De bor til dagligt i Beirut og valgte også at blive i Libanon under Israels bombardementer tidligere på måneden. 71-årige Anni Kanafani er født i Danmark og kunne så let som ingenting være blevet evakueret sammen med sin 39-årige datter Laila, der er født i Libanon. Nu er de imidlertid kommet til København – ikke for at finde fred for krig og uro, men for at modtage Menighedernes Daginstitutioners pris - Gerda Prisen for deres arbejde med kunstbørnehaver i palæstinensiske flygtningelejre i Libanon.
– Vi valgte at blive i Libanon under krigen. Vi bor et roligt sted i Beirut, men hørte bomberne hver dag og så det hele på tv. Det var meget voldsomt, siger Anni Kanafani, der er uddannet pædagog i Danmark.
Hun kom første gang til Beirut i 1961, og der traf hun sin mand, den libanesiske palæstinenser Ghassan Kanafani, som var journalist og forfatter. Parret blev gift og stiftede familie, og Anni Kanafani begyndte at arbejde i en børnehave i Beirut. Men bare 11 år senere blev Ghassan Kanafi dræbt af en bilbombe placeret af den israelske efterretningstjeneste Mossad.
Den kun 36-årige mand var på det tidspunkt chefredaktør på et af de største dagblade i Libanon, havde udgivet 18 romaner, noveller og essays og var en af de førende intellektuelle.
– Israelerne gik efter at dræbe de ledende intellektuelle, og min mand var den første, der mistede livet, siger Anni Kanafani.
Selv om hun var alene med to børn på fem og ni år, valgte hun at blive i Libanon godt støttet af sin arabiske familie. To år senere, i 1974, stiftede hun Kanafani-fonden, der har til formål at drive børnehaver og børnebiblioteker i libanesiske slumområder og palæstinensiske flygtningelejre.
– Jeg havde talt med min mand om, før han døde, at lave børnehaver i flygtningelejrene, så da han blev dræbt, følte jeg, at det var en udfordring at blive, siger Anni Kanafani.
I dag driver fonden seks børnehaver i lejrene, to centre for handicappede børn samt tre børnebiblioteker. Vægtningen er på kreative aktiviteter som maling, rytmik og dans, og det var en udfordring for de palæstinensiske forældre i begyndelsen, husker Anni Kanafani.
– Mødrene kom og spurgte, hvorfor vi ikke lærte børnene at læse og skrive, men vi forklarede, at børnene gennem de kreative aktiviteter lærte at fordybe og koncentrere sig og dermed nok skulle få lært at læse og skrive senere, siger Anni Kanafani og fortsætter:
– Jeg kom med min pædagogiske baggrund fra Danmark og kunne ikke bare trække den ned over hovedet på palæstinenserne. Derfor lovede jeg også, at de ældste børn nok skulle blive introduceret for læsning og skrivning.
Hendes datter Laila er uddannet kunstner, og i 1995 begyndte mor og datter at tænke kunstpædagogikken mere målrettet ind i børnehaverne. Børnene lærer blandt andet at male selvportrætter, og der har også været et langt forløb om arkitektur for børnene, der for flertallets vedkommende bor i boliger, som ikke ligefrem kan kaldes for arkitektoniske perler.
– På forældremøderne gør vi meget ud af at forklare, at det ikke bare er fri tegning, men at der er et mål med det hele. Vi laver meget dokumentation og mange kunstudstillinger, siger Laila Kanafani.
Mor og datter er nu begyndt at føre kunstpædagogikken fra Libanon tilbage til Danmark. Gennem årene har mange danske pædagoger og studerende besøgt Kanafani-fondens børnehaver, og Laila Kanafani har været i Danmark og undervise danske pædagoger og daginstitutioner i kunstpædagogik.
Det er der nu kommet en udstilling ud af, idet fem danske børnehaver har arbejdet med kunstpædagogik og selvportrætter. Det er meningen, at de danske børns malerier skal udstilles sammen med de palæstinensiske børns billeder under kulturfestivalen Images of the Middleeast i næste måned i København. Dog befinder de palæstinensiske børns malerier sig fortsat hos en fragtmand i Beirut, og først når og hvis lufthavnen igen åbner, bliver også disse billeder repræsenteret på udstillingen.
– Det er lige som en ring, der bliver sluttet. Jeg fik en kreativ uddannelse i Danmark, tog den med til Libanon, og nu fører vi kunstpædagogikken tilbage til Danmark, siger Anni Kanafani.
Gerda Prisen er på 25.000 kroner og de to kvinder har endnu ikke besluttet, hvad pengene skal bruges til. De overvejer at lave videreuddannelse i kunstpædagogik for de pædagoger, der arbejder i fondens børnehaver i Libanon.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk
Mennesker side 14