Det kræver tålmodighed at opnå demokrati

Overlæge Mogens Hejl har altid brugt humor og gør det også her over for seksårige Rune, der har leukæmi. Runes mor, Marit Werner Boesen, står og glæder sig over Mogens Hejls indsats. -- Foto: Kristian Djurhuus.

Et mindesmærke af en hånd, der signalerer sejrstegnet med fingrene, er rejst i Libyens hovedstad Tripoli. Libyerne fejrede den 17. februar et-årsdagen for begyndelsen på revolutionen. Foto: SABRI ELMHEDWI Denmark / Scanpix

Danske politikere ser vidt forskelligt på, om det arabiske forår kan blive til sommer

På et-årsdagen for begyndelsen på den libyske revolution er danske politikere dybt splittede i synet på det såkaldte arabiske forår.

Er nordafrikanske lande som Libyen, Egypten, Tunesien og Marokko på vej mod mere stabilitet og demokrati eller er landene tværtimod ved at træde ind i et islamistisk mørke, hvor kvinder, homoseksuelle og religøse mindretal får et helvede, som Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, udtrykker det?

LÆS OGSÅ: Dansk øjenvidne: Optimisme i Libyen

SFs udenrigsordfører, Steen Gade, medgiver, at det arabiske forår stadig er meget langt fra at blive til sommer.

Det arabiske forår er en vækkelse i den arabiske verden. Det er svært at drage paralleller til andre revolutioner, men man kunne måske drage en parallel til den vækkelse, der fandt sted i Europa efter den franske revolution i 1789. Her ville man også af med konger, kejsere og adel, som havde tilegnet sig privilegier på borgernes bekostning, siger Steen Gade.

Han mener, at udviklingen af demokrati altid risikerer tilbageslag undervejs, ligesom det skete i Danmark ved grundlovsrevisionen i 1866, og kvinderne fik først valgret i 1915. I Rusland har man i dag større frihed og åbenhed end under det kommunistiske styre i Sovjetunionen, men Ruslands demokrati er stadig ikke ideelt.

Tålmodighed er en dyd. Demokratiet kan ikke skabes med et snuptag, og det er altid en kamp at fastholde demokratiet. Det er det faktisk også hos os selv.

I Egypten ser han den største trussel i, at det tidligere militærstyre finder sammen i en alliance med islamister, og at man begynder at se vestlige spioner i alle de frivillige organisationer, der arbejder i landet.

Alligevel betegner Steen Gade sig selv som rimeligt fortrøstningsfuld i sit syn på fremtiden for de nordafrikanske lande.

Endnu mere optimistiske toner lyder fra den radikale udenrigsordfører, Rasmus Helveg Petersen.

Jeg mener, vi er ved begyndelsen til noget meget bedre. Nogle gange skal man se væk fra, hvordan det her og nu går med demokratiet og i stedet kigge på økonomien. Egypten har en meget høj arbejdsløshed og udbredt analfabetisme. Hvis man skal arbejde hen imod demokrati og pluralisme og et opgør med kleptokratiet, er man nødt til at se på, hvad der skal til for at skabe velstand for befolkningen, siger Rasmus Helveg Petersen.

Han peger på Tyrkiet som det gode eksempel på, at et islamisk land udmærket kan få kraftig økonomisk fremgang og et fungerende demokrati.

Det er ubegribelig arrogant at mene, at man hellere vil have et stabilt diktatur i de arabiske lande end islamiske regeringer, som er valgt ved demokratiske valg, siger han med klar adresse til Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.

Netop han ser ikke det store håb i, at både tunesere og egyptere har fået mulighed for at vælge deres politikere selv.

Det er gået forfærdeligt. Jeg er deprimeret over det, men ikke chokeret, siger Søren Espersen.

Man kan godt sige, at hvis egypterne gerne vil vælge det islamiske broderskab, så er det dejligt for flertallet af egyptere. Men det bliver et helvede for kopterne, for de homoseksuelle og for kvinderne. Alle tre grupper havde det bedre under præsident Hosni Mubarak.

En ting er der dog enighed om på de politiske fløje, nemlig at man ikke kan indføre demokrati med bomber. Danmark var en af de største bidragydere til bombeaktionerne mod Libyens tidligere leder, Moammar Gaddafi, men det har ikke i sig selv skabt et velfungerende demokrati i landet. Det bliver op til de enkelte landes egne befolkninger at sikre det.

Danmarks bidrag hertil vil i fremtiden blive af en langt blødere beskaffenhed end fly og bomber.

Henrik Hoffmann-Hansen

Jeg er født 2.5.1961, uddannet journalist 1985, fra 1985 til 1993 ansat på Ugebladet for Hørsholm og Karlebo, i Bikuben, Kristeligt Forbund for Studerende og Kristeligt Folkeparti. Ansat som økonomisk-politisk-journalist på Kristeligt Dagblad fra 1.3.1993, senere indlandsredaktør og kirkeredaktør og i dag politisk redaktør med arbejdsplads på Christiansborg.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Anna Netrebko og Plácido Domingo: "Giovanna D'Arco"

kr. 189,00 Køb

RØDE HUNDE GØR IKKE

kr. 249,00 Køb

Bachs mesterværker

kr. 699,00 Køb

KRIGEN 1914-1918

kr. 249,00 Køb

"Eksistens. Hvor går vi hen?". Læserophold på Rønshoved Højskole

kr. 2.595,00 Køb

Pavarotti deluxe boks

kr. 699,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.