For få uger siden blev omtrent 100.000 af folkeskolens elever i 9. og 10. klasse efter en ny metode vurderet enten parate eller ikke-parate til videre studier på gymnasieskoler og erhvervsuddannelser. I alt blev 3222 elever erklæret ikke-parate, og flere frygter, at det især er drengene, det går ud over.
Den nye måde at vurdere eleverne på er defineret af Undervisningsministeriet og medtager også elevens personlige og sociale kompetencer efter nogle specifikke kriterier som "motivation", "engagement" og "selvtillid".
LÆS OGSÅ: "Folkeskolen skal ikke forkynde kristne myter"
Målet med vurderingerne af elevernes "uddannelsesparathed" er at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne, forklarer chefkonsulent i Undervisningsministeriet Per Bredholt Frederiksen. Og midlet er, at folkeskolelærerne er med til at sikre, at eleverne faktisk er klar til en ungdomsuddannelse.
Men alene at vurdere eleverne ud fra, hvad de allerede har præsteret fagligt, socialt og personligt, er helt hul i hovedet, mener lektor ved professionshøjskolen UCC i København Lisbeth Højdal, der uddanner uddannelsesvejledere.
"For det første kan man ikke måle eksempelvis sociale kompetencer, og for det andet er præstationer kontekstbaserede (afhænger af sammenhængen, red.). Man kan altså ikke vide, hvordan en elev vil fungere et sted sammenlignet med et andet," siger hun med henvisning til eksempelvis folkeskoleelever, der på en efterskole kan blomstre op og opføre sig helt anderledes.
Hun frygter, at især drengene vil blive stemplet negativt, fordi skolen i høj grad bygger på feminine værdier som at sidde stille og verbalisere følelser og handlinger. Det er Bertill Nordahl, forfatter til flere bøger om køn i skolen, enig i.
"Den type elevvurderinger vil helt klart favorisere pigerne. 8 ud af 10 af folkeskolens lærere er kvinder, og de lægger vægt på nogle helt bestemte sociale kompetencer," siger han og peger på, at drenge allerede i dag får lavere karakterer, flere adfærdsdiagnoser og mere specialundervisning end pigerne.
Cecilie Nørgaard, uddannelses- og kønssociolog, mener, at der med de nye evalueringer vil blive tale om en yderligere kønslig skævvridning i uddannelsessystemet. Hun peger dog på andre årsager:
"Det kan helt klart få et negativt udfald for drengene, fordi man traditionelt opfatter drenge som vilde, uden koncentration og så videre. Derfor vurderes pigerne mere uddannelsesegnede, men det handler mest om, at de stereotype forventninger står i vejen for den faktiske virkelighed. For begge køn," siger hun.
Hvor mange drenge og piger, der er blevet afvist ved porten til ungdomsuddannelserne i år, er ikke offentliggjort af Undervisningsministeriet. Den nye type elevvurderinger skal dog evalueres til efteråret, og chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen understreger, at tiltaget ikke skal vurderes alene.
"Man kan ikke se på det isoleret, for de ikke-uddannelsesparate bliver også tilbudt tiltag fra kommunen, der netop kan gøre dem parate senere hen," siger han.