63-årige Anders har givet blod 200 gange: Jeg gør det for at hjælpe andre

I sidste måned var Anders Peder Rasmussen til sin tapning nummer 200. Den 63-årige fynbo er et eksempel på den bloddonorelite, som snart bliver for gammel til at give blod

I slutningen af september var 63-årige Anders Peder Rasmussen som den tredje dansker nogensinde til sin tapning nummer 200. Han vil fortsat lade sig tappe flere gange årligt, indtil han når aldersgrænsen for bloddonorer om fire år. -
I slutningen af september var 63-årige Anders Peder Rasmussen som den tredje dansker nogensinde til sin tapning nummer 200. Han vil fortsat lade sig tappe flere gange årligt, indtil han når aldersgrænsen for bloddonorer om fire år. - . Foto: Tine Voight/Bloddonorerne i Odense.

Anders Peder Rasmussen har aldrig sagt nej til en tapning hos blodbanken. Eller jo, det er godt nok sket en enkelt gang, men der var tale om en akut forespørgsel, som han ikke kunne sige ja til på grund af en begravelse.

”Der blev det for presset for mig. Men ellers har jeg aldrig sagt nej og aldrig haft lyst til det,” siger den 63-årige fynbo, som dette efterår som den tredje bloddonor i Danmark var til sin tapning nummer 200.

”Jeg kan huske, jeg syntes, det var specielt, da jeg var til min tapning nummer 100, og jeg nåede da at tænke, om 200 var realistisk. Men det har ikke været motivationen for at give blod så mange gange. Jeg gør det, fordi det giver mig en tilfredsstillelse at vide, at jeg hjælper andre,” siger han.

”Og så er det da meget hyggeligt at komme ind til de søde sygeplejersker og blive vartet op, hvis du forstår.”

Anders Peder Rasmussen er ifølge generalsekretær Jesper Villumsen, Bloddonorerne i Danmark, et godt eksempel på den gruppe af stabile mandlige bloddonorer, som ofte bliver tappet og sjældent sendes i karantæne eller melder sig ud af andre grunde.

”Der findes donorer, der giver meget som en gruppe, som eksempelvis yngre kvinder, og så er der de donorer, der selv giver rigtig meget. Der har vi et fast korps af gode gedigne donorer, som virkelig leverer og har gjort det i mange år,” siger han og tilføjer, at det dog også er en gruppe, som der snart bliver skiftet ud i.

”Gruppen er lidt mere gråhåret end resten af befolkningen, og vi kan se, at mange af de gamle erfarne donorer passerer de 67 år, hvilket er aldersgrænsen for at give blod. Det giver plads til en ny gruppe af yngre donorer.”

Anders Peder Rasmussen blev tilmeldt donorregistret i 1972, da han blev opfordret til det i sin tid i Den Kongelige Livgarde i København. Da han efterfølgende flyttede tilbage til Odense, blev han tappet første gang.

”Jeg havde nok selv tilmeldt mig med tiden, for jeg havde mange venner og kolleger, der også var bloddonorer, og jeg har aldrig været bange for nåle. Men det var ikke nogen selvfølge for mig, og ingen af mine forældre gav blod. Derfor var der nok gået lidt længere tid, hvis ikke det var for tiden i Livgarden,” siger han.

De første cirka 20 år var der tale om tre til fire tapninger for blod årligt. Derefter begyndte han at blive tappet for plasma, som er den væske, blodcellerne er i, hvilket tager et par timer pr. gang, men til gengæld kan gøres flere gange årligt. Hans rekord er 17 tapninger på et år.

”Nogle gange bliver jeg ringet op og får sendt en taxa ud, som kører mig direkte til blodbanken. Ellers plejer jeg bare at få en ny tid, lige så snart jeg er blevet tappet. Hvis der går op til tre måneder mellem, at de kontakter mig, tænker jeg, om de har glemt mig.”

Hver gang Anders Peder Rasmussen tager hjem fra en tapning, er det med en god følelse i kroppen, siger han.

”Det giver mig følelsen af, at jeg har gjort noget godt. Jeg ved, at der gennem årene er mange, der har haft gavn af, at jeg er donor, og det betyder noget, synes jeg. Forplejning og service er sådan set underordnet i forhold til det. Men det er da også rart, at man som donor får undersøgt sit eget blod.”

På Aarhus Universitetshospital er klinisk lektor Christian Erikstrup ved at undersøge, hvorvidt man kan forudsige, hvilke donorer der kommer til at være fremtidens stabile donorer. Det gør han som en del af Det Danske Bloddonorstudie, der med statistik fra danske donorer forsøger at blive klogere på dem, der giver blod.

”Vi har allerede nu brug for donorer til plasmatapninger, hvor vi bruger plasmaet til livsvigtig medicin, og over de næste 10 år stiger antallet af ældre, og så forventer vi, at blodforbruget kan stige igen. Derfor er det godt at have flere stabile donorer at tage af, og det kræver, at vi må kende vores donorer. Vi vil gerne vide, hvem vi kan regne med kommer igen, for det koster arbejde at hverve donorer.”

Personligt har Anders Peder Rasmussen gjort sit for at gøre den næste generation til stabile donorer. Han har nemlig sørget for at opdrage sine to børn til at se det som en selvfølge.

”Jeg tror, det er blevet en slags familietradition for os.”