Livet som pårørende til en dement er hårdt både fysisk og psykisk. Det har adskillige undersøgelser efterhånden slået fast. Men at personer, der lever sammen med en dement ægtefælle, har markant øget risiko for selv at udvikle demens, er helt ny viden.
En gruppe amerikanske forskere har i tidsskriftet The American Geriatrics Society netop offentliggjort resultaterne af en undersøgelse, der omfatter fl ere end 1200 ældre ægtepar i staten Utah. De var repræsentative for befolkningen generelt, og ingen havde demens ved undersøgelsens start.
Efter at have fulgt forsøgspersonerne i op til 12 år kunne forskerne registrere 255 tilfælde af demens. Blandt de pårørende, der havde en rask ægtefælle, udviklede 10 procent en demenssygdom. Men i gruppen, hvis partner blev dement i løbet af undersøgelsen, blev 14,8 procent også selv demente. Risikoen voksede altså med næsten 50 procent. Og blandt dem, der levede længst sammen med en dement partner, steg risikoen med hele 600 procent.
– Det er overraskende, at risikoen øges så voldsomt. Men resultatet peger i samme retning som anden forskning, der blandt andet tyder på en sammenhæng mellem depression og demens, siger neuropsykolog og fagkonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens, Kasper Jørgensen, der overvåger al ny forskning på området.
Han vurderer undersøgelsen som "solid", men mener, der er brug for flere lignende forskningsprojekter, da det så vidt vides er første gang, man har testet, om demens kan smitte i overført betydning.
Forskerne bag projektet giver ikke selv noget endegyldigt svar på årsagerne. Men de peger på belastningen ved at passe en dement som den mest oplagte forklaring. Og det lyder sandsynligt, mener danske fagfolk.
– Der er ingen tvivl om, at det at leve med en dement ægtefælle er en alvorlig og langvarig psykisk belastning. Hvis man ikke selv har prøvet det, tror jeg ikke, man kan forestille sig, hvor hårdt det er, at den person, man har levet sammen med i mange år, pludselig ændrer personlighed og ingenting kan selv. Pårørende til demente bliver oftere deprimerede og syge, for krop og psyke hænger jo sammen, siger overlæge i Hukommelsesklinikken ved Rigshospitalet Steen Hasselbalch.
Også livsstilsfaktorer som kost, motion og social og intellektuel stimulation hænger sammen med risikoen for demens.
– Hvis du bor sammen med en dement mand og passer ham døgnet rundt, gør du måske ikke nogle af de ting, der kunne forebygge demens eller i hvert fald reducere risikoen hos dig selv. Du får ikke gået de lange ture og lavet den sunde mad. I stedet ryger man måske mere, fordi man er stresset, og man har ikke så god mulighed for at komme ud, røre sig og se nogle mennesker, siger Steen Hasselbalch.
Alzheimerforeningen ser undersøgelsen som endnu et argument for at passe godt på de pårørende.
– Hvis ikke de får støtte og hjælp, risikerer de at blive alvorligt syge, og så står samfundet med to syge i stedet for en, siger formand Nis Peter Nissen.
Han minder om, at Kommunernes Landsforening (KL) i 2008 gjorde op, at flere end hver 10. kommune slet ikke tilbyder dag- og aktivitetstilbud til personer med en demenssygdom. Og at hver 4. kommune ikke tilbyder pårørende til demente afløsning i eget hjem. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra KL?s social- og sundhedsudvalg.