Hvorfor skal det være så svært at tilgive?

Man skal se smerten i øjnene for at kunne tilgive, siger teolog Flemming Bak Poulsen. Modelfoto. Iris

At kunne sige højt, at man ikke er der, hvor man kan tilgive, er et sundhedstegn. Hellere det end at lade som om, man tilgiver, når man ikke har sig selv med i det
Flemming Bak Poulsen

30 procent af danskerne har inden for det sidste år oplevet en situation, hvor de ikke har kunnet tilgive andre, viser ny undersøgelse. Det er godt, 
for tilgivelse skal være svært, mener teologer

Tilgivelse. Et ord, der er aktuelt i en tid, hvor terror tager plads i avisernes overskrifter, men også et ord, der trækker tråde tilbage til Jesus på korset. Det kan være svært at tilgive, og 30 procent af danskerne har inden for det seneste år oplevet ikke at kunne tilgive andre, viser en undersøgelse, der er lavet af Folkekirken.dk. Men det er ikke underligt, for det skal være svært at tilgive, siger flere teologer.

”Det er altid det utilgivelige, der skal tilgives. Der er ikke grund til at tilgive, hvis det handler om ting, hvor man bare kan sige ’ups’ eller ’skidt pyt’. Det er kun, hvis det har gjort rigtig ondt, at der er grund til at tilgive,” siger Niels Henrik Gregersen, der er professor ved afdeling for systematisk teologi på Københavns Universitet.

Også Flemming Bak Poulsen, der er teolog og har skrevet en bog om tilgivelse, mener, at det skal være svært at tilgive.
 
”Jeg ville være mere bekymret, hvis folk sagde, at det kunne vi godt finde ud af, for tilgivelse er svært, og det er meningen, at det skal være svært. Det modsatte ville være værre, for så har vi ikke fat i tilgivelsens dybde,” siger Flemming Bak Poulsen.

Der ligger netop en forståelse af tilgivelsens alvor i at kunne sige, at man ikke er parat til at tilgive, mener Flemming Bak Poulsen.
 
”At kunne sige højt, at man ikke er der, hvor man kan tilgive, er et sundhedstegn. Hellere det end at lade, som om man tilgiver, når man ikke har sig selv med i det. Det er ikke den nemme løsning at tilgive, for man skal se smerten i øjnene for at kunne tilgive. For mig har tilgivelse rigtig meget med Gud at gøre, for det, der sker i tilgivelsen, er på en måde så stort, at det må være Gud, der står bag,” siger han.

For Flemming Bak Poulsen har tilgivelse også meget at gøre med langfredag, hvor smerte er helt centralt, og hvor Gud ofrer sin søn for at frelse menneskene, da det understreger tilgivelsens dybde og alvor.

Dette synspunkt deler Thomas Reinholdt, der er sognepræst i Hjørring Søndre Provsti.

”Påsken handler om tilgivelse på et højt plan. Korsfæstelsen og opstandelsen handler om, at da vi ødelægger relationen til Gud, skaber han relationen igen, og han tilgiver os. Hvis vi ser på korsfæstelsen langfredag, opstår Jesus igen påskemorgen, og han vender tilbage med tilgivelse på trods af vores skyld,” siger Thomas Reinholdt Rasmussen.
 
Sognepræsten oplever, at tilgivelse i kristen forstand stadig har en betydning for mange.

”Jeg oplever i høj grad, at skriftemålet er blevet mere og mere efterspurgt som en konkret kristen tilgivelseshandling. Det kan være, hvis man forestiller sig, at man snart skal dø, og den, man har gjort noget utilgiveligt overfor, ikke længere eksisterer, så man ikke kan opsøge personen og sige undskyld, så bliver skriftemålet et konkret ritual, hvor det er muligt at få tilgivelse,” siger han.
 
Men det er ikke kun i kirken, at tilgivelse spiller en rolle i dag. Flemming Bak Poulsen peger på, at tilgivelse også er rykket ind i psykologien.

”Tilgivelse er ikke kun et kristent begreb. Man kan sige, at vi her som kirke har et område, hvor vi kan møde mennesker, men der er selvfølgelig mange andre vinkler på tilgivelsens problematikker. For nylig er der mange psykologer og terapeuter, der er begyndt at interessere sig for tilgivelse, det har psykologien ellers ikke villet. Men det er begyndt at blomstre op, og der kan man jo tale om en sekulariseret udgave af tilgivelsen,” siger han.