Vores sprog er blevet grovere og fuld af bandeord

Attractive Expressive Young Mixed Race Female Student Sitting and Talking with Girlfriend Outside on

Ikke alene er de unge mere afslappede end de ældre omkring brugen af bandeord. De benytter også stadig mere voldsomme ord. Et reelt bandeord som ”fuck” er ikke længere nok, nu er det blevet stadig mere almindeligt at kalde nogen for eksempelvis ”fucking luder”. Iris

Der er et værdiskred i gang, hvor der skal stadig mere til, før et bandeord bliver opfattet som kraftigt nok.
Marianne Rathje, adjunkt

Tendensen til, at man i dag nærmest har pligt til at give sine følelser og holdninger klart til kende, er på vej til at gøre bandeord både hyppigere og grovere, mener forsker

Det bliver jævnligt diskuteret, om vi bander mere.

Det er da også nemt at få det indtryk, for en undersøgelse har vist, at avisernes brug af bandeord er fordoblet fra 1994 til 2009.

I børnefjernsyn er de blevet fire til fem gange så hyppige i samme periode. Men når man ser på sprogbrugen på tværs af generationer, har det vist sig, at vi bander nogenlunde lige meget.

Meget tyder dog på, at det er ved at forandre sig, mener landets absolut førende - og eneste - bandeordsforsker, adjunkt Marianne Rathje fra institut for sprog og kommunikation ved Syddansk Universitet.

For ikke alene er de unge mere afslappede end de ældre omkring brugen af bandeord (eksempelvis betragter næsten alle ældre ordet ”sgu” som et bandeord, mens det kun gælder for halvdelen af de unge), de benytter også stadig mere voldsomme ord.

Et reelt bandeord som ”fuck” er ikke længere nok, nu er det blevet stadig mere almindeligt at kalde nogen for eksempelvis ”fucking luder”.

”Der er et værdiskred i gang, hvor der skal stadig mere til, før et bandeord bliver opfattet som kraftigt nok. Og før især de unge føler sig påvirket af ordene. Selvom det er svært at registrere præcist, virker det derfor sandsynligt at konkludere, at de unge ikke blot vil begynde at bruge grovere bandeord, men også flere af dem,” siger Marianne Rathje.

Den udvikling understøttes af, at accepten af bandeord også har rykket sig. Det ses i den hyppigere brug i medierne, men også ved, at det stadig oftere er journalisterne selv, der bander - de refererer ikke blot kilderne. Og det skyldes formentlig, at ekspressivitet og åbne følelser er værdier, som er kommet i højsædet, mener Marianne Rathje.

Det kommer blandt andet til udtryk i de mange reality shows, men også i de store dramaproduktioner, hvor det er blevet moderne at bruge et naturligt talesprog - formentlig fordi det virker mere autentisk. Netop autenticitet er blevet en efterstræbt værdi i de senere år.

”Vi har generelt fået et mere løst forhold til bandeord, og det er en følge af, at vi har det mere afslappet med vores følelser. Intet skal holdes tilbage, slet ikke på internettet. For 50 år siden var det mere pinligt at miste selvkontrollen og bruge kraftige udtryk, hvor det i dag nærmest er et tegn på svaghed, hvis man bare bider tingene i sig. Og der er bandeord en effektiv måde at understrege, at man bestemt ikke finder sig i noget,” mener Marianne Rathje.

Det sprogkulturelle forfald er dog ikke endegyldigt. Dels er emnet komplekst. Ikke mindst fordi der ikke eksisterer optagelser af hverdagssproget tidligere end 1960'erne, da båndoptageren blev opfundet.

Faktisk er der ikke rigtigt anvendelige data om emnet før i 1980'erne, og de første undersøgelser kom først i 2000'erne.

Det gør det svært at forudsige, hvordan de unges sprogbrug udvikler sig. Selvom den ser ud til at blive stadig grimmere, kan det derfor nå at rette sig. Eksempelvis som følge af, at de unge bliver forældre. Men ingen ved det. Heller ikke internationalt er der særlig meget forskning på området.

Man ved dog, at vi generelt tilpasser vores sprog efter, hvem vi taler med. Ældre bander mere, når de taler med unge, og unge bander mindre, når de taler med ældre.

Så måske står det slet ikke så slemt til, siger Marianne Rathje:

”De unge kan tilsyneladende godt styre deres sprogbrug og bander ikke i alle situationer. Derfor er der håb for, at deres brug af bandeord ændrer sig med deres livssituation.”