Ulovlig indsamling af sundhedsdata er en alvorlig sag, men endnu værre er det, hvis de personfølsomme oplysninger også fortæller noget om borgernes religiøse tilhørsforhold. Sådan siger lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet Kent Kristensen, efter at det er kommet frem, at der i 19 måneder er blevet indsamlet oplysninger om rituelle omskæringer af drengebørn uden godkendelse fra Datatilsynet.
Senere i år ventes et nyt register for rituelle omskæringer af drengebørn at blive offentliggjort, hvilket sker på initiativ fra den daværende S-R-SF-regering i 2013. I midten af december 2013 udsendte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse et brev til landets lægeforeninger, om at alle læger fra den 1. januar 2014 havde pligt til at indberette omskæringer foretaget i hjemmet og på klinik samt oplyse barnets cpr-nummer. Men denne praksis er ulovlig uden Datatilsynets godkendelse, og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har nu stoppet indsamlingen.
Ifølge Kent Kristensen er sagen særlig slem på grund af registreringen af religion.
”Der er tale om dybt fortrolige oplysninger, og derfor bliver den her forseelse - som vi må håbe, det er - mere alvorlig end andre ulovlige indsamlinger af sundhedsdata. Oplysninger om religiøse forhold hører i persondataloven til kategorien af de mest fortrolige og følsomme personoplysninger, og hovedreglen er, at de ikke må registreres,” siger han.
Samtidig er sagen ifølge Kent Kristensen en ud af en række sager om ulovligt indsamlede data, der er dukket op de seneste år.
”Det er et problem, at der er blevet afsløret så mange sager, hvor man ikke respekterer de grundlæggende regler om ret til privatliv, og det gnaver i tilliden til sundhedvæsenet. For en sundhedsmyndighed må det være en rygmarvsreaktion, at det retslige grundlag er på plads, før man indsamler data,” siger han og tilføjer, at ulovligt indsamlet data som udgangspunkt skal slettes, og at man må starte forfra med registreringen.
Thomas Ploug, der er professor ved Center for Anvendt Etik og Videnskabsfilosofi på Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd, ser det også som et problem, at en statslig myndighed ikke respekterer loven. Derudover er det ved indsamling af data om eksempelvis omskæringer særligt vigtigt at se på formålet med indsamlingen og borgerens ret til ikke at blive registreret.
”Der er meget stærke meninger om rituelle omskæringer i Danmark, for det handler om et indgreb på børn, som er religiøst motiveret. Danmarks beskyttelse af persondata er ikke stærk, og hvis dem, der får foretaget omskæringer, ikke allerede er stigmatiserede, så risikerer de at blive det som et resultat af denne forskning. Derfor er det afgørende, at de får indflydelse på brugen af deres data. Samtidig er jeg betænkelig ved, om registret skal bruges i en kamp mod omskæring, da meget forskning herhjemme ensidigt handler om at påvise, at det har en skadelig effekt.”
De seneste uger har både det jødiske samfund og det muslimske samfund i Danmark udtrykt bekymring og skepsis over for det nye register, og formand for Det Jødiske Samfund Dan Rosenberg Asmussen har blandt andet bedt myndighederne om at forklare, hvad registret skal bruges til.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) ønsker ikke at udtale sig mere om sagen, før hun har drøftet den med Folketingets sundhedsudvalg.