Eksperter: Film og tv forplumrer historieformidlingen

Tyske soldater blev umiddelbart efter Anden Verdenskrig tvunget til at rydde miner på den jyske vestkyst. I ...

Tyske soldater blev umiddelbart efter Anden Verdenskrig tvunget til at rydde miner på den jyske vestkyst. I den nye film ”Under sandet” er virkelighedens tyske kommandant erstattet af den danske sergent Carl Leopold Rasmussen (tv.), der spilles af Roland Møller. - Foto: Nordisk Film

Det er prisværdigt, at der er så mange film- og tv-produktioner, der interesserer sig for fortiden, men vi skal være klar over, at mens film er en fantastisk historiefortæller, så er film udfordret som historieformidler.
Peter Yding Brunbech, historiker

I den nye film ”Under sandet” er en tysk kommandant ændret til at være dansker. Det er ifølge iagttagere ét blandt mange eksempler på, at hensynet til fortællingen går ud over den historiske præcision. Faren er, at fiktion og virkelighed blandes sammen

I morgen har Martin Zandvliets allerede meget roste film ”Under sandet” dansk premiere. Filmen viser, hvordan purunge tilfangetagne tyske soldater umiddelbart efter befrielsen i 1945 blev sat til - med livet som indsats - at rydde den jyske vestkyst for miner. Filmen markedsføres som ”inspireret af autentiske hændelser”.

Men ét centralt forhold er ændret i forhold til de historiske kendsgerninger. I virkeligheden var minerydderne underlagt en tysk kommandant. I filmen er han gjort til en dansker, hvilket historiker Henrik Skov Kristensen, museumsinspektør ved Frøslevlejrens Museum, finder problematisk.

”Man kan altid sige, at det er fiktion, og at instruktøren har sin kunstneriske frihed. Men hele den måde, filmen præsenteres på, sender et signal om, at den næsten skal betragtes som dokumentarisk. Man kan sige, at det bare er at lave lidt om på historien at lade en person være dansker i stedet for tysker, men det er tydeligvis gjort for at lægge vægt på Danmarks skyld og ansvar,” siger Henrik Skov Kristensen, som tilføjer, at en række avisomtaler og overskrifter akkurat også har henvist til dansk ansvar for ”et mørkt kapitel” i historien.

Henrik Skov Kristensen påpeger, at forfatteren Helge Hagemann, hvis bog filmen bygger på, har sagt, at der de facto var tale om krigsforbrydelser, idet konventionerne forbyder, at man pålægger krigsfanger livsfarlige arbejdsopgaver. Men briterne betragtede ikke de pågældende tyskere som soldater og krigsfanger, men som ”surrendered enemy personnel” (overgivet fjendtligt personale).

”Det er for mig en afgørende komponent i historien, at hvis nogen overtrådte noget, var det briterne, ikke danskerne. Danskernes funktion var rent kontrollerende og handlede ellers om at stå for indkvartering og bespisning. Men ved at lade en dansk officer være den, der herser rundt med de her tyske minører, giver man Danmark mere ansvar,” siger Henrik Skov Kristensen, som tilføjer, at det - sat på spidsen - ville svare til en film, ”hvor man lader en polak være lejrkommandant i Auschwitz”.

Peter Yding Brunbech er historiker og leder af National Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling. Han ser ”Under sandet” som blot det seneste eksempel på, at film, tv-serier og computerspil i stadig stigende grad er kilde til danskernes opfattelse af historien.

Men man er nødt til at være bevidst om, at fiktionen er underlagt hensyn til, at fortællingen skal være spændende og føles relevant og vedkommende i dag.

”Det er meget forståeligt, at man vurderer, filmen bliver mere relevant for et dansk publikum ved, at hovedpersonen er en dansker. Det er måske også til at leve med, at man vil forstærke det budskab, at Danmark var med til det her ved at gøre kommandanten til dansker, Men man skal ikke være blind for, at populærkulturelle fænomener som en film skaber et billede af, hvordan det var,” siger Peter Yding Brunbech og tilføjer:

”Det er prisværdigt, at der er så mange film- og tv-produktioner, der interesserer sig for fortiden, men vi skal være klar over, at mens film er en fantastisk historiefortæller, så er film udfordret som historieformidler.”

Historikeren Rasmus Glenthøj, adjunkt ved Syddansk Universitet, glæder sig over de mange historiske dramaer, men understreger filmindustriens ansvar i forhold til historieforståelsen. Han betoner, at han ikke er besættelsestidshistoriker og ikke har set ”Under sandet”. Til gengæld har han involveret sig stærkt i debatten om Ole Bornedals tv-serie ”1864” og vurderer, at hvis ”Under sandet” er i en gråzone med, hvad man kan lave om i en fiktion, så har ”1864” ikke alene krydset grænsen, men er mange kilometer hinsides gråzonen.

”Det er afgørende at forstå, at kritikken af '1864' ikke handler om, hvorvidt en enkelt karakter er lavet om. Det handler om, at en betydningsfuld og meget kompliceret begivenhed i Danmarks historie fremstilles helt uden forståelse af, hvilken stat Danmark var, eller hvilken situation Danmark befandt sig i på det pågældende tidspunkt,” siger han.