Når det officielle Ungarn på søndag mindes opstanden mod landets kommunistiske diktatur for præcis 60 år siden, sker det blandt andet med tanke på de cirka 200.000 ungarere, som undgik de sovjetiske besættelsesstyrkers geværer og flygtede til Vesteuropa.
Men en regering, som i dag har lukket Ungarns grænser for flygtninge og er godt på vej til at pille landets unge demokrati fra hinanden, burde holde sig fra at markere opstanden mod diktaturet. Det siger ungarere, som siden opstanden har levet i andre europæiske lande, om det nationalkonservative regeringsparti Fidesz, som med Viktor Orbán i spidsen kom til magten i 2010.
”Ungarns regering omfavner en opstand, som slet ikke var deres – ikke engang i ånden. Landet er godt på vej til at blive et diktatur,” siger den 76-årige dansk-ungarske teaterinstruktør og oversætter Peter Eszterhas, der som 16-årig kæmpede mod sovjetstyrkerne, efter at ungarne fra den 23. oktober 1956 gik på gaden for at protestere.
Han var en af de 1000 flygtninge, der kom til Danmark efter den sovjetiske hærs blodige nedkæmpelse af opstanden den 4. november samme år, som blev betragtet med gru i Vesten.
Premierminister Viktor Orbáns regering vil markere årsdagen med en stor ceremoni ved parlamentsbygningen i Budapest. Men det er på ingen måde passende, mener den prisbelønnede digter George Szirtes, som er født i Budapest, men som flygtede under opstanden med sin familie og siden har boet i Storbritannien.
”Regeringen bevæger sig med stadig større fart mod en autokratisk etpartistat og reducerer landet til en inhuman, præfascistisk tilstand ved at presse enhver form for opposition ud, ændre forfatningen, manipulere med retssystemet og økonomisk kvæle enhver form for uafhængigt, kritisk medie. Listen fortsætter,” siger han.
Senest blev Ungarns største og vigtigste uafhængige dagblad, Nepszabadsag, for to uger siden lukket med øjeblikkelig virkning, og alle avisens artikler fjernet fra nettet.
Avisen var et af de få regeringskritiske medier i EU-landet, og lukningen har ført til en række demonstrationer.
For tre uger siden stemte 98 procent af ungarerne nej til at tage imod flygtninge fra EU, men eftersom kun 44 procent stemte, og stemmedeltagelsen dermed lå under de krævede 50 procent, er afstemningen ugyldig. Alligevel vil Orbán på den baggrund lave en forfatningsændring, påpeger Peter Eszterhas.
Han planlægger at boykotte markeringen af 1956-opstanden på den ungarske ambassade i København, som han er blevet inviteret til.
”Man kan ikke have noget med et land at gøre, som laver om på sin forfatning efter forgodtbefindende,” siger han og tilføjer, at landets afvisning af flygtninge ikke harmonerer med, at så mange ungarere selv var flygtninge for 60 år siden.
”For flygtninge er grænsen til Ungarn i dag lige så lukket som det daværende jerntæppe. Der mangler kun minefelterne. Men regeringen siger bare, at de to situationer ikke kan sammenlignes; underforstået, at de syrere og afghanere, der flygter i dag, ikke er mennesker,” siger han.
Ifølge premierminister Viktor Orbán er Ungarn udvalgt af ”skæbnen” til at kæmpe for Europas frihed, og opstanden i 1956, Berlinmurens fald i 1989 og landets aktuelle lukning af grænserne er del af samme kamp for frihed, sagde han for nylig ifølge Daily News Hungary. Ungarn har altid været ”frihedskæmpernes land”, som ikke tolererer undertrykkelse, invasion eller diktatur, tilføjede han.
Regeringen dyrker en særlig forestilling om nationalisme, som holdes sammen af en frygt for indvandring, der går tilbage til middel-
alderens sammenstød med Det Osmanniske Rige, fortæller George Szirtes.
”Regeringen spiller på denne frygt og har brugt enorme summer på at præsentere flygtninge og migranter som en fremmed hær for at overbevise folk om, at hvis Ungarn blot tager 1000 mennesker, så vil det åbne sluserne for en invasion,” siger han.
En række kulturpersonligheder har forladt Ungarn som følge af det politiske klima. Pianisten András Schiff, der nu bor i London, har modtaget trusler om, at man vil brække alle hans fingre, hvis han vender tilbage.
Markeringen af 60-året for opstanden foregår i et meget kompliceret politisk klima, understreger lektor Judit Horvath, der forsker i udviklingen i Østeuropa ved Institut for Samfund og Kultur på Aarhus Universitet. Mens den officielle fejring ved parlamentet står på i morgen, vil borgere og oppositionen organisere en stor moddemonstration et andet sted i Budapest.
”Opstanden i 1956 er en meget følsom og vigtig sag for ungarerne, og fejringen forener ikke ungarerne, tværtimod, den uddyber landets allerede eksisterende politiske opdeling,” siger hun.