Det er svært at komme den ubegrundede frygt for kriminalitet til livs

En politimand søger efter spor i forbindelse med et indbrud. 14,6 procent af deltagerne i en undersøgelse ...

En politimand søger efter spor i forbindelse med et indbrud. 14,6 procent af deltagerne i en undersøgelse for Det Kriminalpræventive Råd er temmelig eller meget bekymrede for, at der begås indbrud i deres hjem. - Foto: Erik Refner/Scanpix

Vi er tilbøjelige til kun at acceptere netop de fakta, der underbygger vores forestillinger, og samtidig afvise eller stille os tvivlende over for dem, der strider imod dem.
Michael Hviid Jacobsen, professor

Ny undersøgelse viser, at fakta om fald i vold, overfald og tyveri kun har lille effekt på vores tendens til at overvurdere udbredelsen af kriminalitet. Når først frygten har bidt sig fast, vil vi hellere bekræfte end afkræfte vores forestillinger, siger ekspert

Danskerne er generelt ikke bange for at blive hverken slået ned, overfaldet eller bestjålet. Alligevel overvurderer de fleste af os omfanget af den kriminalitet, der begås herhjemme. Selv når vi præsenteres for fakta, der viser, at vores forestillinger er ubegrundede, er vi tilbøjelige til at holde fast i vores oprindelige antagelser.

Det viser en netop offentliggjort undersøgelse udarbejdet af Rambøll for Det Kriminalpræventive Råd. Rådet har sammenlignet svarene fra to grupper af repræsentativt udvalgte danskere, der begge blev bedt om at vurdere omfanget af kriminalitet og deres egen udsathed.

Den ene gruppe blev forinden præsenteret for et vidensinput, der viste, at kriminaliteten generelt set er faldet støt siden 2009, mens den anden gruppe ingen vidensinput fik.

De to gruppers svar var imidlertid forbløffende ens. Selvom gruppen, der havde fået den ekstra viden, vurderede kriminaliteten til at være en anelse lavere, overvurderede begge grupper både udbredelsen af for eksempel ungdomskriminalitet, indbrud og hjemmerøveri. Kriminalitetstyper, der ellers entydigt har været faldende de seneste år.

”Det var ikke overraskende, at der var forskel på de to gruppers svar. Det overraskende var, at forskellen var så lille. Det fortæller os, hvor vanskeligt det er at rykke ved folks forestillinger og bekymringer i forhold til kriminalitet. Vi kan godt påvirke den med viden, men kun i beskeden grad,” siger formand for Det Kriminalpræventive Råd, jurist og rektor ved Syddansk Universitet Henrik Dam.

Den lille forskel i de to gruppers besvarelser skyldes, at vores frygt i almindelighed ikke er rationelt begrundet, men i langt højere grad bygger på forvrængede forestillinger om, hvordan virkeligheden reelt tager sig ud, forklarer professor Michael Hviid Jacobsen, der er sociolog ved Aalborg Universitet og har forsket i frygt og dens konsekvenser for folks adfærd.

”Det er derfor, det er så svært at rokke ved folks opfattelser. Vi er tilbøjelige til kun at acceptere netop de fakta, der underbygger vores forestillinger, og samtidig afvise eller stille os tvivlende over for dem, der strider imod dem,” siger han.

Henrik Dam understreger, at den danske befolkning generelt ikke er bekymret for at blive udsat for overfald og andre former for kriminalitet, hvilket også bekræftes af rådets nye undersøgelse, hvor flere end 70 procent af de i alt 1515 adspurgte svarer, at de slet ikke eller i kun ringe grad bekymrer sig for at blive udsat for vold, hæleri, voldtægt, hjemmerøveri eller indbrud.

Nogle grupper er dog lidt mere bekymrede end andre. Kvinder, ældre og personer med kortere uddannelse samt personer, der bor i hus eller landejendom frem for lejlighed, er generelt mere pessimistiske eller bekymrede i forhold til kriminalitet, viser undersøgelsen.

Og det er problematisk og ærgerligt, når nogle gruppers forestillinger ikke stemmer overens med virkeligheden, og de derfor ikke bare bekymrer sig unødigt, men måske ligefrem ændrer adfærd og begrænser deres frihed som konsekvens, mener Henrik Dam.

”Det er især vigtigt at holde sig for øje i en tid, hvor fokus på terrorfrygt og den massive dækning af masseoverfald på kvinder i flere tyske byer naturligt påvirker vores oplevelse af tryghed og måske rykker yderligere ved nogle af de i forvejen bekymrede gruppers oplevelse af deres egen sikkerhed.”

”Her må vi erkende, at vi har et langt sejt træk foran os, for det er tydeligt, at det ikke er gjort med en enkelt oplysningskampagne,” siger han.

Professor Michael Hviid Jacobsen er enig. Det er en klassisk indsigt, at frygt har en social slagside, og det er derfor vanskeligt at forestille sig, at man med oplysning og uddannelse alene kan nå den gruppe, der i flere henseender ikke opnår den viden og tryghed, som det er andre forundt, siger han. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at frygt eller i hvert fald en vis bekymring ikke altid er af det onde.

”Det er jo oplagt, at mennesker gerne skal være frygtsomme over for det, der reelt truer dem og deres liv. Det vigtige bliver derfor at eliminere de kilder til frygt, der bygger på misopfattelser og på forkert viden. Hvordan det så i praksis skal gøres, er vanskeligt at svare på, men én måde ville muligvis være at fokusere mere i medielandskabet på alt det, der faktisk går godt i vores samfund, i stedet for at prioritere historier om alle problemerne og de faremomenter, som venter forude,” siger han.