Mens morgensolen gør sit ubehjælpelige forsøg på at varme et køligt København op, er det lunere himmelstrøg, mange af busserne langs DGI-byen nu skal af sted mod.
Midt i mylderet af rygsækrejsende og børnefamilier sidder de på deres kufferter og venter på at stige på bussen hjem til Rumænien. Nogle er etniske rumænere, andre romaer. I mængden skiller han sig ud, Marin Mihalac, med sin højde, sit fuldskæg og sin militærkasket med ”USA” indprintet.
Da Kristeligt Dagblad spørger Marin Mihalac, hvorfor han er i København, peger han ned på en af kommunens ”Ren kærlighed til KBH”-affaldscontainere.
”For flasker,” får han fremstammet: ”No money in Romania. Three kids. Hungry.”
Det er tredje år i træk, han er i København. De næste to uger skal han samle flasker i byen, forhåbentlig nok til også at kunne betale regningen for bussen. Knap 800 kroner for en enkeltbillet koster næste afgang fra Bukarest for eksempel. Hvorfor Marin Mihalac har tænkt sig at sove i parker og på stationer, selvom han tror, at det bliver vanskeligt.
”Police come. Say ’go, go, go!’,” siger han.
København har i flere år oplevet en voksende tilstrømning af primært rumænske hjemløse, der lever af at samle flasker, som gademusikanter eller af ulovligt tiggeri. Typisk overnatter de i det fri, og Københavns politi har de seneste uger opløst flere såkaldte romalejre i krat og parker tæt på hovedstaden.
Der findes ingen præcise tal for fænomenets omfang, men kommunens seneste gadetælling fra forsommeren viste, at 185 af de i alt 197 personer, der sov på gaden på optællingsnatten, var udlændinge. Der er primært tale om et københavnerproblem, viser en rundringning til Danmarks største provinsbyer.
”Vores indtryk er klart, at det er et voksende problem,” siger leder af hjemløse- enheden i Københavns Kommune, Steen Bo Pedersen.
Han fortæller, at et par af kommunens i alt 20 gadeplansmedarbejdere har som opgave at holde kontakt til de hjemløse udlændinge.
”Men de er som regel afvisende over for myndighederne, og der er ikke meget, kommunen eller politiet kan stille op, for hovedparten er EU-borgere fra Rumænien og Bulgarien, der er omfattet af EU’s regler om fri bevægelighed. De kommer først og fremmest på grund af fattigdom,” siger Steen Bo Pedersen.
I Københavns Politi oplyser vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen, at det er vanskeligt at gribe ind over for romaerne, for det er en gruppe, der ifølge politiinspektøren ”bevæger sig meget dynamisk”. Hvis en gruppe romaer slår sig ned i et grønt område, kan politiet som regel fjerne dem ved at give dem en bøde. Men hvis de sover på gader og pladser, kan ordensmagten kun se til, fordi en dom fra 2014 afgjorde, at det ikke er forstyrrelse af den offentlige orden at sove på gaden.
Flere undersøgelser viser , at romaer er den minoritetsgruppe, som flest europæere har en negativ opfattelse af. En undersøgelse fra meningsmålingsinstituttet YouGov konkluderede sidste år, at flere end 7 ud af 10 danskere havde en negativ holdning til romaer.
Til sammenligning havde knap halvdelen af danskerne en dårlig opfattelse af muslimer og under hver tiende af jøder og homoseksuelle. Danmark stak dermed ud som det nordvesteuropæiske land, hvor den negative holdning til romaer var mest udtalt. I de seks øvrige lande, hvor målingsresultaterne blev indsamlet, lå den negative opfattelse i et leje fra 40 til 58 procent.
Anne Britt Djuve, der er forskningsdirektør ved det uafhængige norske forskningsinstitut Fafo, var i juli i København for at interviewe rumænske gadearbejdere i forbindelse med et forskningsprojekt. Hendes konklusion er, at den brogede gruppe af gademusikanter, flaskesamlere og tiggere kommer på grund af ”desperat” fattigdom i Rumænien. Hendes interviews viste, at romaægtepar kunne sende 500 kroner om ugen hjem til familien ved at samle flasker. Mange låner typisk pengene til rejsen og bruger de første uger i København på at afdrage gælden.
”Rumænerne rejser til større byer i Tyskland, Norge, Sverige og Danmark. I Oslo er de meget synlige i gadebilledet, fordi de tigger. I København er tiggeri forbudt, og de ernærer sig oftest som flaskesamlere. De opholder sig typisk i den by, de har slået sig ned i, nogle måneder. De rumænere, jeg interviewede, fortalte om en ekstrem fattigdom i Rumænien, og mange tror ikke, at de nogensinde kan få et arbejde i deres hjemland. De fortæller, at de i løbet af nogle måneder kan tjene så meget, at de kan give deres børn skolegang og betale for for eksempel medicin,” siger Anne Britt Djuve, der sidste år stod bag en stor undersøgelse af roma-gadearbejdere i Oslo, Stockholm og København for Fafo og Rockwoolfonden.
Den norske forsker understreger, at ikke alle hjemløse rumænere nødvendigvis er romaer.
Både regeringen og Dansk Folkeparti mener, at problemet til dels kan løses ved at stramme lovgivningen, så det bliver lettere for politiet at udvise tiggere.
”Regeringen ville gerne for trekvart år siden have ændret straffen for tiggeri fra 7 dages betinget til 14 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde, så vi for eksempel kunne få romaer væk fra gaden,” skrev justitsminister Søren Pind (V) på Facebook i weekenden.
Han ærgrede sig over, at der ”for nærværende ikke (er, red.) flertal i Folketinget for at skabe et regelsæt, der gør, at politiet for alvor kan tage fat på roma-problematikken”.
Den norske forsker Anne Britt Djuve tvivler på, at det er muligt for danske politikere at løse problemet, fordi det primært skyldes manglende udvikling i Rumænien. Hun peger på, at det danske forbud mod tiggeri har betydet, at de hjemløse fra Rumænien ikke er nær så tydelige i det københavnske gadebillede som i Oslo. Til gengæld tyder hendes undersøgelser på, at København tiltrækker lidt flere kriminelle rumænere.
”Mange af de fattige rumænske hjemløse er desperate, og de er vant til at blive at blive behandlet som afskum og jaget af de rumænske myndigheder. Derfor er det ikke sikkert, at en skærpet kurs vil virke,” lyder det fra Anne Britt Djuve.
Tilbage ved DGI-byen står den rumænske elektriker og servicemand Octavian Tomas. Han har netop sagt farvel til sin svigermor, der er steget på bussen og skal ud på halvandet døgns rejse hjem til Rumænien. Octavian Tomas snakker med flaskesamlerne. Og udtrykker sin frustration over dem, da de stiger på bussen.
”Det er dårligt, at de er her. De kommer her og laver møg. Folk blander ting sammen. Vi er mange rumænere, der kommer her og arbejder,” siger han.
”Men de (danskerne, red.) kan ikke se, om vi er rumænere eller sigøjnere.”
”Jeg har været til mange jobsamtaler i Danmark. For fire år siden var folk (arbejdsgiverne, red.) ikke så bange som nu. Men nu, når jeg siger, jeg er rumæner…”
Han stopper op og gestikulerer, at arbejdsgiverne ikke tør ansætte ham. ”Det er ikke godt for vores image.”