Det Etiske Råd er kritiske over for revolutionerende genteknologi

Danmark bør ikke benytte sig af revolutionerende genteknologi, der kan fjerne alvorlige, arvelige sygdomme i fosterstadiet, mener flertal i Det Etiske Råd. Men hvorfor sætte en grænse for, hvad vi kan, lyder det fra fortaler for den ny teknologi

CRISPR er så billig, nem og hurtig at arbejde med, at reelle gennembrud må kunne forventes inden for en overskuelig tidshorisont, mener Det Etiske Råd.
CRISPR er så billig, nem og hurtig at arbejde med, at reelle gennembrud må kunne forventes inden for en overskuelig tidshorisont, mener Det Etiske Råd. .

Sidste år rapporterede kinesiske forskere om et dristigt forsøg. De havde prøvet at ændre arvemassen i befrugtede, menneskelige æg. Det var aldrig meningen, at æggene skulle blive til børn, men hensigten var ædel: at fjerne arveanlæg for den frygtede blodsygdom thalassæmi.

I London foregår lige nu forsøg med at genmodificere befrugtede menneskeæg, der bagefter destrueres, ved hjælp af samme metode, nemlig den såkaldte CRISPR-teknologi.

CRISPR er så billig, nem og hurtig at arbejde med, at reelle gennembrud må kunne forventes inden for en overskuelig tidshorisont, mener Det Etiske Råd, og det er baggrunden for, at rådet netop har taget stilling til, hvorvidt det er etisk forsvarligt, at befrugtede æg, der har fået ændret arveanlæg med CRISPR, sættes op i livmoderen for at blive til et menneske.

Et flertal i Rådet på 11 ud af 17 medlemmer mener ikke, at det bør tillades.

Formanden for Det Etiske Råd, Gorm Greisen, er blandt de medlemmer, der er imod, blandt andet fordi han frygter de langsigtede virkninger:

”Ved genmodifikation på befrugtede æg ændrer du også det kommende barns kønsceller. Det vil sige, at de ændringer, du foretager, kommer til at gælde alle fremtidige generationer. Jeg er grundlæggende skeptisk over for, om vi i tilstrækkelig grad får fuldt overblik over, hvad vi griber ind i, når vi laver ingeniørkunst på det menneskelige genom på den måde,” siger han.

CRISPR-teknikken fungerer populært sagt som en dna-saks, der kan klippe i gener i alle levende organismer. Det Etiske Råd tager i sin udtalelse kun stilling til, om teknologien bør bruges i Danmark til at fjerne arveanlæg for alvorlige sygdomme – og altså ikke, hvorvidt det bør være tilladt at bruge dna-saksen til for eksempel at fjerne et gen for rødt hår eller i det hele taget ”optimere” mennesker.

Bliver teknologien en dag så sikker, at man tør binde an med at skabe genmodificerede børn, vil den være relevant for par, der er bærere af et bestemt sygdomsgen, men som ønsker at få børn sammen.

Ligesom med kunstig befrugtning vil æg og sædcelle altså mødes i et reagensglas og dernæst modificeres.

Ifølge Gorm Greisen har disse forældre dog allerede mulighed for få et raskt barn på andre måder end ved at ændre i generne på et befrugtet æg:

”Det terapeutiske imperativ, det vil sige den lægelige pligt til at hjælpe, er efter min mening meget mindre, når det gælder retten til at få børn, end når man for eksempel tilbyder genterapi (brug af gener som lægemiddel, red.) på allerede levende, syge mennesker. Forældreskabet kan løses på andre måde, for eksempel med æg- eller sæddonation eller ved at adoptere,” siger Gorm Greisen.

Det klassiske argument om glidebanen nævnes da også i udtalelsen fra Det Etiske Råd, selvom rådet altså kun forholder sig til teknologien i forhold til at bekæmpe sygdom.

”Er det for eksempel sygdom at have flyveører eller være meget lille af vækst? Det kan jo diskuteres, men begge dele behandler vi på hospitalerne,” skriver Det Etiske Råd i sin udtalelse.

Et mindretal i Det Etiske Råd var derimod positive over for at tillade genmodikation af befrugtede æg. Det gælder blandt andre Signild Vallgårda, dr.med. og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

”Det afgørende er, om man vil hjælpe mennesker til at få deres egne biologiske børn eller ej. I Danmark har vi som princip, at vi tilbyder assisteret reproduktion. Spørgsmålet er, hvor langt man vil gå, og jeg kan ikke se, hvorfor man skal sætte grænsen for at hjælpe her,” siger hun og tilføjer:

”Hvis effekten af genmodikation kan blive, at man kan få børn, der ikke er i fare for at arve forældrenes genetiske sygdomme, så tror jeg, mange vil blive glade. Men det forudsætter, at metoden er dokumenteret sikker.”