Det fortryder døende: Bare jeg ikke havde arbejdet så meget

Grief counseling by Red Cross

Hvorfor tillod jeg ikke mig selv at være lykkelig, spørger mange døende patienter sig selv om. Foto: Erwin Wodicka

Sygeplejerske har indsamlet de mest udbredte fortrydelser ved folks dødsleje. Mange ærgrer sig over, at de har arbejdet for meget

Jobbet du sagde nej til? Den dragende fremmede du aldrig giftede dig med? Eller personen du rent faktisk giftede dig med?

Når livet lakker mod enden, og regnskabet skal gøres op, hvad er det så, der vil nage en?

Den australske sygeplejerske Bronnie Ware har tilbragt adskillige år blandt døende patienter. Her har hun registreret, hvad patienter typisk fortryder, når livets slutning er nær. Og svarene er langt mere jordnære, end man kunne tro. Det er hverken drømme om store biler eller ekstravagante jordomrejser, der er i overvejelserne hos patienterne.

LÆS OGSÅ
: Døden - den taler vi ikke om

Svarene fra patienterne er blevet samlet i en bog med titlen "The Top Five Regrets of the Dying" - de døendes fem største fortrydelser.

Avisen The Guaridan
har samlet de fem mest udbredte ærgrelser ved dødslejet:

1. Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at leve et liv, der var tro mod mig selv i stedet for det liv, andre forventede af mig.

"Det er den mest almindelige fortrydelse. Når folk bliver klar over, at livet er ved at være slut og ser tilbage på deres liv med friske øjne, indser de, hvor mange drømme, der ikke er gået i opfyldelse. Mange har ikke engang realiseret halvdelen af deres drømme og må dø med bevidstheden om, at det skyldes beslutninger, de selv har truffet - eller undladt at træffe. Et godt helbred giver en frihed, meget få er bevidst om, før det er for sent," siger Bronnie Ware.

2. Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så hårdt.

"Sådan lød det fra alle mandlige patienter, jeg passede. De gik glip af deres børns barndom og deres partners fællesskab. Kvinder talte også om problemet, men ikke i samme omfang. Det skyldes især, at mange af kvinderne var ældre og fra en generation, hvor kvinder ikke var så aktive på arbejdsmarkedet. Alle mændene fortrød dybt, at de havde brugt så meget af deres liv i arbejdslivets trædemølle," siger Bronnie Ware.

3. Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser.

"Mange mennesker undertrykker deres følelser i et forsøg på at undgå konflikter med andre. Konsekvensen bliver, at de må slå sig til tåls med en middelmådig eksistens og aldrig bliver den, de har potentiale til at blive. Mange er blevet syge af den bitterhed og vrede, der følger med de undertrykte følelser."

4. Jeg ville ønske, jeg havde holdt kontakten til mine venner.

"Ofte har folk ikke erkendt fordelene ved gamle venskaber fuldt ud, før de sidste dage op til døden. Og der er det ikke altid muligt at støve de gamle venner op igen. Mange var blevet så optaget af deres eget liv, at de har ladet gyldne venskaber smuldre over årene. Der var mange dybe fortrydelser over ikke at have givet venskaber den tid og de kræfter, de fortjente. Alle savner deres venner, når de er døende."

5.Jeg ville ønske, jeg havde tilladt mig selv at være lykkelig.

"Det er en overraskende almindelig udtalelse. Mange indser først ved slutningen, at lykke er et valg. De sidder fast i gamle mønstre og vaner. Angsten for forandringer får dem til at lade som om, de er tilfredse, selvom de inderst inde længes efter at grine og fjolle rundt," siger Bronnie Ware