Da 22-årige Lasse Bak for nogle år siden var elev på Skive Handelsgymnasium, var han skoletræt og dårlig til at få lavet lektier.
Ikke fordi han havde svært ved skolen, men fordi han kedede sig. Danskundervisningen blev imidlertid mere interessant i de timer, hvor eleverne ikke bare læste digte, men via det sociale medie Twitter kommunikerede direkte med forfatteren.
”Det var interessant ikke kun at læse digtet, men også at kunne spørge ham, hvilke tanker han havde gjort sig, før han skrev,” fortæller Lasse Bak.
Han var ikke mere skoletræt, end at han gennemførte sin gymnasiale uddannelse og nu læser til markedsføringsøkonom ved professionshøjskolen UC Nordjylland i Aalborg.
Her oplever han, at rollerne mellem drenge og piger er byttet om.
”Mens det på handelsskolen var pigerne, der var fokuserede og målrettede, er det lige omvendt nu,” siger eleven, som har lettest ved at tage sig sammen, når han kan se, at det er absolut nødvendigt, og når undervisningen ligger tæt op ad det virkelige arbejdsliv.
Lasse Bak og hans klassekammerater indgår i et treårigt forskningsprojekt, som medieforsker Jesper Tække, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, beskriver i den nye bog ”Undervisningsfællesskaber og læringsnetværk i den digitale tidsalder”.
Sammen med sin medforfatter Michael Paulsen har han forsket i, hvad der sker, når man bruger sociale medier. Konklusionen er, at den digitale undervisning kan revolutionere skolen og passer bedre til drengene.
”Piger er ofte bedre end drenge til at læse den bog, læreren har givet dem for, og tale løs om den. For en del, især drenge, er det en begrænsning, at det ikke er virkeligt. Vi kan se, at det øger deres motivation betydeligt, når man kan gå i dialog med virkelige forfattere, politikere, flygtninge, bistandsklienter eller gravide,” siger Jesper Tække, som mener, skolen kan vinde meget, hvis den kan frigøre sig fra den traditionelle opfattelse af, at læreren har svaret, og at elevens opgave er flittigt, artigt og uden at snyde at reproducere denne viden.
”I et andet forskningsprojekt undersøgte vi, hvordan eleverne i en gymnasieklasse løste en opgave, som gik ud på at analysere en bog. Vi kunne bagefter dele eleverne i tre grupper. ’De dygtige piger’ gik straks i gang med at læse bogen og siden skrive. Dem, vi kaldte ’de slemme drenge’, gav sig i stedet til at spille Fifa på PlayStation, indtil de kunne se, at nu måtte de i gang. Så gav de sig til at netværke med hinanden og andre om at finde analyser af bogen. Begge disse grupper nåede udmærkede resultater. Den tredje gruppe, ’festpigerne’, gik i gang med at læse lidt, men nåede ikke rigtig frem til et godt resultat,” fortæller Jesper Tække.
Pointen er, at de drenge, som skolen ser som et problem, ofte er kvikke, men deres attitude og arbejdsmetoder harmonerer dårligt med skolens forventninger.
Til gengæld er der ifølge Jesper Tække masser af situationer i det virkelige arbejdsliv, hvor det at netværke sig frem til resultatet i samspil med andre er mere ønskeligt end at sidde i enrum med en bog.
Ifølge Daniella Tasic Hansen, konsulent ved Det Nationale Videncenter for e-læring, kan drenge, som har oplevet nederlag ved tavlen, opleve en ny start ved, at det i stedet er en digital løsning, der er indgangen til deres læring.
”Vi ved med sikkerhed, at det er en fordel, hvis undervisningen tilbyder en variation af forskellige indgange til det faglige, så læreren kan finde den indgang, der virker for den enkelte. Vi ved også, at en del drenge, som har fået en del nederlag i skolen, har nogle kompetecener i forhold til en computer, de kan bruge,” siger Daniella Tasic Hansen, som personligt har gjort sig den iagttagelse, at de digitale løsninger er lige så engagerende for piger som for drenge:
”Begge køn ser ud til at opleve det digitale som engagerende. Forskellen er måske, at pigerne er bedre til at tilpasse sig skolens traditionelle rutiner.”