En god ven har engang sagt: "Hvis Helle ikke får det, hun ønsker, så ønsker hun sig det, hun får".
Helle Virkner kunne kunsten at klare alle de opgaver, som tilværelsen bød hende, hvad enten det var som skuespiller, Danmarks førstedame, mor til en handicappet søn og en datter med en kronisk sygdom, teaterdirektør, politiker - og den sidste som kræftpatient. Hun havde en slagfærdighed, mangel på sentimentalitet og en værdighed, der kunne resultere i bemærkninger som den i december sidste år til en journalist om sin sygdom: "Den sidder i ryggen, men takket være et morfinplaster har jeg ingen smerter. Jeg synes, det går meget fint altsammen."
Men i går formiddags forstummede den karakteristiske sprukne stemme. Danmarks smukkeste statsministerfrue, fru flyttemand Olsen fra "Huset på Christianshavn" og skyggetanten Elisabeth Friis fra "Matador" er ikke mere. Helle Virkner er død, 83 år.
Hun sov ind i går formiddags i sit hjem i Charlottenlund omgivet af sin datter Astrid Helene, kaldet Søsser, sønnen Jens Christian og sine nærmeste venner. Hun havde igennem de sidste fire døgn svævet ind og ud af bevidsthed, og det var familiens ønske, at hun skulle dø i sit hjem og ikke i fremmede omgivelser på et hospital.
Helle Virkner var gennem 60 år en af de mest folkekære skuespillere i Danmark. Hun arbejdede som skuespiller både med teater, film, revy og fjernsyn. Hun var aktiv i politik som socialdemokratisk kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg. Og hun har udført repræsentative opgaver ved sin mands side som statsministerens hustru.
Hun var gift tre gange. Med skuespillerkollegerne William Rosenberg og Ebbe Rode. Og med den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag, som er far til Søsser og Jens Christian. Han døde i 1978. Hun, den smukke skuespiller, og han, daværende udenrigsminister, mødte hinanden ved en reception for Indonesiens præsident Sukarno i maj og blev gift i Monaco i juli 1959. De havde ønsket et privat bryllup, men "pressen stod på bordene", som hun senere har fortalt.
Som statsministerfrue charmerede Helle Virkner alverdens politiske topledere. Særlige venner blev de russiske statsoverhoveder Khrusjtjov og Kosygin. Men nogle gange måtte de store mænd vente. Som da Kosygin, der havde sendt en kostbar samovar i forvejen som værtindegave, men først fik en personlig tak for den, da Helle Virkner kom fra aftenens teaterforestilling.
"For Helle er det fuldstændig ligegyldigt, om hun går ind i Kreml, Det Hvide Hus, huset på Egernvej eller Nordisk Film," har Jens Otto Krag sagt om hende.
En karakteristik, der blev fulgt op af skuespillerkollegaen Preben Harris, der i sine mindeord i går udtalte, at Helle Virkner var det mest ligefremme, man kan tænke sig. "Hun kunne godt sige fra, men hun var det modsatte af en diva i ordets krukkede forstand", sagde han til Politiken.dk.
Helle Virkner og Jens Otto Krag var det danske svar på John F. og Jacqueline Kennedy, og blandt de betagede var Stig Andersen, i dag direktør for forlaget Gyldendal. Han kalder Helle Virkners historie for unik, og da han i 1990'erne blev direktør for Aschehoug, "bagte" han på hende for at få hende til at skrive sine erindringer. Til sidst gav hun efter og skrev "Hils fra mig og Kongen". Sådan sluttede hun ofte sine breve til Jens Otto Krag, som han fik med, når han skulle ud at rejse.
"Hils fra mig og Kongen" fra 1994 var med til at starte bølgen af erindringsbøger uden filter. I bogen fortæller hun om det lykkelige-ulykkelige ægteskab med Krag. Han var en lysende begavet politiker, havde en kunstnerisk åre og elskede sin familie, men bagsiden var et kompliceret sind. Han kunne være barsk over for andre og utro. Efter 14 års ægteskab blev parret skilt.
Nogle af deres lykkeligste stunder blev tilbragt i sommerhuset i Skiveren, et sted, som Helle Virkner beholdt, indtil hun for nogle år siden måtte afhænde det.
