Dilemma om tvangsfjernede børn

Et barn, der bliver anbragt på en akutinstitution, skal hurtigst muligt tilbydes en mere varig løsning, menerFolketingets Ombudsmand. Længere ophold kan dog også gavne barnet, påpeger professor i socialt arbejde

Der må ikke gå lang tid, før et tvangsfjernet barn rykker ud af en akutinstitution, mener Ombudsmanden. Modelfoto
Der må ikke gå lang tid, før et tvangsfjernet barn rykker ud af en akutinstitution, mener Ombudsmanden. Modelfoto.

Bliver et barn tvangsfjernet fra hjemmet og anbragt på en akutinstitution, bør der ikke gå lang tid, før det pågældende barn rykker ud igen.

Akutinstitutioner må nemlig kun bruges som et kort, midlertidigt opholdssted for børn og unge, til der er fundet en permanent løsning.

Det fastslår Folketingets Ombudsmand i en generel udtalelse som opfølgning på en sag fra Esbjerg Kommune sidste sommer. Her udtalte han skarp kritik af, at seks børn måtte vente mellem et og to og et halvt år på en kommunal akutinstitution.

”Børn og unge, der bliver fjernet fra hjemmet og anbragt på en akutinstitution, er i en voldsomt sårbar situation,” siger Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, i en pressemeddelelse.

Derfor er det ifølge ombudsmanden afgørende, at landets kommuner så hurtigt som muligt finder en varig løsning.

”En akutinstitution er, som navnet siger, en meget midlertidig løsning,” bemærker Jørgen Steen Sørensen.

Men sommetider kan der være gode grunde til et længere ophold, lyder det fra professor i socialt arbejde Inge Bryderup.

Hun påpeger, at det nogle gange giver god mening, fordi det også er en slags observationsperiode til at blive mere sikker på, hvad det pågældende barn har brug for mere varigt.

”Det er altså noget, man skal have tid til at undersøge grundigt,” siger Inge Bryderup fra Aalborg Universitet.

Samme ordlyd kommer fra ombudsmanden, der i sin udtalelse anfører, at anbringelse på en akutinstitution kan være nødvendig for at få afdækket barnets behov.

Der skal dog være den fornødne tid til at observere barnet og foretage undersøgelser for at finde det rigtige varige anbringelsessted, hvis barnet ikke skal hjem til forældrene igen, lyder det fra Jørgen Steen Sørensen.

Og ligesom det enkeltes behov skal afdækkes, har barnet også brug for løbende information fra de voksne, mener Inge Bryderup.

”Det er noget af det, der tit går galt i systemerne. Barnet skal vide, at det kommer til at være længere på en institution, når det handler om at finde ud af, hvad der er bedst for barnet,” siger hun.

Den konkrete sag, ombudsmanden har udtalt kritik af, fandt sted på en akutinstitution i Esbjerg Kommune. Her burde kommunen væsentligt hurtigere være kommet til en afklaring, mener han.

Kommunen har erkendt, at de seks børn har været længe på akutinstitutionen - og for nogle af børnenes vedkommende også for længe.

Børnene har dog siden foråret 2013 været anbragt i varige tilbud, og Esbjerg Kommune har iværksat flere tiltag for at undgå lignende situationer.