1. Vi bliver i Europol

Danmark står til at ryge ud af det fælles europæiske politisamarbejde Europol på grund af vores retsforbehold, hvilket kan have konsekvenser for muligheden for at bekæmpe kriminalitet på tværs af grænser. Ved at stemme ja til en tilvalgsordning vil Danmark forblive i Europol, som blandt andet arbejder for at bekæmpe menneskehandel og sikre børns rettigheder.

Læs også fem gode argumenter for at stemme NEJ her

Hvis vi stemmer nej, er der stadig sandsynlighed for, at Danmark kan forblive en del af Europol via en parallelaftale. Men erfaringer fra andre lande viser, at vi risikerer en dårligere tilknytning til det europæiske politisamarbejde. I Norge, hvor man har en parallelaftale om Europol, har politiet eksempelvis mindre indflydelse og dårligere arbejdsvilkår, da de ikke har adgang til samme informationssøgning i Europol.

2. Vi får fælles spilleregler i spørgsmål om familie og arv

I dag bor mange millioner EU-borgere i et andet land end deres eget, og mange er gift og har børn med partnere med en anden nationalitet end deres egen. Dette gør det fornuftigt at lave fælles spilleregler på blandt andet familie- og arveretsområdet.

Fælles regler vil betyde, at en skilsmisse ikke kan behandles i to forskellige lande, og at spørgsmål om forældremyndighed eller børnebidrag også behandles ud fra fælles regler. Det samme gælder afgørelser om dødsboer i udlandet.

3. Bedre vilkår for danske virksomheder

Med et ja får danske virksomheder, som har aktiver i andre EU-lande, lettere ved at inddrive deres gæld fra skyldnere i udlandet, og de bliver sikret en ordentlig behandling i internationale konkurssager. I dag har mange virksomheder aktiver i flere forskellige lande, og EU har derfor lavet fælles regler, som styrker de europæiske virksomheders retssikkerhed.

Danmark er grundet retsforbeholdet ikke omfattet af reglerne og har heller ikke kunnet forhandle sig til en parallelaftale på området.

4. Mere EU

Med et ja til tilvalgsordningen kommer Danmark tættere på kernen af det europæiske samarbejde og får samtidig mere indflydelse på EU's retspolitik.

5. Vi udtrykker tillid til EU

I dag står EU-samarbejdet over for store udfordringer som økonomiske kriser og en voksende flygtningestrøm. Med et nej skaber vi ikke blot vanskeligheder for os selv, men vi sender også et signal til de andre medlemslande om, at Danmark, som ses som et af EU's stærkere og mere velfungerende lande, ikke har tillid til den europæiske union.

Kilder: Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen Mod EU, EU-ordfører Rasmus Helveg Petersen (R), Kenneth Kristensen Berth (DF) og Morten Løkkegaard (V), professor på Københavns Universitet Peter Pagh, professor på Center for Europæisk Politik Peter Nedergaard, professor på CBS Uffe Østergaard og europapolitisk chefanalytiker fra tænketanken Kraka Julie Hassing Nielsen.

Læs også fem gode argumenter for at stemme NEJ her

Den 3. december skal vi stemme JA eller NEJ til, at retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning. Dermed kan regeringen og Folketinget bestemme, hvilke af EU’s retsakter, Danmark skal følge.

Et JA vil være et ja til i hvert fald 22 EU-retsakter.

Hvad går de ud på?

Klik på opslagstavlen og læs mere om de 22 retsakter