Efterskolerne får deres egen sangbog

Nu udgiver KFUM og KFUK for første gang en sangbog, som er direkte målrettet til efterskolerne. Her ses elever fra Helgenæs Naturefterskole. Foto: Martin Dam Kristensen / Scanpix Danmark

En sangbog er dels en praktisk hjælp med at huske teksterne, men samtidig er det en vigtig manifestation udadtil af, hvem man er, hvad man tror på, og hvad man kæmper for
Jens Henrik Koudal

Til sommer kommer en ny sangbog med 175 særligt efterskoleegnede sange. Dermed bryder efterskolerne med over 100 års parløb med højskolesangbogen

Alt hvad vi kom for at give og få,

dele og elske og slås,

blev på et år det, vi levede på.

Fællesskab fødes, når jeg bli’r til os

og vi vandrer med Helios.

Sådan lyder 4. vers af Per Krøis Kjærsgaards tekst ”Gi’ os lyset tilbage”, som er skrevet til Efterskolernes landsstævnehold 2009 og sat i musik af Rasmus Skov Borring. Sidste år kom sangen ind på en imponerende tredjeplads, da Danmarks Radio i en stor afstemning lod danskerne kåre alle tiders bedste danske sange i den klassiske fællessangs-stil. Kun ”I Danmark er jeg født” og ”Danmark nu blunder den lyse nat” fik flere stemmer.

Nu udgiver KFUM og KFUK for første gang en sangbog, som er direkte målrettet til efterskolerne, og alle de tre nævnte fællessange er blandt efterskolesangbogens 175 sange.

Ifølge Jørgen Kvist, generealsekretær i KFUM/KFUK, udtrykker den citerede sang meget præcist, hvad der skal være essensen af den nye sangbog, som ud kommer til sommer og på en måde markerer et brud med over 100 års parløb med højskolerne om højskolesangbogen.

”Efterskolerne har en præcis, snæver målgruppe, som bliver større og større, som alle tilhører samme aldersgruppe, og som er utrolig glade for at synge fællessang. Men når vi udgiver denne bog, er det også, fordi det ikke kun skal være en almindelig sangbog, men derimod en bog, som for den enkelte kan udgøre et personligt minde, Et koncentrat af det stærke, intense år, de fleste oplever et efterskoleophold som,” forklarer han.

Sagen er nemlig, at efterskolesangbogen ikke kun rummer tekster og noder til kendte og klassiske årstidsssange, salmer og viser – samt en hel del flere nyere popsange end højskolesangbogen rummer. Der er også afsat plads i bogen til, at elever kan skrive personlige hilsener til hinanden, samt særlige livsråd til målgruppen – for eksempel om hvordan man tilbereder toast på en radiator.

Ifølge Jens Henrik Koudal, seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek og ekspert i dansk fællessangstradition, kan det ikke overraske, at efterskolerne nu får deres egen sangbog, som er særligt tilpasset aldersgruppen af 14-16-årige. For Danmark har i mange år været verdens mest sangbog-glade nation, hvor vi både har en højskolesangbog, en friskolesangbog, en folkeskolesangbog, arbejdersangbog, en DGI-sangbog og hundredvis af andre sangbøger. Samt naturligvis en salmebog.

”Danmark er et land med en helt speciel tradition for fællessang og et land, hvor der udgives utrolig mange trykte sangbøger. Det er en tradition, som kan spores helt tilbage til de københavnske klubber i slutningen af 1700-tallet, men som for alvor blev stor med højskolesangen i 1800-tallet. En sangbog er dels en praktisk hjælp med at huske teksterne, men samtidig er det en vigtig manifestation udadtil af, hvem man er, hvad man tror på, og hvad man kæmper for,” forklarer Jens Henrik Koudal.

Han tilføjer, at der har været talt om, at den danske fællessangstradition var truet, men meget tyder imidlertid på, at den de seneste år har fået ny fremgang, og dertil kræves, at repertoiret løbende fornys.

Charlotte Rørdam Larsen, lektor i musikvidenskab ved Aarhus Universitet, ser det tilsvarende som et tegn på, at den danske fællessangstradition lever, at efterskolerne vil have deres egen sangbog.

Og hun ser intet traditionstab i, at sangene spænder lige fra Ingemanns ”I østen stiger solen op” fra 1837 til popsangen ”All about that base” fra 2015:

”Nyere rytmiske sange har den udfordring, at de ofte er svære at synge som fællessange, fordi de ikke nødvendigvis er skrevet til, at flere kan synge dem i ét åndedrag. Til gengæld er nye sange en forudsætning for, at fællessangen kan blive ved med at sige de unge noget, og det er nærliggende at tro, at nogle af de sange, som nu kommer i efterskolesangbogen, kommer i betragtning til næste udgave af højskolesangbogen.”