Helle Virkner blev født den 15. september 1925 i Århus som datter af godsejer Morris Lotinga og Ellen Virkner. Farfaderen var englænder og grundlagde en formue med skosalg. Faderen, fortalte hun i et interview i Weekendavisen i 1992, var noget af en levemand, der gik med gamacher, spiste russisk kaviar og førte sig frem.
Efter fem år fik moderen nok, og med Helle flyttede hun hjem til sine forældre, et borgerligt hjem med tjenestefolk på Østerbro i København. Senere rykkede de i egen lejlighed i samme brokvarter.
Moderen var ifølge Helle Virkner en egenrådig, kritisk dame, som hun ikke selv ønskede at ligne. Skolen var ikke noget, hun ville hellere læse romaner. Måske var skuespiltalentet arvet fra den engelske slægt, hvoraf nogle optrådte med lagkagekomik. Hun var ganske ung, da hun tog beslutningen om at blive skuespiller, fordi det var "det nemmeste", og folk havde jo sagt til hende, at med de pæne, brune øjne skulle hun være filmstjerne.
Helle Virkner begyndte som statist og kom som 18-årig ind på Det Kongelige Teaters Elevskole. De første år som skuespiller var det med hendes egne ord rollerne som "den yndige, unge og ligegyldige", hun fik, men siden kom der mere karakter over værket. Hendes lærer på elevskolen, Holger Gabrielsen, sagde om hende, at hun var "perfektibel", skrev Berlingske Tidendes teateranmelder Jens Kistrup i anledning af Helle Virkners 70-års fødselsdag. Med det mentes der: i stand til at gøre fremskridt, at udvikle sig og nå det fuldkomne.
Sin debut fik hun i 1945 som Gudrun i "Parasitterne". Efter nogle år som fastansat ved Det Kongelige Teater var hun ved forskellige københavnske teatre, ved Aalborg Teater og Aarhus Teater.
Hun medvirkede i et hav af film, hvoraf de mest kendte er "Poeten og Lillemor", "Den kære familie", der indbragte hende en Bodil, "Kispus", "Tante Tut fra Paris", "Støv på hjernen", "Døden kommer til middag", "Landmandsliv" og "Tjærehandleren". På tv brillerede hun som den spiritistiske fru Mogensen i Lars von Triers "Riget" og havde i 2000 en lille rolle i "Blinkende lygter".
De store succeser fejrede Helle Virkner som allerede nævnt i "Huset på Christianshavn", "Olsenbanden" og som "Matador"s Elisabeth Friis - en rolle, der efter hendes eget udsagn var den, der lå tættest på hende selv.
Også Cirkusrevyen, hvor hendes bramfri optræden som en af Nyhavns glædespiger vakte opsigt, og Tivolirevyen har hun udfoldet sine talenter i. Undervejs blev der også tid til politisk arbejde som medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg i årene fra 1974-81. Dertil kommer årene som direktør for ABC-Teatret, der under hende fra 1982 til 1993 blev et ægte morskabsteater.
Foruden erindringsbøgerne "Hils fra mig og Kongen" og "Billeder fra mit liv" skrev Helle Virkner "Scenen skifter". Hun har modtaget Clara Pontoppidans Fødselsdagslegat, Danmarks Film Akademis Æres-Robert og i 2007 en Æres-Bodil for en lang og flot karriere.
Helle Virkner kunne noget i forholdet til andre mennesker - deriblandt mænd. Der er en anekdote fra hendes 70-års fødselsdagsfest på Nordisk Film i Valby. Hendes nabo gennem mange år, generalløjtnant Kjeld Hillingsø, fortalte i sin tale, at han ofte hjalp Helle Virkner med praktiske gøremål. Det syntes hans kone var i orden, men tilføjede: "Behøver du klæde om først?"
Gyldendal-direktør Stig Andersen blev Helle Virkners ven. Han beskriver hende som smuk, kærlig, klog og med et særligt blik for, om man var en ordentlig person. Det var hun selv. Og glad for livet. Som hun sagde:
"Jeg magter ikke utilfredshed."
