Frivillig: Det er i Danmarks interesse at hjælpe de nye borgere

Jo mere dansk flygtninge kan, og jo mere viden de får, jo mere sund sympati får de også for vores samfund. Derfor har vi en egeninteresse i at hjælpe, siger frivillig Finn de Blanck, der er en af de flere end 65 frivillige i Lyngby Frivillignet. I Lyngby er der kommet en tredjedel flere frivillige til det seneste halve år

17-årige Zahra Hussaini fra Afghanistan terper engelsk med den 77-årige pensionerede ingeniør Finn de Blanck. I øjeblikket er Zahra ved at afslutte 9. klasse, og hun har opnået meget bedre karakterer, efter hun er begyndt at få lektiehjælp.
17-årige Zahra Hussaini fra Afghanistan terper engelsk med den 77-årige pensionerede ingeniør Finn de Blanck. I øjeblikket er Zahra ved at afslutte 9. klasse, og hun har opnået meget bedre karakterer, efter hun er begyndt at få lektiehjælp. Foto: Petra Theibel Jacobsen.

25-årige Hosnia Alizada fra Afghanistan kom til Danmark i maj sidste år for at blive familiesammenført med sin mand, men hun er først nu begyndt på en dansk sprogskole. Alligevel kan hun sagtens gøre sig forståelig på dansk.

Sprogkundskaberne har hun opnået ved at komme i Lyngby Frivillignet to timer hver tirsdag og onsdag, og desuden er hun frivillig i en Røde Kors genbrugsbutik. Derudover har hun brugt enhver given lejlighed til at øve det danske sprog. Blandt andet har hun lavet et skilt, som hun tager med, når hun går ned på Lyngby Bibliotek. Der står: ”Vil du øve dansk med mig i fem minutter?”.

Den unge kvinde med de bestemte sorte øjne bærer et farvestrålende orange tørklæde og en orange afghansk buksedragt. Hosnia Alizada var jurastuderende i Afghanistan, og hun er en af de omkring 25 flygtninge, der besøger sprogcaféen denne tirsdag aften. I de kommunale mødelokaler i den store villa ikke langt fra Lyngby Sø nord for København sidder danskere og udlændinge to og to og løser skoleopgaver, gennemgår ansøgninger og offentlige papirer eller træner spørgsmålene til indfødsretsprøven.

Frivillignet i Lyngby hører under Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivilliggrupper, og gruppen i Lyngby tæller omkring 65 frivillige. Der er kommet en tredjedel flere frivillige til, efter at de mange nye asylansøgere kom til Danmark sidste efterår. Samtidig er der kommet flere nye brugere. Især unge mænd fra Syrien. I øjeblikket bruger 300 flygtninge og indvandrere gruppens tilbud om at lære dansk, få lektiehjælp, deltage i cykelkurser eller udflugter.

En af de nye frivillige er 61-årige Margrethe Munck. Til daglig underviser hun i dansk på et HF-kursus, og hun meldte sig som frivillig sidste efterår.

”Jeg er kommet i en alder, hvor jeg har mere tid. Jeg kan bruge mine kompetencer som dansklærer til at hjælpe andre, og det er meget bekræftende og giver mening at arbejde med så motiverede elever,” siger Margrethe Munck, der i øjeblikket hjælper en iransk flygtning.

Ved et af bordene sidder 17-årige Zahra Hussaini fra Afghanistan og terper engelsk med den 77-årige pensionerede ingeniør Finn de Blanck. Den unge kvinde bærer traditionelt afghansk tørklæde og bluse. Hun bor sammen med sin mor og har været i Danmark i tre år. I øjeblikket er hun ved at forberede sig til den afsluttende 9. klasses eksamen på en folkeskole i Lyngby. I Frivillignet får hun lektiehjælp, og hun har også lært at cykle på et af de særlige cykelhold.

”Da jeg begyndte i folkeskolen, fik jeg nul i mange fag. Men det går bedre nu, efter at jeg er begyndt at få lektiehjælp to gange om ugen. Hvis ikke centret var her, ville jeg bare sidde hjemme og kede mig, og det ville være meget sværere at klare skolen,” fortæller Zahra Hussaini.

Zahras hjælper, Finn de Blanck, har arbejdet frivilligt med at hjælpe indvandrere og flygtninge siden 2001. Han underviser i dansk, engelsk, tysk og matematik og går desuden til hånde som håndværker, når der skal ordnes praktiske ting. Han forklarer, at hans drivkraft ikke er idealisme, men snarere en god portion egeninteresse.

”Jeg får indblik i fjerne kulturer og klaner i Irak, Afghanistan og i Afrika, og det er spændende. Samtidig tænker jeg, at det er i Danmarks interesse at hjælpe de nye indvandrere og flygtninge. Jo mere sprog de kan, og jo mere viden de får, jo mere sund sympati får de også for vores samfund. Jeg gør det ikke af idealisme. Jeg er vel nærmest nationalkonservativ,” forklarer Finn de Blanck, der bruger cirka 15 timer om ugen på det frivillige arbejde.

Han giver også lektiehjælp i sit eget hjem og organiserer udflugter.

”Jeg kender rigtig mange indvandrere og flygtninge i Lyngby, og når jeg går i Lyngbycentret kan jeg for eksempel møde en flygtning, som jeg i sin tid gav lektiehjælp. I dag er han jurist i Udenrigsministeriet. Men jeg er bestemt ikke blind for, at der også kan være problemer, og jeg hader hensynsbetændelse, ” siger Finn de Blanck.

Han holder sig ikke tilbage fra at sige sin mening, hvis han for eksempel møder forældre, der ikke vil sende deres døtre til fritidsaktiviteter.

”For nylig kom et ægtepar ind på frivilligcentret med deres børn. De skulle skrive deres navn i gæstebogen, og manden skrev sit eget navn og et plus en i stedet for hans kones navn. Jeg fortalte ham, at i Danmark har kvinder rettigheder, og at en kvinde her også har et navn. Vi har ikke set familien siden,” fortæller Finn de Blanck.

Ved et bord sidder den 40-årige syrer Abdulaziz Alfawdz og læser dansk sammen med frivillig Mette Møller Jensen. Abdulaziz Alfawdz var engelsklærer i byen Raqqa i Syrien, der i dag er Islamisk Stats hovedstad, og han flygtede til Danmark i 2014. Han er arbejdsløs og bor i Lyngby med sin gravide hustru og to børn på fem og to år.

”Det forbedrer mit dansk, at jeg kan sidde alene sammen med Mette og blive rettet, når jeg siger noget forkert. Jeg læser historier på dansk som H.C. Andersen for mine børn og lytter til musik,” fortæller Abdulaziz Alfawdz, der også har fået et netværk af frivillige kontaktpersoner i Lyngby, som han og hans familie har besøgt i deres hjem.

Desuden har han sammen med sin ældste søn været på fisketur og på Frilandsmuseet. Dog savner Abdulaziz Alfawdz kontakten til danske småbørnsfamilier, for hovedparten af de frivillige er pensionister.

Da klokken er omkring halv ni begynder flere at gå hjem. Ved det fælles te- og kagebord står den 77-årige pensionerede læge Aase Midholm og sludrer med Hosnia Alizada.

Aase Midholm begyndte som frivillig hjælper for uledsagede flygtningebørn fra Afghanistan for 15 år siden. Hun har som flere andre i centret knyttet varige venskaber med flere af de flygtninge, hun har hjulpet. Samme eftermiddag har hun haft besøg af en afghansk familie hjemme i sin have. Og i eksamenstiden læser hun ofte korrektur på eksamensopgaver fra de flygtninge, hun kender.