Hvad ville du sige til at blive sporet af en chip hele arbejdsdagen?

Sundhedsvæsenet. Sygeplejerske på arbejde på hospital. Her køres hospitalsseng på Hillerød

Apparatur og sundhedspersonale udstyres med chip på de nye supersygehuse. Det er en farlig vej at gå, lyder filosofs vurdering. - Foto: Thomas Vilhelm/Scanpix Scanpix Denmark

Hospitalsfolk skal udstyres med en sporingschip på de nye supersygehuse. Mens Dansk Sygeplejeråd råber vagt i gevær, kalder filosof overvågningen for en usund centralstyring, der skaber mistillid

Læger, sygeplejersker og portører skal udstyres med en elektronisk chip på de nye supersygehuse. Formålet er, at medarbejderne skal kunne spores, så man lettere kan finde hinanden. Og derved spare tid. Chippen udløser et signal, der bliver opfanget af en sensor i loftet. Derfra samles informationerne på en skærm i eksempelvis personalestuen. Det skriver Ugebrevet A4.  
 
Men det er ikke kun personalet, der skal bære chip. Også hospitalsudstyr som senge og vogne skal kunne spores elektronisk. At apparaturer bliver lettere at finde, er ikke problemet, mener Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd. Det er derimod problematisk at registrere personalet, og derfor råber fagforeningen vagt i gevær.
 
"Det taler ind i en sammenhæng, hvor man ikke udviser så stor tillid til medarbejderne, som man ellers har forsøgt at udtrykke,” siger Grete Christensen og påpeger, at sporingsredskaberne er i modstrid med den tillidsdagsorden, der ellers har været i den offentlige sektor.

Med overvågningen er der tale om en dobbeltkrænkelse, mener Morten Dige. Han er filosof og lektor i anvendt etik ved Aarhus Universitet. Der ligger en mistillidserklæring og en antagelse i, at man ikke regner med, at folk selv kan vurdere at arbejde på en hensigtsmæssig måde.

”At passe sit arbejde på en god måde er også, at man kan udøve et skøn i forhold til sin egen indsats. Det her er et led i for firkantede og for faste procedurer for, hvordan man løser opgaverne. Det er uhensigtsmæssigt og ineffektivt,” siger Morten Dige.

Personalet bliver mere fokuseret på at arbejde ud fra nogle bestemte standarder og procedurer frem for at træffe beslutninger ud fra egen faglig vurdering. Det er en ulempe for patienterne, lyder Morten Diges udmelding. 

Ifølge Morten Dige er overvågningen et udtryk for en centralstyring, hvor hospitalet bliver en industri, der forsøger at sætte pleje og omsorg på formel.

”Traditionelt har man drevet sundhedsvæsenet ud fra en professionel indstilling, der sætter patienten i centrum. Det her er en totalitær tendens, hvor der ikke bliver et passende modspil fra det personale, der står med problemerne,” siger Morten Dige.
 
Også sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, trækker paralleller til industrien. Hun mener, at sporingsredskaberne er hjælpemidler, der fjerner fokus fra det menneskelige, nemlig relationen mellem sygeplejersken og patienten.
 
”Vi er ikke imod, at man skal bruge lægernes og sygeplejerskens tid bedst muligt, når det er i relation til patienten, men vi er imod, at der bliver brugt nogle mekanismer, der hører hjemme i en industriel ramme, og det er det, vi prøver at gøre opmærksom på her,” siger Grete Christensen. 

Det er dog ikke alle, der er kritiske overfor den nye overvågning. På Akutafdelingen på Regionshospital Horsens har man siden 2012 gjort brug af chip. Dette med stor succes ifølge afdelingssygeplejerske Susanne Buch Vinter.
 
”Førhen brugte vi rigtig meget tid på at finde hinanden i afdelingen. Det er en lettelse, at vi i dag nemmere kan finde hinanden. På den her måde kan jeg se, om en sygeplejersker står ved en dårlig patient og dermed bedre vurdere, om jeg vil forstyrre hende,” siger Susanne Buch Vinter til Ugebrevet A4.
 
Hos Dansk Sygeplejeråd har man dog svært ved at se, hvor meget tid man reelt sparer. Grete Christensen mener, at det i stedet kan være et udtryk for, at enhederne er blevet for store, hvor det er vanskeligt at bevare overblikket over personalet.
 
”Jeg hopper ikke bare med på, at vi selvfølgelig skal gøre det her, hvis vi kan effektivisere for en milliard mere. Jeg synes, det har nogle menneskelige omkostninger, som ikke er beskrevet godt nok,” lyder det fra sygeplejerskernes fagformand.