Hvert år bliver politiet tilkaldt cirka 3500 gange, når bekymrede naboer, hjemmehjælpere eller familiemedlemmer ikke kan komme i kontakt med et ældre menneske. Bekymringen er som oftest reel, da politiet i mange tilfælde finder den ældre død i eget hjem uden nogen pårørende omkring sig.
Tallene kommer fra Rigspolitiet, der har lavet en særkørsel af statistikken for Ældre Sagen Nyt.
”Vi finder en lille gruppe af misbrugere og sindslidende, men den langt overvejende del af de dødfundne er ældre, der ofte ikke har nogen kontakt til pårørende eller ganske enkelt ikke har familie. Stort set alle er døde af naturlige årsager, og de bliver heldigvis fundet efter relativt kort tid, altså inden for få dage,” siger vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi Stig Lundbo til Ældre Sagen NYT.
Undersøgelser af afdøde ældre viser, at mange kort tid før deres død har mistet en ægtefælle, og at der forud er gået en periode, hvor den ældre hverken har spist eller drukket.
De såkaldte dødfundne er en knivskarp illustration af, hvordan vores samfund har udviklet sig de senere år, mener chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler.
”Der er mange mennesker i dag, som lever deres eget liv helt uden at nogen tager sig af dem og føler ansvar og solidaritet med dem. Det er simpelthen så skræmmende og et wake-up call om, at vi ikke kan stramme effektivitetsskruen mere. Vi har allesammen et ansvar for dem, der lever alene i ensomhed,” siger hun.
Hun får opbakning fra Anne Leonora Blaakilde, lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, der forsker i alderskultur.
”Vi lever i et individualistisk samfund, hvor vi i højere grad end tidligere er overladt til os selv. Vi bliver i stigende grad opfordret og nærmest også tvunget til at bruge mere tid på arbejdsmarkedet. Samfundets forandring kræver et godt sikkerhedsnet, som skal gribe de borgere, der er særligt udsatte. De forebyggende hjemmebesøg burde faktisk have fanget de dødfundne borgere, inden de døde. For 10 år siden var der mange på efterløn - især midaldrende kvinder - som gerne ville yde gratis omsorg, men den samfundstjeneste ophørte med efterlønnen. Og så er spørgsmålet: hvem er det egentlig i det her samfund, man forventer skal tage sig af de sårbare mennesker, som kræver omsorg og nærvær?”, spørger Anne Leonora Blaakilde.
Ifølge Ensomme Gamles Værn skønnes der at være 65.000 danskere over 65 år, som ofte føler sig ufrivilligt alene. Det er dog vanskeligt at sige, om der er flere, der dør ensomme, fortæller professor i sociologi fra Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen, der i flere år har undersøgt danskernes forhold til døden.
”Vores datamateriale på dette punkt er begrænset, men vi skal i hvert fald være opmærksomme på, at der selv i vores højtudviklede velfærdssamfund, hvor der er et forholdsvis tætmasket socialt sikkerhedsnet under de fleste mennesker, stadig er grupper, ofte af syge, svage, udsatte eller ældre medborgere, der lever alene, og som - hvis vi ikke tager det alvorligt - ender med også at dø alene og måske endda ensomme,” siger han og opfordrer til, at man kigger nærmere på årsager og løsninger på ældres ensomhed.
”Der er ingen tvivl om, at det må være et moralsk opråb til os alle om at sikre, at de mennesker, der befinder sig i vores egen omgangskreds og familie, ikke uden selv at ville det, skal havne i en tilsvarende situation,” siger Michael Hviid Jacobsen.