Der mangler folk med anden etnisk baggrund end dansk i Forsvarets rækker.
Forsvaret har et mål om, at personer med minoritetsbaggrund skal udgøre fire procent af det samlede mandskab, eftersom det tal afspejler andelen af personer af anden etnisk herkomst i den danske arbejdsstyrke. Det fremgår af rapporten Forsvarsministeriets mangfoldighedspolitik, 2011. Målene er dog langt fra indfriet, eftersom personer med minoritetsbaggrund ifølge Forsvarsministeriet i dag kun udgør 1,2 procent af de ansatte.
Det er et problem, mener Henrik Ø. Breitenbauch, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Han er medforfatter til et notat om værnepligtens samfundsmæssige funktioner, som også inddrager de værnepligtiges etniske baggrund. Ifølge Henrik Ø. Breitenbauch vil det være godt for samfundet at rekruttere flere personer med minoritetsbaggrund.
LÆS OGSÅ:Mangfoldighed er en del af hverdagen
Det er vigtigt, at Forsvaret ikke bliver en stat i staten men minder om det omkringliggende samfund. Det samme gælder for politiet og samfundets store organisationer. Det er derfor, at man har en diversitets-politik. Det er legitimitet, det handler om, forklarer Henrik Ø. Breitenbauch.
Indvandrere er en værdifuld ressource, der med sprogkundskaber og et direkte kendskab til forskellige kulturer styrker Forsvarets evne til at løse opgaver på nationalt såvel som internationalt plan.
Forsvaret bliver dygtigere til at udføre sine opgaver, når det ligner samfundet og kan trække på de ressourcer, som for eksempel kvinder og indvandrere tilføjer med deres erfaringer og kompetencer, mener Henrik Ø. Breitenbauch.
Den 28. april 2011 vedtog Forsvaret en række mål om at ansætte flere med minoritetsbaggrund som en del af Forsvarsministeriets mangfoldighedspolitik.
Her lyder det blandt andet, at Forsvaret og staten som helhed bør øge andelen af medarbejdere med en anden etnisk baggrund. Og at dette skal ske for at udnytte det fulde kompetencemæssige potentiale på et arbejdsmarked, hvor personer med anden etnisk baggrund ikke har samme tilknytning som etniske danskere.
Henrik Sønderskov er sociolog og specialkonsulent i Forsvarets Personelstrategiske Afdeling. Han har gennem sit arbejde beskæftiget sig over en årrække med indsatsen for at øge mangfoldigheden og rekruttere flere personer med en minoritetsbaggrund til Forsvaret. En række strukturelle og sociokulturelle forhold hæmmer Forsvarets indsats på området, forklarer han.
Der er en del af personerne med en minoritetsbaggrund, som ikke har dansk statsborgerskab, hvilket gør, at vi ikke kan indkalde dem til at udføre værnepligt og derigennem eventuelt inspirere dem til at gøre karriere i Forsvaret. Den situation gør, at der i fremtiden fortsat vil være ubalance i andelen af indvandrere i Forsvaret, siger Henrik Sønderskov.
Til trods for at Danmark har deltaget i krigene i Irak og Afghanistan og derfor haft et behov for flere soldater, har andelen af personer med minoritetsbaggrund i Forsvaret ikke nærmet sig målsætningen på fire procent, siger Henrik Sønderskov.
LÆS OGSÅ: Vi skal bevare retten til mangfoldighed
Vi må se i øjnene, at Forsvaret er en militær institution, og at mange med minoritetsbaggrund er krigsflygtninge og derfor ikke finder det attraktivt at være en del af Forsvaret. Det kan også tilføjes, at ligesom vi har et kønsopdelt arbejdsmarked i Danmark, har vi i samme grad et etnisk opdelt arbejdsmarked, siger han.
Han forklarer, at Forsvaret arbejder hårdt på at nedbryde fordommene blandt folk med minoritetsbaggrund, blandt andet ved hjælp af en ambassadørordning," hvor Forsvaret forsøger at nå bestemte grupper ved at udsende en person, som har samme baggrund som dem. En Epinion-undersøgelse, som Forsvaret har fået lavet, viser nemlig, at personer med minoritetsbaggrund mangler figurer i Forsvaret, som de kan spejle sig i. Et andet tiltag, der skal sikre øget mangfoldighed er, at forsvarsministeren for første gang i 2013 vil uddele Forsvarsministerens årlige pris for mangfoldighed.
Selvom Forsvaret arbejder på at forbedre sit image blandt minoriteterne, lider Forsvaret stadig under faktorer, som er uden for dets indflydelse.
Det danske Forsvar er meget pragmatisk, når det kommer til ligebehandling og personelpolitik. Vi er åbne over for kvinder og etniske minoriteter. Det kender etniske minoriteter måske ikke hjemmefra. Derudover er militæret i mange af de etniske minoriteters hjemlande et undertrykkelsesapparat i samfundet og er regimets våben mod befolkningen, siger Henrik Sønderskov.
I Forsvarsministeriet er man indtil videre tilfreds med, at 1,2 procent af mandskabet består af personer med minoritetsbaggrund, da tallet lever op til de kortsigtede mål på mangfoldighedsområdet. Men på længere sigt ønsker man stadig at nå op på de fire procent med minoritetsbaggrund i Forsvarets mandskab.
Kristeligt Dagblad har forsøgt at få forsvarsminister Nick Hækkerup (S) i tale om, hvordan han vil øge mangfoldigheden. Han svarede følgende i en mail:
"Noget af det, der er helt særligt ved Forsvaret er jo, at det er noget, vi er fælles om som danskere, uanset om man er rig eller fattig, kvinde eller mand, jyde eller fynbo, stemmer rødt eller blåt, eller om man har den ene eller den anden etniske baggrund. Når det kommer til forsvaret af vores land, så er vi vitterligt én nation. Forsvaret skal afspejle samfundet. Vi skal rekruttere fra hele talentmassen - også i gruppen af etniske minoriteter.