Efterskolen kan give unge indvandrere kørekort til livet

-- Når man kigger ud i fremtiden, tror jeg, det er godt at have været på efterskole. Det vil hjælpe mig, at jeg har været sammen med danskere og kender dem, siger Farid.

Han går på Midtsjællands Efterskole i Hvalsø. På mange måder er han som mange af de andre 95 elever. Han er teenager, elsker at spille fodbold og kan godt lide skolens håndværkerlinje. Alligevel skiller Farid sig ud på et punkt. Han er ikke født i Danmark, men i Iran og kom til landet som 10-årig sammen med sin mor og søster.

Det er elever som Farid, Efterskoleforeningen gerne vil se flere af på alle landets 257 efterskoler. I dag er det kun 200 af landets 25.000 efterskoleelever, som har en indvandrer- eller flygtningebaggrund, og Efterskoleforeningen har nu fået 1,4 millioner kroner af Integrationsministeriet til projektet "Efterskoler -- en indgang til det danske samfund". Det skal få flere unge med flygtninge- eller indvandrerbaggrund ind på efterskolerne og dermed integreret i det danske samfund.

Netop efterskolerne er en god ramme for integration, mener Ulla Ambrosius Madsen. Hun er lektor på Roskilde Universitetscenter og har beskæftiget sig med den danske efterskolekultur.

-- I det danske samfund og på efterskolerne er der en masse uudtalte kulturelle praksisser. De kan være enormt svære at forstå, hvis man ikke vokset op i landet eller har en anden baggrund end majoriteten, siger hun.

Integrationskonsulent Manu Sareen er enig.

-- På en efterskole kan indvandrer-unge lære alt det, de ikke kan lære på selve skolebænken. Et ophold på en efterskole er som at få et kørekort til livet, siger han.

En af forklaringerne på det lave antal indvandrerunge på efterskolene er, at familierne ikke har råd. En anden er, at efterskolerne er ukendte i visse minoritetskredse. Det nye projekt indebærer derfor 30 stipendier, som minoritets-unge kan søge, men det handler også om, at skolerne skal lave målrettet opsøgende arbejde på især uddannelsessteder og sprogcentre.

-- Mange forældre fra etniske minoritetskredse føler sig usikre, når det kommer til at sende deres børn på efterskole. De har ofte hørt om en kultur med sex, alkohol og hash. Disse forestillinger skal vi have aflivet ved at informere forældrene, siger Maren Ottar Alstrup, integrationskonsulent i Efterskoleforeningen.

Information var også vejen frem i Farids tilfælde. Ham og hans mor havde ikke hørt meget om danske efterskoler, inden Farid startede på Midtsjællands Efterskole. En studievejleder introducerede imidlertid Farid for idéen, og han blev hurtigt tændt på den. Moderen var mere usikker på tanken om at sende sin søn væk et år på en skole. Men studievejlederen fik stablet et skolebesøg med tolk på benene, så moderen med egne øjne kunne se, hvordan maden, værelserne og lærerne så ud. Efter besøget var hun åben over for sin søns ønske.

Selvom Farid er den eneste på Midtsjælands Efterskole, som ikke har dansk som modersmål, ser han sig selv på lige fod med de andre elever. Og netop det at nedbryde "os-og-dem-forestillingerne" er noget, som efterskolerne kan være rigtig gode til i integrationsprocessen, fortæller Ulla Ambrosius Madsen.

-- Skolerne fungerer på en måde som en lille samfund med skole, hjem og kirke. Samtidig har alle eleverne meget forskellige baggrunde. Det gør, at efterskolerne har muligheden for at definere et nyt "vi", som alle eleverne føler sig som en del af, siger hun.

Men får man nok integration for de 1,4 millioner kroner, som de 30 stipendier og det opsøgende arbejde koster? Spørger man Manu Sareen lyder der et rungende ja.

-- Det er helt klart det værd. Hvis pengene kan medvirke til, at blot én ung komme videre i uddannelsessystemet og ind på arbejdsmarkedet, så vil det komme tifold igen, hvis du regner det ud i det lange løb. Man kan se det som forebyggelse, siger han.

Selvom den 17-årige Farid kun har haft syv år til at lære Danmark og det danske sprog at kende, er han en af de elever, som er meget målrettet i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet.

-- Jeg er god til matematik og fysik. Derfor vil jeg starte på HTX, når jeg er færdig på efterskolen, siger han.

bendix@kristeligt-dagblad.dkFakta

Få elever er indvandrere

**Der går 25.000 efterskoleelever på landet 257 efterskoler. Heraf er kun de 200 elever med indvandrer- eller flygtningebaggrund.

Kilde: Efterskoleforeningen

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

The Act of Killing - dokumentarfilm

kr. 210,00 Køb

Mød Desmond Tutu og hans datter Mpho Tutu

kr. 70,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol. 1.

kr. 799,00 Køb

Bachs mesterværker

kr. 699,00 Køb

Efterår på Sicilien

kr. 9.598,00 Køb

Mød Peter Høeg

kr. 65,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.