De hidtil største succes'er for Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl:
Han har mod mange odds gjort sit parti til landets næststørste og det største borgerlige parti.
Det er lykkedes at undgå de fløjkrige, som ellers let rammer hastigt voksende partier.
Trods medvirken i hårde økonomiske reformer som dagpengereformen, fremstår DF som et velfærdsparti, der har fået mange socialdemokratiske vælgere.
Hans største udfordringer:
At den dybe splittelse blandt de borgerlige partier gør det umuligt for Dansk Folkeparti at få samme indflydelse som i 00'erne.
At vælgere i stort tal flygter i skuffelse over, at partiet særligt på udlændingeområdet ikke får indrømmelser af betydning.
At Socialdemokraterne og Venstre-regeringen måske finder sammen om alle de større politiske opgaver i efteråret fra finanslov og dagpengereform til EU- og flygtningepolitikken.
Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl vidste godt, hvad overskriften ville blive i Berlingske, da han i tirsdags gav et interview om den vanskelige flygtninge- og migrantkrise.
Med store bogstaver stod der på forsiden ”DF klar til flere flygtninge” efterfulgt af bisætningen med mindre skrift: ”- bare de bliver sendt hjem igen.”
Kommunikationseksperter kan fortælle alt om, hvor svært det er at sende to modsatrettede budskaber i en og samme sætning, men det afskrækkede åbenbart ikke partiformanden.
Reaktionen blev som forventet, mange af hans vælgere opfattede kun den første del af budskabet. På Thulensen Dahls Facebook-side tordnede mindst 100 rasende indlæg mod det nye slappe Dansk Folkeparti, som vil åbne grænserne for endnu flere flygtninge. Tidligere folketingsmedlem Søren Krarup kaldte det ”frygteligt letsindige ord i Thulesen Dahls mund” og fandt det naivt at tro, at man kan holde flygtninge i statslejre i årevis og derefter sende dem retur.
I dag skal partiformanden så holde tale for 1600 partisoldater på årsmødet i Jyske Bank Boxen i Herning. Kongrescentret i byen er tilsyneladende blevet for lille til arrangementet.
Han vil bruge sin taletid på at forklare, hvad han egentlig mente med sit tilbud om et ”nationalt kompromis om flygtningepolitikken”.
Forklaringen, som også er givet til de omkring 100 mennesker, der har klaget over kursskiftet direkte pr. mail til partiet, falder helt i tråd med dets politiske tradition. Det handler om politisk købmandsskab.
Når der nu alligevel er tusindvis af flygtninge, som søger til Danmark i disse måneder, gælder det om at få det bedst mulige ud af situationen.
Kunne Dansk Folkeparti få regeringen til at acceptere kravet om, at flygtninge ikke skal integreres i det danske samfund og ikke have permanent ophold efter nogle år, men placeres i statslige lejre og sendes retur, når det bliver muligt, er det faktisk en rigtig god politisk handel, lyder rationalet fra partiledelsen.
Den forklaring vil det store flertal af medlemmer og delegerede tage til sig, men måske bliver dette årsmøde alligevel en smule mindre ”klappe-kage-fest” end de tidligere. Ledelsen udelukker i hvert fald ikke, at der kan komme til at lyde enkelte kritiske røster fra talerstolen, også fordi der allerede på de sociale medier spores en vis utålmodighed efter, at man sætter sin magt igennem efter folketingsvalget.
Lige præcis magten er den store udfordring for Kristian Thulsen Dahl. Han har op til årsmødet afsløret, at den afgørende knast i regeringsforhandlingerne med Lars Løkke Rasmussen (V) var spørgsmålet om grænsekontrol, som Løkke ikke ville genindføre under nogen omstændigheder.
Det er temmelig uhørt, at man refererer fra fortrolige forhandlinger kun tre måneder efter, at de har fundet sted, men det kan i høj grad illustrere, hvor stor afstanden i dag er mellem regeringen og dets største støtteparti.
Udlændinge- og flygtningepolitikken var i nullerne den lim, der fastholdt VK-regeringens alliance med Dansk Folkeparti.
Selv om Venstre betoner, at Danmark skal føre sin egen udlændingepolitik, og at asylreglerne skal strammes, er der kommet en dyb kløft mellem de to partier.
Kristian Thulesen Dahls tilbud om et nationalt kompromis blev således skudt ned af regeringen på under et døgn, da statsministeren lagde op til, at Danmark skulle tilbyde EU at tage 1000 flygtninge ekstra, som alle skal integreres hurtigst muligt i samfundet. Statsministeren har tydeligvis blikket rettet mod en europæiske løsning, og han får foreløbig fuld opbakning fra Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen.
Så nullernes formel - at Dansk Folkeparti får indrømmelser på rets- og udlændingeområdet mod at acceptere økonomiske stramme reformer - kan ikke bruges mere. Skal regeringen overleve, bliver den nødt til at imødekomme Dansk Folkeparti på dets anden store politiske mærkesag, nemlig flere ressourcer til ældre og syge.
De formål fik Dansk Folkeparti også indrømmelser på i nullerne, for eksempel da man indførte ældrechecken, men i dag er det sværere at imødekomme velfærdsønskerne.
Lars Løkke Rasmussen skal både have De Konservative og Liberal Alliance med for at sikre sit flertal, men de to partier har helt andre ønsker end Dansk Folkparti på det økonomiske område. Uanset om det gælder topskattelettelser, fastfrysning af grundskylden eller udviklingsbistandens størrelse.
Indtil videre har Dansk Folkeparti glædet sig over, at det ikke kom med i regeringen. En justitsminister som Peter Skaarup (DF) ville have haft svære kvaler med at skulle forklare og forsvare, at tusindvis af migranter kan passere gennem Danmark til Sverige uden at blive kontrolleret.
Ligesom en udenrigsminister Kristian Thulesen Dahl ville have haft ondt ved at stå på mål for en aftale om frivilligt at modtage 1000 ekstra flygtninge for at bakke en europæisk aftale op.
Tilbage står at godtgøre, at Dansk Folkeparti kan opnå større indflydelse ved at stå uden for regeringen end indenfor. Får han ikke overbevist sin medlemmer om det, risikerer han at snuble i de samme beskyldninger om løftebrud, som Socialdemokraterne og SF tidligere har gjort, og vælgerne kan forsvinde lige så hurtigt, som de er kommet.
Ifølge partikontoret har 20 medlemmer meldt sig ud den seneste uge, heraf enkelte begrundet i utilfredshed med den nye asylpolitik.
57 har meldt sig ind i samme tidsrum, så foreløbig er der ingen panik.