Efterskolers frafald er fordoblet på 22 år

Falster efterskole Sümeyye Özer, den laveste pige, hun går i 9. klasse. i midten) Seda Gök?en, hende som ...

En ny opgørelse fra Efterskoleforeningen viser, at frafaldet på landets efterskoler nu gælder 12,1 procent af eleverne, hvilket er en fordobling siden 1993. Billedet er fra Falster Efterskole. Foto: Scanpix Berlingske / Scanpix Denmark

Efterskolerne er i færd med at glemme en række kerneværdier i kampen om elevernes, forældrenes og politikernes gunst.
Tilde Mette Juul

Flere end hver 10. efterskoleelev fuldfører ikke, og tallet stiger, viser ny undersøgelse

Stadig flere elever på landets efterskoler bliver enten bortvist eller vælger selv at falde fra. En ny opgørelse fra Efterskoleforeningen viser, at det nu gælder 12,1 procent af eleverne, hvilket er en fordobling siden 1993.

Udviklingen udgør et stort problem for hele efterskolekulturen, mener både Efterskoleforeningen, flere forstandere og ungdomsforskere. For det høje frafald ødelægger ikke bare det unikke fællesskab, skolerne er kendt for at skabe, men også selve grundtanken om et skoleår, der er særligt dannende for ungdommen. For flere end hver 10. bliver året i stedet et stort nederlag.

Der er flere forklaringer på det støt stigende frafald. I Efterskoleforeningen peger man især på, at skolerne er ofre for deres egen succes. De seneste 22 år er elevtallet steget fra 18.000 til 27.000, og eleverne kommer ikke længere blot fra særlige områder af landet med en stærk efterskoletradition.

Flere kommer mest af alt, fordi de kender andre, der gør det, og har ikke gjort sig selvstændige tanker om, hvad et efterskoleår indebærer. De tror blindt på det dominerende billede af et år, hvor deres personlighed bliver dannet, og alting falder i hak. Og så er der ikke langt til skuffelsen og tvivlen på, om efterskolen nu også var det rigtige valg.

Den udvikling er del af et generelt fald i de unges evne til at håndtere modstand, fortæller flere efterskoleforstandere. Og de hjælpes ikke altid på vej af deres forældre, som i mindre grad end tidligere opfordrer deres børn til at holde fast i det, de er begyndt med.

Dels koster det mange penge at gå på efterskole, typisk 50.ooo-70.000 kroner om året, så de forventer at få mere end en ulykkelig teenager ud af det. Dels føjer forældrene generelt deres børn mere. Alt dette er med til at forklare, hvorfor tre fjerdele af frafaldet er blandt elever, der selv vælger det.

Samtidig breder der sig i disse år en nul-tolerance kultur både blandt forældre og forstandere. Det har betydet, at færre skoler ikke bortviser nogen i løbet af et skoleår, og at nogle skoler oplever et øget pres fra forældre for at få skolerne til at slå hårdt ned på de elever, der ikke overholder reglerne og ødelægger det for de andre. Det oplever blandt andre forstander på Frijsenborg Efterskole ved Aarhus Jens Petersen:

”Pædagogikken med hårde konsekvenser og kontrol frem for tillid er desværre genopstået, og der kører lige nu en kulturkamp blandt forstanderne om at definere, hvilken pædagogiske linje der er den rigtige. Det går i mine øjne ud over det, der er grundtanken med efterskolerne, nemlig at skabe dannelse, livsoplysning og tillid til hinanden. Og det er i sig selv med til at øge frafaldet,” siger han.

Den tankegang kan Tilde Mette Juul fra Center for Ungdomsforskning godt følge. Hun har forsket i netop efterskolekultur og mener, at efterskolerne i stigende grad ligner resten af skolevæsenet med øget vægt på boglige kompetencer. Hun ser det som del af opgøret med efterskolernes tidligere image som skoler for utilpassede, men også som udtryk for, at efterskoleverdenen er blevet markedsliggjort som alt andet:

”Efterskolerne er i færd med at glemme en række kerneværdier i kampen om elevernes, forældrenes og politikernes gunst. Første skridt mod at nedbringe de alarmerende frafaldstal er at værne om de værdier igen,” siger hun.