Eksperter strides om hårdere straf

Retseksperter er dybt uenige om konsekvenserne af at skærpe straffen for ikke at hjælpe sine medmennesker. Jurist i Det Etiske Råd undrer sig over, at det skulle være nødvendigt

På billedet ses Stein Eriksen i vanlig elegant stil. Det var i 1957, og siden da har mange af skisportens store navne gæstet Stryn Sommerski, der kaldes "legendernes legeplads"
På billedet ses Stein Eriksen i vanlig elegant stil. Det var i 1957, og siden da har mange af skisportens store navne gæstet Stryn Sommerski, der kaldes "legendernes legeplads". Foto: Heine Pedersen Denmark.

Danskerne skal hjælpe hinanden mere. Eller de skal i hvert fald straffes hårdere, hvis de ikke gør det. Meget hårdere. Virkeligheden er simpelthen løbet fra straffeloven fra 1930, mener professor i strafferet ved Københavns Universitet, Vagn Greve.

– En mand står på kanten af havnekajen med en redningskrans i hænderne. Men han smider den ikke ud til den druknende i bølgerne. Tidligere kunne den mand maksimalt få tre måneders fængsel. Men for mig at se kunne han lige så godt selv have skubbet manden i havet, og det ville have givet mellem fem år og livstid. Så to års straf er bestemt ikke for meget, siger han.

Han sad med i straffelovsrådet, der sidste år vedtog at ændre straffelovens paragraf 253, så det nu giver op til to års fængsel i stedet for tre måneder at undlade at hjælpe andre i nød. Skærpelsen af straffen er ifølge Vagn Greve et bevidst valg fra statens side og udtryk for et ønske om ikke blot at straffe folk, der er onde mod hinanden, men også dem, der ikke er gode ved hinanden.

Det er ikke en selvfølge, at det er sådan. I Sverige er det straffrit ikke at hjælpe hinanden. Politiets statistikker peger heller ikke i retning af, at der skulle være opstået et behov for at stramme loven. Antallet af anmeldelser for ikke at hjælpe folk i nød har ligget stabilt på omkring 10 om året de seneste fem år. Baggrunden for lovændringen skal derfor i højere grad ses som en del af den igangværende værdidebat, mener retsfilosof Peter Høilund, der kalder skærpelsen for ren signalpolitik.

– Den er desværre led i den opfattelse hos regeringen, at strengere straffe har en præventiv effekt, selv om alle undersøgelser peger på det modsatte. Men den er også led i en almindelig opdragelse af befolkningen, siger han.

Han peger på, at ombudsmanden for nylig har nedskrevet, hvad god forvaltningsskik er i forhold til at behandle borgerne høfligt og ordentligt. Og at der på det sociale område også er kommet en regel om, at sagsbehandlerne skal "sætte sig i borgerens sted".

– Værdier er kommet meget mere i centrum, og nu skal staten så også fortælle os, hvordan vi skal være medmenneskelige og stille sanktioner op, hvis vi ikke er det. Straffen for spirituskørsel og uforsætligt manddrab er også skærpet, og det er alt sammen med til at forstyrre vores retsfølelse. Inde i hovedet på folk vil det stadig være langt mere forkert at begå en forbrydelse end at forholde sig passivt til den, siger Peter Høilund.

Han får opbakning fra professor i strafferet, Gorm Toftegaard Nielsen, der frygter, at folk kan komme i klemme i lovgivningen, fordi de ikke har reageret rationelt. Eksempelvis i den sag, der kører lige nu i Hillerød. Her afgør politiet i næste uge, om en læge skal tiltales efter paragraf 253, fordi han ikke hjalp en mand, der var faldet om på gaden, selv om han kørte lige forbi i sin bil.

– To år vil være en meget hård dom, for lægen har jo ingen relation til ulykken. Det er i det hele taget svært at forestille sig en situation, der berettiger til to års fængsel. Der er simpelthen ikke harmoni mellem loven og vores retsfølelse, siger Gorm Toftegaard Nielsen.

I Det Etiske Råd undrer jurist Karen Gausland sig også over skærpelsen af loven, som hun mener må være udtryk for signalpolitik.

– Det ligger dybt i vores natur, at vi hjælper hinanden. Det vil en strammere lovgivning ikke ændre på, så det virker, som om man straffer mere af hensyn til fællesskabet end for at få folk til at opføre sig bedre. Det er ikke nyt at lovgive om etiske spørgsmål, men her synes jeg, de rammer ved siden af. Vi ved godt, hvordan man opfører sig ordentligt, siger Karen Gausland.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

§ 253

Straffeloven om hjælpepligten

Med bøde eller fængsel indtil to år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare for sig selv eller andre, undlader 1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare eller 2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.