har ligesom herhjemme vundet stadig større indpas i Storbritannien. Nu har børnene på ...

LO-formand Harald Børsting, som repræsenterer lønmodtagerne, har ingen indflydelse på, at regeringen vil afskaffe helligdagene. Foto: Lars Horn Denmark / Scanpix

Regeringen overvejer at sløjfe helligdage frem for længere arbejdstid. Smart kneb for at komme udenom overenskomsterne, mener forskere

I forbindelse med de kommende trepartsforhandlinger mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og regeringen er det kommet frem, at 2. pinsedag, store bededag og skærtorsdag meget vel kan blive afskaffet. Men hvorfor er det helligdagene, der står for skud?

Det er altid overenskomsterne, der bestemmer arbejdstid og feriedage. Det eneste, der ikke er med, er helligdagene. Derfor er det regeringens eneste instrument til at få flere arbejdstimer, uden at de skal lave om på overenskomsterne, forklarer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

Som reaktion på, at helligdagene er kommet i spil, har flere forslået at 1. maj eller grundlovsdag i stedet afskaffes som fridag, men det kan ikke ske med mindre, at der gennemføre en overenskomstændring. Henning Jørgensen peger desuden på, at det er lettere for de faglige ledere i lønmodtagernes organisationer at acceptere, at helligdagene ryger frem for, at medlemmerne eksempelvis skal arbejde en ekstra lørdag:

LÆS OGSÅ: Skoleferie i påsken risikerer at blive sløjfet

Det er stik imod lønmodtagernes ønske om at have mere fri, at man sætter arbejdstiden op. Derfor er det en nemmere situation for de faglige ledere at gå med til, fordi det er en politisk beslutning, der liger uden for deres indflydelse. Det eneste, der er nødvendigt, er et flertal i Folketinget, og på den måde er det mere bekvemt at gå tilbage til baglandet uden en overenskomst, der fastlægger, at der skal arbejdes mere, udtaler Henning Jørgensen.

Johannes Andersen, der er lektor i Statskundskab på Aalborg Universitet, peger på, at det ikke er sikkert, at det er helligdagene, som ender med sorteper:

Regeringen har åbnet ballet ved at sætte helligdagene i spil, og så vil den vente på, hvordan reaktionen i befolkningen bliver. Derefter vil den tage stilling til, hvad den vil gøre. Det kan også være, at der kommer andre modeller i spil, og måske vil der komme et politisk pres fra befolkningen, siger Johannes Andersen.

Han peger desuden på, at der ligger en afvejning af de verdslige fridage frem for de religiøse:

Regeringen vælger at have mere fokus på de verdslige dage, og derfor er de kristne dage i spil. Man vurderer, at grundlovsdag er en vigtigere manifestation end 2. pinsedag, skærtorsdag eller store bededag, påpeger Andersen.

Henning Jørgensen tror, at det i år er sidste gang, at vi kommer til at opleve 2. pinsedag:

Siden Struenses tid har det været op til de politiske magthavere at disponere over helligdagene, og derfor kan de frit afskaffe dem og få folk i arbejde. Derfor tror jeg også, at det er sidste gang i år, at 2. pinsedag er en helligdag, siger Henning Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Kirken vil høres om at sløjfe helligdage