Ved du, hvem din biologiske far er? Eller din datter? Er du sikker?
Private udbydere af DNA-test oplever i disse år en markant stigning i interessen fra danskere, der gerne vil have bedre styr på familieforholdene.
Hos den største af dem, DNA-test.dk, formidlede man alene sidste år godt 2000 test, og det er dobbelt så mange som for to år siden. Hos den ældste udbyder, dnacenter.dk, der begyndte at sælge gør det selv-DNA-test i 2001, er omsætningen steget med godt 30 procent om året de seneste år.
Alle aldre
Det er alle slags mennesker, der henvender sig, fortæller direktør for DNA-test.dk, Johannes Brejner. Lige fra teenageknægten med den uforstående mor, der gerne vil have afkræftet, at hendes søn har gjort en pige gravid. Til den 97-årige, der for nylig gerne ville have afklaret, hvem af de tre børn der egentlig var hans.
Det er dog klart flest i 40-50 års alderen, der henvender sig, og det kan være alle tænkelige familiekonstellationer, der skal afprøves.
Mange er virkelig i tvivl om, hvor de hører til, og hvordan familien hænger sammen, og nu vil de gerne have definitive svar. En hel del kommer med god grund, for i godt 30 procent af de test, vi laver, viser det sig, at den formodede far alligevel ikke er far til barnet, siger Johannes Brejner.
Gode tekniske muligheder
Forklaringen på den store interesse er til dels den stigende opmærksomhed på det biologiske ophav.
Genetisk arv har fortrængt miljøet som den primære faktor, der skaber vores identitet, og det har sendt adoptiv- og donorbørn overalt i verden på jagt efter deres rigtige forældre.
Samtidig er de tekniske muligheder blevet så gode, at man med få klik på en computer, 1600 kroner og en hurtig prøve fra kæbehulen kan få vished for, hvor man stammer fra.
"Sommer"
Lige så vigtigt er det, at emnet efterhånden er blevet aftabuiseret, mener kulturforsker på Københavns Universitet Anne Leonora Blaakilde.
Hun peger blandt andet på DRs søndagsserie Sommer, der blev vist for nylig, hvor emnet uægte børn også blevet taget op, og ser det som et tegn på, hvor almindeligt fænomenet er blevet.
Det har generelt gjort os mindre bange for at lade skeletterne rasle ud af skabet. Og skeletter er der nok af ikke mindst for de 40-50 årige, der blev født under den seksuelle revolution i 1960erne, men inden aborten blev fri i 1973.
Det var meget almindeligt dengang at lave alternative familiekonstruktioner, når der opstod en uønsket graviditet, for at være enlig mor var ikke velset, det var nærmest en umulighed. Derfor giftede de vordende mødre sig hurtigt nogle gange med en anden end faderen eller barnet blev givet væk til bedsteforældrene. Der foregik mange gedulgte ting, som har givet anledning til mange familiehemmeligheder. Nu er tiden åbenbart kommet til, at de skal frem i lyset, siger Anne Leonora Blaakilde.