Derfor væltes Corydon ikke

Selvom finansminister Bjarne Corydon (S) tilsyneladende har et flertal imod sig i Dong-sagen, er det utænkeligt, at han bliver væltet umiddelbart før et folketingsvalg. Men sagen er belastende for regeringen

Et flertal af partierne på Christianborg truer fortsat med at vælte finansminister Bjarne Corydon (S). Kristeligt Dagblads politiske redaktør anser det som stærkt tvivlsomt, at de vil give ham et såkaldt mistillidvotum.
Et flertal af partierne på Christianborg truer fortsat med at vælte finansminister Bjarne Corydon (S). Kristeligt Dagblads politiske redaktør anser det som stærkt tvivlsomt, at de vil give ham et såkaldt mistillidvotum. Foto: Soeren Bidstrup.

Enhedslisten ser ud til at mene det alvorligt. Hvis ikke finansminister Bjarne Corydon (S) giver Folketingets finansudvalg indsigt i, hvad der lå af tilbud på køb af aktier i energiselskabet Dong udover det vindende bud fra Goldman Sachs, vil Enhedslisten give finansministeren en næse eller i yderste konsekvens et mistillidsvotum.

Umiddelbart ligner det en uimodståelig fristelse for de borgerlige partier at kunne vælte en socialdemokratisk finansminister, i praksis fremprovokere valget nu og samtidig få lov at kæmpe mod regeringspartier, der er i åben splid med deres eget parlamentariske grundlag.

Sådan kommer det ikke til at gå, men mere om det senere. Først lidt om, hvad det spegede slagsmål handler om. Salget af dele af Dong til investeringsbanken Goldman Sachs har fra begyndelsen i 2014 været et mareridt for regeringen. Det førte i første omgang til sprængning af den daværende SRSF-regering, da SF ikke kunne holde til et salg af et dansk energiselskab til det ondeste af onde symboler på finanskrisen - en grådig, amerikansk kapitalfond.

Siden er det kommet frem, at Goldman Sachs købte aktierne i skattely, og at der var andre bud, som måske var lige så attraktive som Goldman Sachs'. Ifølge den nye bog ”Det bedste bud” orienterede Kammeradvokaten kort før salget finansministeren om, at Finansudvalget havde pligt til at bremse statens aktiesalg til Goldmann Sachs, hvis det var bedre bud.

Det skete imidlertid ikke, og Bjarne Corydon har siden konsekvent nægtet Finansudvalget at se sagens dokumenter. Begrundelsen er, at man ikke kan stole på Folketinget, og at man risikerer en lækage af oplysninger. Det kan betyde, at investorer i fremtiden vil være mere tilbageholdende med at byde på offentlige virksomheder og derfor påføre staten et tab.

Argumentationen rører ved det principielle forhold mellem folketing og regering, og Folketingets Præsidium har kritiseret Finansministeriet skarpt for denne generelle mistillid til Folketingets evne til at holde tæt.

Nu er Corydon kaldt i samråd den 2. juni, og det presser hele regeringen. Enhedslisten skulle angiveligt have en ekstra interesse i, at det kan føre til et hurtigt valg, fordi partileder og stemmesluger, Johanne Schmidt-Nielsen, så kan stille op til valget. Bliver det først til efteråret, må hun overlade pladsen til en anden på grund af Enhedslistens interne rotationsregler.

Det flertal, der truer regeringens liv, er imidlertid ikke særlig solidt.

Venstre vil som muligt kommende regeringsparti ikke udstyre Folketinget med en blankocheck til at kræve alle dokumenter i denne eller lignende sager udleveret. Derimod vil Venstre gerne vende tilbage til praksis under VK-regeringen i nullerne, hvor Finans-udvalget eller udvalgsformanden - dengang var det Kristian Thulesen-Dahl (DF) - løbende blev orienteret, også mere fortroligt over en kop kaffe.

Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger arbejder Dansk Folkeparti derfor på at skrive en tekst, som både Venstre og Enhedslisten kan være med på, og som forpligter Corydon til nu at give de manglende oplysninger i fortrolighed. Men som på den anden side ikke bliver en håndfæstning på, at fremtidige regeringer skal udlevere ethvert tænkeligt dokument til Folketinget.

Enhedslistens interesse er dog præcis, at fremtidige regeringer skal forpligtes til at udlevere alt, og det bliver der ikke flertal for. Dermed falder også muligheden for at skrive en fælles tekst, som kunne fælde finansministeren.

Hvad mere er: Skal valget holdes inden sommerferien, udskrives det først i næste uge, og i så fald når man slet ikke frem til at holde noget samråd om sagen, endsige fremsætte en mistillidsdagsorden til Corydon.