Det mest intime spørgsmål, du kan få, handler om din løn

Succes med Løgismose hos

Tidligere opfattede de fleste sig i højere grad som del af et større tandhjul og var godt tilfreds med blot at gøre deres pligt, men det er ikke nok længere. Vi vil skille os ud. Men vi vil også gerne anerkendes for det, og jo mere vi tjener, jo vigtigere er det. Arkivfoto Foto: Erik Refner / Scanpix Denmark

Tidligere var arbejdshierarkiet tydeligt, men karrierestigen er blevet mere uforudsigelig, og derfor har vi generelt fået sværere ved at placere os selv.
Helge Søndergaard Hvid, professor

Mens flere og flere tabuer falder, er det stadig uhyre følsomt at tale om sin løn. Den afslører nemlig mere end noget andet, hvor godt vi klarer os i livet

Må jeg spørge, hvad du tjener?

I store dele af Danmark er det et spørgsmål, man bare ikke stiller. Flere end hver anden nægter ligefrem at besvare det, viser undersøgelser fra flere af de største fagforeninger. Det kan virke mærkeligt, når vi samtidig bliver stadig mere åbne omkring sex, døden, opdragelse og andre emner, som vi tidligere har været langt mere lukkede omkring.

En stor del af forklaringen er, at vi tillægger lønnen stadig større værdi, mener professor i arbejdslivsstudier på Roskilde Universitet Helge Søndergaard Hvid.

For det, vi tjener, er i dag en af de mest tydelige markører for, hvor meget succes vi har, og hvor megen anerkendelse vi får.

Og netop de to ting er blevet stadig mere betydningsfulde i vores øgede behov for at placere os selv i forhold til andre.

”Tidligere var arbejdshierarkiet tydeligt, men karrierestigen er blevet mere uforudsigelig, og derfor har vi generelt fået sværere ved at placere os selv,” siger han.

Samtidig er der opstået et øget behov for synlig anerkendelse. Tidligere opfattede de fleste sig i højere grad som del af et større tandhjul og var godt tilfreds med blot at gøre deres pligt, men det er ikke nok længere. Vi vil skille os ud. Men vi vil også gerne anerkendes for det, og jo mere vi tjener, jo vigtigere er det.

”En undersøgelse viste for et par år siden, at de, der tjener mest, også er dem, der tillægger det mest betydning, selvom man godt kunne tro, at det var omvendt. Og det siger jo noget om, at det mere er symbolværdien end selve pengene, der er afgørende. Det hænger meget godt sammen med, at vi jo i dag opdrages lige fra folkeskolen til at spørge os selv: Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Og her er lønnen en meget kontant påmindelse om, at man ikke bare er en anonym del af tandhjulet, men en selvstændig brik, der værdsættes,” siger Helge Søndergaard Hvid.

Der er dog forskelle , selvfølgelig. Inden for det offentlige er der stor fokus på lønnen, men da den i det store hele forhandles kollektivt, er den sjældent det store tabu.

Inden for det private arbejdsmarked er der dog også forskelle, siger chefkonsulent René Rasmussen fra den faglige organisation Djøf. I interesseorganisationer tales der typisk åbent om lønforholdene, mens de inden for traditionelle industrivirksomheder, revision, advokatstanden og konsulentbranchen er udtalt hemmelige. Ofte skyldes det, at lønnen her forhandles mere individuelt.

Generelt gælder det dog, at tabuet omkring løn opretholdes, fordi de færreste har lyst til at stikke for meget ud – både hvis man selv tjener mest, eller hvis det pinlige skulle ske, at man står nederst på lønstigen. Uanset hvad ønsker ingen, at der stilles for store spørgsmål til ens præstation.

”Grænsen mellem arbejdsliv og privatliv er jo blevet meget flydende, så det påvirker i dag rigtig meget af ens selvforståelse, hvis man ikke føler, man får løn som fortjent,” siger René Rasmussen.

Der er dog tendenser i tiden, som tyder på, at klarheden måske kommer af sig selv. De yngre medlemmer af Djøf er i hvert fald langt mere villige til at tale åbent om deres løn end den ældre generation. Måske fordi de er mindre autoritetstro over for de mange chefer, som ofte tilskynder, at lønnen holdes hemmelig, mener chefkonsulenten.

Det kan dog også skyldes, at de unge generelt er mindre selvoptagede end de ældre, påpeger Helge Sønder- gaard Hvid:

”Mange undersøgelser har efterhånden påvist, at det er en myte, at de ældre skulle være særligt solidariske. Det forholder sig snarere omvendt, så også her er der i disse år opbrud i nogle af de grundlæggende holdninger og værdier.”