”Vi skal fortsætte vores måde at leve på, være frie i tankerne og se lyst på tingene.”
Det erklærede kronprins Frederik i går efter en højtidelighed i Fransk Reformert Kirke i København til minde om ofrene for terrorangrebene i Paris fredag aften, hvor mindst 129 mennesker mistede livet.
Kronprinsens udtalelse er i tråd med flere andre officielle udmeldinger efter massakren i den franske hovedstad. Politiske ledere og fremtrædende debattører insisterer på, at terroren ikke må undergrave det åbne samfunds frihedsrettigheder, og at vi skal bekæmpe de radikaliserede ideologier og terroranslag i Frankrig og Danmark med netop åbenhed, dialog og det åbne samfunds metoder.
”Vi skal ikke tvinges til at forlade vores værdier,” lyder reaktionen eksempelvis fra den tyske kansler Angela Merkel.
Men det blodige angreb i hjertet af Europa bør være et vendepunkt for det åbne og frie samfund. Det mener både politikere, eksperter og samfundsdebattører.
Kathrine Lilleør, sognepræst ved Sankt Pauls Kirke i København, er forundret over de politiske lederes passivitet, herunder kansler Merkels udmelding.
”Vi kan i denne situation ikke bare fortsætte uanfægtet og tro på det bedste i mennesket. Vi kan ikke længere blot forklare terroristernes handlinger med en dårlig barndom eller psykiske diagnoser. Vi må erkende, at vi er i krig og gøre noget andet, end vi plejer. Vi har at gøre med en ondskab, der ikke kan forklares eller bekæmpes med kærlighed, men må imødegås med alle midler. Og nogle af vores værdier og friheder må eventuelt vige i den kamp,” siger Kathrine Lilleør.
Også De Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, ser angrebene i Paris som en understregning af, at Europa befinder sig i en ekstraordinær situation, hvor friheden skal forsvares med nye midler.
”Vi har siddet på vores hænder alt for længe og kun talt om at møde terror med åbenhed og demokrati. Det går ikke mere med den teoretiske snak,” siger Naser Khader, der håber, at attentatet kan få statslederne til at indse, at der er problemer med de relativt åbne grænser og overvågningen.
”Vi skal være åbne, men ikke naive. Jeg er modstander af overvågning, men det skal til som en midlertidig foranstaltning. Vi står over for en ny fjende, der er iblandt os, som skal lokaliseres og pacificeres eller endnu bedre standses ved grænsen,” siger Khader.
I en krisesituation, som den der har ramt Frankrig og tidligere på året også Danmark, kan det være det mest ansvarlige at gå på kompromis med nogle af sine grundværdier for at forsvare dem, lyder det fra debattør og forfatter Claes Kastholm Hansen.
Han ser helst ikke, at der rokkes yderligere ved de grundlæggende frihedsrettigheder, men mener, at problemet først og fremmest handler om Europas åbne grænser.
”Overvågning er en balancegang, og der er blevet skubbet til grænsen igennem de seneste mange år. Men vi må se at få styr på grænserne og indvandringen. En typisk europæisk idealisme har ført til det grænseløse samfund. Men ingen stat kan leve med ikke at have kontrol med hvem og hvor mange, der kommer ind. Det er en abstrakt tolerance, og EU har vist sig nærmest ynkeligt magtesløst, når det gælder om at formulere en handlingens politik i forhold til at bekæmpe terrorisme og at beskytte grænserne,” siger Claes Kastholm Hansen.
Terrorforsker og idehistoriker Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier forudser, at angrebet i Paris vil føre til øget lukkethed i Europas lande.
”Den åbne samfundsmodel har været udfordret længe. Når politikerne taler om, at vi ikke har et overvågningssamfund, er det noget sludder. Vi vil formentlig se en forstærket overvågning og et forstærket kontrolsamfund. De værdier, vi kender bag åbenhed og tolerance, vil nok vende mod mere lukkethed. De danske værdier vil nok blive defineret mere snævert fremover. Og det vil ske med åbne øjne.”
Ifølge dagbladet Politikens tidligere chefredaktør og Mellemøsten-kender Herbert Pundik står Europa i en kampsituation, hvor der skal tages vigtige principielle beslutninger.
”Hvor meget vil Europas ledere reducere borgernes rettigheder for at forsvare dem? Hvor mange menneskeliv er man parat til at acceptere som tab? Det er en værdipolitisk afvejning, der skal tages i en situation, hvor mange ledere taler om en ny form for irregulær krig. Her må man gøre op med sig selv, om man vil gå meget vidt for at redde borgeres liv, som man har set det i USA,” siger Herbert Pundik.
Han mener selv, at man så vidt muligt bør undgå at begrænse frihedsrettighederne i en tro på, at det vil sikre Europas borgere mod angreb.
”Fred i Europa hører fortiden til.”
Grafikken herunder giver et overblik over forløbet ved terrorangrebet i Paris