Danmark har i mange år kunnet bryste sig af en høj og stabil stemmeprocent ved folketingsvalg. Og det skal Dansk Folkeparti have en del af takken for.
I hvert fald lader partiet til at kunne aktivere de borgere, der normalt ville foretrække at blive hjemme på valgdagen, siger valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen. Efter folketingsvalget i 2011, hvor næsten 88 procent af danskerne stemte, var han med til at lave en måling blandt cirka 2000 danskere, som blev spurgt, hvilket parti de stemte på, og hvor interesserede de var i politik på en skala fra et til fem. Her viste Dansk Folkepartis vælgere sig samlet set at være de mindst politisk interesserede, siger Kasper Møller Hansen.
”Vi har lavet målingen efter hvert valg siden 1971, og man kan konstatere, at mange, der stemmer på Dansk Folkeparti, har en lav politisk interesse. Der er derfor noget, der peger på, at Dansk Folkeparti formår at mobilisere den befolkningsgruppe, som umiddelbart ellers ville blive siddende i sofaen.”
Samme tendens kan gøre sig gældende i Sverige, hvor stemmeprocenten ved de seneste tre valg er steget og i 2014 var på knap 86 procent. Ifølge valgforsker Linda Berg fra Göteborg Universitet tenderer det højreorienterede parti Sverigedemokraternes vælgere generelt til også at være mindre interesserede i politik.
”På baggrund af teori og tidligere forskning har vi en hypotese om, at partier som Sverigedemokraterne kan aktivere vælgere, der ellers er svære at mobilisere og har mindre tillid til politikerne og mindre interesse for politik. Men vi har endnu ikke analyseret valgresultaterne fra 2014 tilstrækkeligt til at kunne bekræfte det,” skriver hun i en mail til Kristeligt Dagblad.
Professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Jørgen Elklit var i 2005 med til at undersøge, hvorfor valgdeltagelsen i Danmark alle år har holdt sig forholdsvis stabil, mens den i lande som Norge, Sverige og Finland faldt svagt i 1980'erne og 1990'erne. Her fandt man også, at Dansk Folkeparti gjorde en forskel.
”De bærer ikke dansk demokrati, men bidrager til at holde procenten oppe og får fat i danskere, der bor i landets udkanter, måske har en lavere uddannelse og ellers ville være tilbøjelige til ikke at engagere sig.”
En forklaring er ifølge Jørgen Elklit, at partiet har mere fokus på danske vælgeres problemer end verdensproblemer og blandt andet sætter ældrechecken og indvandrerpolitik på dagsordenen. En anden forklaring er, at de er gode kommunikatører, siger politisk analytiker og kommunikationsrådgiver Jon Kielberg.
”De kalder en spade for en spade og bruger modsat Venstre og Socialdemokraterne ikke målgruppe- eller fokusgruppeinterviews, men taler ud fra en mavefornemmelse og er gode til hurtigt at reagere på sager, der berører danskerne. Samtidig fanger protestpartier som Dansk Folkeparti og Enhedslisten normalt mange stemmer. Men hvor Enhedslisten stadig ses som et socialistisk parti, har Dansk Folkeparti slået sig fast som garanten for, at velfærden bevares.”