Elefanten kan blive det næste vilde dyr i Danmarks natur

Forskere ønsker at genindføre vilde elefanter og andre dyr fra mellemistiden i den danske natur. Målet er at sikre bæredygtig natur. Men det er for risikabelt, advarer forsker

Elefanter har været en del af den europæiske natur i millioner af år, blandt andet under den seneste mellemistid for cirka 125.000 år siden, hvor den fem meter høje skovelefant gik rundt sammen med kronhjorte blandt bøge- og egetræer. På billedet ses den afrikanske skovelefant.
Elefanter har været en del af den europæiske natur i millioner af år, blandt andet under den seneste mellemistid for cirka 125.000 år siden, hvor den fem meter høje skovelefant gik rundt sammen med kronhjorte blandt bøge- og egetræer. På billedet ses den afrikanske skovelefant. .

Hvis det står til en række danske og internationale forskere, vil der ikke gå mange år, før der igen lever vilde elefanter i Europa, herunder i Danmark.

Elefanter har nemlig været en del af den europæiske natur i millioner af år, blandt andet under den seneste mellemistid for cirka 125.000 år siden, hvor den fem meter høje skovelefant gik rundt sammen med kronhjorte blandt bøge- og egetræer. Og forskerne mener derfor, at det kunne være en god idé, hvis vi genindfører store dyr som blandt andre elefanten i naturen, hvor de tidligere har haft vigtige funktioner, så de kan være med til at genskabe en mangfoldig natur. Helt uden indblanding af mennesker eller brug af maskiner.

”Elefanten har været en del af vores økosystem før og hører derfor til gruppen af de store dyr, som kunne være spændende at få tilbage, fordi den kan være med til at sikre en selvplejende natur. Men det skal selvfølgelig ske under kontrollerede former, hvor det i første omgang vil være på et meget begrænset, indhegnet område. Hvis det så viser sig at være lovende, kunne jeg godt forestille mig, at vi på sigt kan opleve vilde elefanter igen herhjemme,” siger Jens-Christian Svenning, der er professor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og en af de førende forskere inden for samspillet mellem menneske og natur og betydningen af klimaforandringer for den biologiske mangfoldighed.

Det er også på grund af denne forskning, han netop som den første i landet er blevet tildelt Dronning Margrethes Videnskabspris og for nylig har modtaget en bevilling på knap 14 millioner kroner fra Carlsbergfondet.

I en periode på fire år skal Jens-Christian Svenning stå i spidsen for et projekt, hvor han sammen med andre forskere skal undersøge, hvilken rolle store dyr som for eksempel elefanten har i økosystemerne, blandt andet med sigte på at fremme en selvplejende artsrig natur i en verden med masser af mennesker.

Idéen med at genudsætte ellers forsvundne dyrearter i naturen for at genoprette dens økologiske funktioner kaldes ”rewilding”, som på dansk betyder ”at gøre noget vildt igen”. Og det er allerede meget udbredt, også i Danmark. For eksempel kan man, hvis man går tur på Sydlangeland, opleve synet af vilde heste i den danske natur, og i de bornholmske skove kan man være heldig at se en græssende bison.

Hverken vildheste eller bisoner er kommet hertil af sig selv som ulven eller vildsvinene, men netop genudsat i naturen med henblik på at genskabe en natur, som var her, før vi mennesker med jagt og opdyrkning af landskabet ødelagde livsbetingelserne for netop disse arter. Det nyeste tiltag herhjemme er i Himmerland, hvor Danmarks største fredede landområde, Lille Vildmose, nu er blevet hjemsted for 12 elgkalve.

Men ikke alle forskere ser lige positivt på idéen med at genudsætte oprindelige dyrearter i naturen. David Bravo Nogues er lektor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, og han er skeptisk over for ”rewilding”.

”Det er der flere grunde til, men først og fremmest fordi man dybest set ikke ved, hvad der vil ske, når man genudsætter dyr i en natur, hvor de ikke har været i flere tusinde år. Det kan godt være, at både bisoner og elefanter var her engang, men Danmark i dag er ikke det samme som for 10.000 år siden. Så i stedet for at eksperimentere med at sætte så store dyr ud i økosystemerne, synes jeg hellere, man skulle fortsætte med den naturforvaltning, man véd virker. Det andet kan være alt for risikabelt,” siger David Bravo Nogues.

Som eksempel på et fejlslagent forsøg på introduktion af en dyreart nævner han et projekt i Sydamerika, hvor man udsatte canadiske bævere for at få mulighed for pelshandel og i stedet endte med en voldsom og utilsigtet spredning af bævere, som myndighederne måtte bruge mange penge for at få udryddet igen.

”For mig at se handler det derfor også om at undersøge fordele og ulemper ved ’rewilding’ ud fra et økonomisk perspektiv. Men der er grundlæggende slet ikke forsket nok i konsekvenserne, og derfor er jeg bekymret for, at vi kommer til at bruge en masse penge på noget, der kan risikere at blive en stor fejltagelse,” siger David Bravo Nogues.

At der skal forskes mere i ”rewilding”, er professor Jens-Christian Svenning helt enig i. Men han understreger, at rewilding jo netop handler om at genudsætte arter, der allerede har været en del af den natur, de udsættes i – og derfor anerkender han ikke eksemplet med bæveren, der ikke tidligere havde været i den sydamerikanske natur.

”Vores arter – både dyr og planter – har faktisk levet sammen med elefanten det meste af tiden, når vi tænker i det store tidsperspektiv. De er opstået i en tid, hvor naturen klarede sig selv helt uden vores naturpleje, og hvor de store dyr har været en vigtig kraft i naturen. Derfor tror vi også, at de kan blive vigtige i naturen igen, og bidrage til en mere robust og selvforvaltende natur,” siger Jens-Christian Svenning.

Og måske bliver Aarhus det første sted i landet, hvor man i et begrænset tidsrum vil kunne opleve elefanter i naturen. Sammen med Aarhus Kommune, Arkitektskolen og Naturhistorisk Museum arbejder forskerne på at skabe et landskabslaboratorium i selve Aarhus, hvor blandt andet den vilde natur med store dyr skal prøves af under kontrollerede former. I første omgang dog med udsættelse af cirkuselefanter.