Efteråret står i EU's tegn

Trods politisk stilhed i sommervarmen arbejder regeringen hektisk for at sikre et flertal til efterårets afstemning om retsforbeholdet i EU

Skulpturen “Europe” af den belgiske kunstner May Claerhout foran Europa-Parlamentet i Bruxelles med en række EU-flag i baggrunden. Meget tyder på, at efteråret kommer til at stå i Europa-politikkens navn. -
Skulpturen “Europe” af den belgiske kunstner May Claerhout foran Europa-Parlamentet i Bruxelles med en række EU-flag i baggrunden. Meget tyder på, at efteråret kommer til at stå i Europa-politikkens navn. - . Foto: Daniel Kalker/dpa/Scanpix.

Sommeren og agurketiden præger landet, men i regeringen og ministerierne er der hektisk aktivitet, da den smalle Venstre-regering har meget alvorlige overvejelser at gøre sig frem mod starten på den politiske efterårssæson.

For meget tyder på, at efteråret i særlig grad kommer til at stå i Europa-politikkens navn.

Regeringen har annonceret en folkeafstemning allerede i efteråret om delvis ophævelse af retsforbeholdet; et af de berømte forbehold, der fik danskerne til i anden omgang (i 1993) at acceptere den vidtrækkende Maastricht-traktat, som de havde forkastet året forinden, og som gjorde EF til EU.

Folkeafstemningerne om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde har i snart fem årtier været med til at forme dansk politik.

Midt i 1980'erne skrev Ritt Bjerregaard (S) i en klumme i dagbladet Information, at Fremskridtspartiets dramatiske gennembrud i dansk politik i 1973 næppe havde været muligt, hvis ikke et stort mindretal af danskerne havde stemt nej til EF året forinden.

Det var en dristig, men ganske overbevisende påstand.

Dristig, fordi Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet slet ikke havde EF på programmet, men overbevisende, fordi vi også senere har set et mønster, der indikerer, at når en stor del af befolkningen i stemmeboksen har stemt mod en enig anbefaling fra den politiske elite, så er det meget lettere efterfølgende at frigøre sig fra bindingerne til sit gamle parti.

Både i Danmark og Norge brød de national-populistiske ”fremskridtspartier” igennem efter folkeafstemninger om EF, og da et borgerligt flertal med et styrket Dansk Folkeparti blev en realitet i 2001, skete det året efter, at et flertal af danskerne havde sagt klart nej til den politiske elites entydige anbefaling af dansk tilslutning til euro'en.

Og i Sverige - der ikke havde haft noget EF-opgør i 1972 - stemte et flertal af vælgerne nej til den enige elites anbefaling af euro i 2003, hvorefter Sverigedemokraterne begyndte deres vandring til stadig voksende styrke, kulminerende i denne sommer med tilslutning i opinionsmålinger på over 20 procent.

Efterårets folkeafstemning bliver uden tvivl et drama, ikke mindst i lyset af sommerens dramatiske tilspidsning af den græske krise.

Det er blevet overordentligt tydeligt, at en møntunion uden integrerede politiske institutioner er uholdbar. Alle elitens løfter op til euro-afstemningerne har vist sig at være uholdbare.

Samtidig har EU-politikken fået en ny dimension med valgkampens borgerlige samstemmighed om støtte til britiske David Camerons kamp for ”mindre EU” - fulgt af en ny britisk folkeafstemning om medlemskabet.

Det kan være begyndelsen til et brud med hidtidig dansk EU-politik - tæt på kernen og tæt på Tyskland - og en ny orientering mod den euro-fri EU-gruppe med Storbritannien og Skandinavien, som har et stærkt historisk og kulturelt fællesskab, i de seneste århundreder præget blandt andet af protestantiske vækkelsesbevægelser som i Skandinavien, Storbritannien og USA skabte et mere solidt fundament for demokrati, end man har set andre steder i verden.

Allerede for over 10 år siden forberedte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) en folkeafstemning om retsforbeholdet og forhandlede sig i EU til rum for en ny dansk forbeholden position, hvor vi siger ja til politi-samarbejde, men nej til fælles indvandrerpolitik - for at berolige DF.

Men DF siger alligevel nej, og dermed kan folkeafstemningens resultat blive uforudsigeligt.

Vigtigst er det imidlertid, at folkeafstemningen udfolder sin vigtigste kvalitet: en bred, folkelig debat om vores fremtid i EU, et spørgsmål, der er blevet voldsomt mere påtrængende i lyset af den græske tragedie.

European Parliament illustration in Brussels, Belgium on July 23, 2015. (Photo by Michael Bunel) *** Please Use Credit from Credit Field ***
European Parliament illustration in Brussels, Belgium on July 23, 2015. (Photo by Michael Bunel) *** Please Use Credit from Credit Field *** Foto: Michael Bunel