Sig ordene kvælstofnorm, baselineeffekt og grødeskæring, og de færreste vil umiddelbart tænke ”politisk skandale med stor appel til medierne”.
Ikke desto mindre har den ophedede strid om regeringens landbrugspakke, som blev aftalt mellem de borgerlige partier kort før jul, kunnet rydde både tv-sendeflader og avisers forsider i et par uger. I dag kulminerer det foreløbig med en høring på Christiansborg, hvor eksperter skal give deres bud på, hvad pakken betyder for vandmiljøet. Senere på dagen skal fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen (V) i samråd om samme emne.
Men hvordan kunne det gå til, at komplicerede regnestykker om udledning af kvælstof i vandmiljøet er blevet forsidestof?
1. Landbrug og miljø er blevet en del af værdidebatten. Lige siden de første vandmiljøplaner i 1980'erne har et bredt politisk flertal ønsket at mindske landbrugets miljøpåvirkning, blandt andet via flere vandmiljø-planer. Selv om det fra begyndelsen murrede i dele af Venstre, stod miljøet generelt i årtier over erhvervsinteresser på Christiansborg. Den konsensus krakelerede første gang, da Venstre-regeringen i 2001 ville gøre op med tidligere miljøminister Svend Aukens (S) ”miljøimperium”.
Men selvom der blev skåret ned i ministeriet, og klimaskeptikeren Bjørn Lomborg fik støtte til sit forskningscenter, blev der ikke grundlæggende ændret på kravene til landbruget om at producere mere miljøforsvarligt.
Med landbrugspakken får landbruget nu for første gang i årtier mulighed for at gøde mere, og det har kaldt både miljøorganisationer og eksperter på banen. På den modsatte side står landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug, der siden 2009 har kæmpet for landmændenes økonomiske interesser, og sagen er endt i et værdipolitisk slagsmål, der især skiller de borgerlige partier.
2. Regeringen kunne have undgået konflikten med et bredt forlig. Det endte smalt udelukkende med de fire borgerlige partier, og dermed lå aftalen åben for hård kritik fra hele oppositionen. Hvilket har gjort det nemt for den at ”fodre” pressen med kritiske kilder. Under forhandlingerne i december var regeringen ellers meget tæt på at få et forlig med Socialdemokraterne og De Radikale om landbrugspakken, men de to partier sprang til sidst fra forhandlingerne, fordi de ikke kunne få tilstrækkeligt med indrømmelser fra regeringen og en garanti om, at aftalen ville være i overensstemmelse med EU's miljøregler. Ifølge en central kilde var Venstre dog heller ikke interesseret i et bredt forlig, fordi det ville udvande Venstres sejr over for landbruget.
3. Et flertal uden om regeringen er pr. definition en god historie. En afgørende forudsætning for, at ”gyllegate” blev en stor mediesag, er, at regeringens flertal begyndte at vakle. De Konservatives krav om en genforhandling af landbrugspakken åbnede for den teoretiske mulighed, at regeringen kunne miste sit flertal, hvis partiet i overmorgen stemte imod forslaget om at tillade landmænd at gøde mere for at få et større udbytte.
De Konservatives ordfører Rasmus Jarlov har ganske vist taget brodden af konflikten ved at sige, at partiet vil stemme ja. Han håber så at kunne komme igennem med nye krav om andre tiltag, der kan udligne nogle af de negative konsekvenser af den øgede kvælstofudledning.
4. Retsliggørelsen af politik. Moderne politik handler i høj grad om at have eksperterne på sin side. Eva Kjer Hansen har argumenteret med tal, der skulle vise, at miljøbelastningen ikke blev værre, selvom landmændene fik lov at gøde mere. Når førende eksperter på miljøområdet har sat spørgsmålstegn ved beregningerne, er det interessant for medierne, fordi det tegner konflikten hårdere op. Selvom beregninger af miljøeffekter i vandmiljøet er behæftet med usikkerhed, bliver definitive udtalelser fra eksperter tillagt meget stor sandhedsværdi i den politiske debat af både regering og opposition.
Netop derfor gjorde Eva Kjer Hansen sig sårbar, da hun i en pressemeddelelse skrev, at forskere fra Københavns Universitet var dumpet, hvis deres høringssvar til lovforslaget var blevet afleveret til en eksamen på universitetet.
5. Vinterferien. Da medierne har svært ved at koncentrere sig om mere end en sag ad gangen, har landbrugspakkehistorien haft gode vækstbetingelser i ferieugen, hvor der traditionen tro ikke er sket ret meget andet i den indenrigspolitiske andedam.