Præcis et års uro om Dansk Folkepartis pengeforbrug gennem det europæiske parti Meld, og den tilhørende fond, Feld, skulle der til, før partiets gruppeformand i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, i går nåede frem til, at man vil tilbagebetale al støtte modtaget fra 2012 til 2015.
Det udgør i alt knapt 2,6 millioner kroner, hvoraf 1,6 millioner kroner allerede er betalt tidligere. Anders Vistisen lod forstå, at de resterende 955.210 kroner betales tilbage, selvom nogle af aktiviteterne nødvendigvis hverken har været ”ulovlige, problematiske eller har formelle mangler,” som han formulerer det i en pressemeddelelse.
En detaljeret oversigt viser, at pengene blandt andet er brugt på annoncer, kampagner, middage med journalister, lobbyister og organisationsfolk, på juridiske notater, udgivelser om EU-frås og som tidligere omtalt sommergruppemøder i Danmark i 2014 og 2015.
I et interview med TV 2 News sagde Anders Vistisen i går, at partiet vil holde skatteyderne skadesløse.
Årsregnskabet fra 2014, der er det senest offentliggjorte, viser, at de samlede kontingentindtægter var 2.138.250 kroner, så hvis partimedlemmerne alene skal dække regningen til Europa-Parlamentet, svarer det til godt et års kontingent eller godt 160 kroner for hver af de i dag knapt 16.000 partimedlemmer.
Direkte adspurgt vil Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, dog ikke svare på, om pengene skal betales af kontingentindtægter eller af den offentlige partistøtte, som jo også betales af skatteyderne.
Partiets pressechef, Søren Søndergaard, oplyser i en tekstbesked, at tilbagebetalingerne til EU vil blive dækket af de indtægter, man får via partistøtte, kontingentindtægter, donationer og salg af ”merchandise”.
Den lange liste af udgifter rejser spørgsmålet om, hvad EU-midler overhovedet må bruges til. EU’s antisvindelenhed Olaf, undersøger fortsat, om der er brugt penge i strid med reglerne.
Professor Lars Bo Langsted ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet siger, at ”der er ikke noget, der er overstået, fordi de har betalt alle pengene tilbage.”
”I forhold til eventuelle strafferetlige skridt er der ikke noget formildende ved, at de har betalt pengene. Det kunne der måske have været, hvis de selv havde henvendt sig tidligere, men nu, hvor alle projektører har været rettet mod dem, er der ikke meget rabat at hente i forhold til en eventuel strafudmåling,” siger han.
Professor Peter Neder- gaard, Københavns Universitet, som beskæftiger sig med EU’s institutioner, vurderer, at der er meget vide rammer for, hvad man kan bruge EU-støtte til.
”Dansk Folkeparti har hellere villet refundere for meget end for lidt, og derfor sender de alle pengene tilbage. Selvfølgelig er det galt, hvis man har et program for et sommergruppemøde, og så sender et andet program til EU, når pengene skal udbetales. Jeg vil nødig sige, om det er sjusk eller bevidst, men det er i hvert fald over kanten,” siger Peter Nedergaard.
Han mener, at sagen først og fremmest skader Dansk Folkeparti, fordi man selv har talt så voldsomt imod frås og misbrug af EU-midler.
Medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken (SF) blev i 2014 kritiseret for at bruge penge fra Europa-Nævnet til en annoncekampagne i forbindelse med et parlamentsvalg. Det viste sig dog, at der ikke var hold i kritikken. Det var fejlagtigt anført i en af valgannoncerne for Margrete Auken, at nævnet havde støttet annoncen, men SF havde hverken søgt eller fået støtte til den. I dag arbejder Margrete Auken for, at der skal være endnu bedre muligheder for at kontrollere brugen af de såkaldte blyantspenge, som alle parlamentsmedlemmer har adgang til. Hun håber at få et centralt registreringssystem, som alle skal indberette deres forbrug til.
”Når jeg har gæster, bliver det betalt af blyantspengene, og det er helt efter reglerne. Hvis jeg skal holde konferencer, kan jeg søge pengene fra den grønne gruppe i parlamentet,” fortæller Margrete Auken.
Hendes kollega, Morten Løkkegaard fra Venstre, er tilfreds med, at Dansk Folkeparti betaler hver en euro fra de europæiske fonde tilbage, men han undrer sig også.
”Det er udtryk for, at der har været meget systematik i tingene, og det er højst usædvanligt. Mange af tingene har de jo kunnet få støtte til ad andre kanaler end Meld og Feld. Uanset om det er journalistmiddage, konsulent-ydelser, konferencer eller støtte til bøger, er det noget, man kan søge om, for eksempel i støtten til partigrupperne,” siger han.
Lørdag den 22.10.2016 kl. 18.45 blev denne artikel rettet, så det fremgår, at der ikke var hold i kritikken af europaparlamentsmedlem Margrete Auken (SF) for i 2014 at have modtaget uberettiget støtte fra Europa-Nævnet.