Først inviterede Trykkefrihedsselskabet den kontroversielle hollandske, islamkritiske politiker Geert Wilders. Så bebudede Danskernes Parti, at Georgios Epitideios fra det ultranationalistiske Gyldent Daggry også ville komme. Og endelig ville den islamkritiske bevægelse med udspring i Tyskland, Pegida, som nu kalder sig For Frihed, være med.
Yderligtgående røster trænges om pladsen ved dette års folkemøde i Allinge-Sandvig på Bornholm, der bliver det femte i rækken, og som slår alle rekorder med foreløbig 2400 arrangementer.
Fra alle etablerede partier lyder der beklagelse over, at grupperinger med tråde til nazismen får taletid på Folkemødet i juni, men lige så bred er erkendelsen af, at man ikke kan stoppe talere fra det yderste højre, med mindre de begår ulovligheder. Ifølge forfatter og medlem af ytringsfrihedsselskabet Fri Debat Jens Martin Eriksen er det ikke de sidste ekstremister, der kommer til at tilmelde sig folkemødet.
”Det skabte en masse opmærksomhed, at Geert Wilders blev inviteret, og derfor vil andre selvfølgelig prøve at erobre dagsordenen med samme trick,” siger han og tilføjer, at Folkemødet og den danske debatkultur dermed har fået ”besøg af virkeligheden”.
”De nye deltagere viser, at multikulturelle spørgsmål er sat på dagsordenen, og det ryster Folkemødets Morten Korch-idyl,” siger Jens Martin Eriksen.
SF's folketingsmedlem Özlem Cekic erkender, at man ikke kan forbyde nogen at deltage i mødet, men hun finder det nødvendigt at debattere, hvad man vil med den demokratiske tone i fremtiden.
”Jeg vil ikke nægte nogen adgang til mødet, men vi må diskutere, hvilke rammer vi vil sætte i fremtiden. Vi risikerer, at Folkemødet bliver misbrugt og udvikler sig til en sommerlejr for alverdens ekstremister, hvor det ikke er dialog, men had der er i centrum. Det har demokratiet ikke gavn af,” siger hun.
Mens for eksempel Enhedslisten kritiserer Geert Wilders og de højrenationale deltagere under ét, skelner de borgerlige politikere mellem dem. Formand for Trykkefrihedsselskabet, Katrine Winkel Holm, understreger, at Geert Wilders og Gyldent Daggry på ingen måde kan sammenlignes. Selv tager hun skarp afstand fra Danskernes Parti, men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke er velkomne på Folkemødet.
”Det hører med til demokratiet og folkestyret at høre dem, man er uenige med. Så længe den græske politiker overholder reglerne, viser demokratisk dannelse og ikke opfordrer til vold, har han ret til at være der.”
”Når det gælder Geert Wilders, er ingen truet af ham,” siger Venstres Bertel Haarder, der i sin tid var initiativtager til Folkemødet.
”Derfor ville det også være helt urimeligt at forbyde ham at komme. Men det, jeg har sagt, er, at Trykkefrihedsselskabet kunne have valgt et andet sted for et debatmøde med ham, hvor det ikke ville have været så vanskeligt at gennemføre. Når det gælder repræsentanterne fra Gyldent Daggry og de andre nationalistiske organisationer, som Danskernes Parti har inviteret, tror jeg ikke, man kan sige, at de ikke har truet nogen, men spørgsmålet er, om man kan bevise det,” siger han og tilføjer, at man ikke kan forhindre dem i at stille op, hvis de følger loven.
”Alt, hvad der er lovligt, skal have lov til at komme til orde.”
Direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, er på samme linje.
”Hvordan kan man lave en demokratisk, politisk festival, hvis ikke der er plads til forskellige holdninger? Vi kan risikere, at der kommer flere mennesker med ekstreme holdninger til Folkemødet i fremtiden, men det betyder, at vi repræsenterer alle holdninger i demokrati. Hvis nogen siger noget i strid med dansk ret, vil de blive straffet efterfølgende,” siger han.