Statsminister Løkke Rasmussen (V) inviterede i tirsdags til bredt politisk forlig om en indsats overfor den form for imam-prædiken, som har været et hovedemne i debatten siden en række afslørende tv-udsendelser på TV 2.
Det bliver i givet fald ikke det første brede forlig om indvandringsproblemer, som vi har set siden valget, og den markante tilslutning til en hård linje, som Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har fremført i de seneste måneder. Men efter det udlændingepolitiske valg i 2001 splittede dette tema mere end noget andet rød og blå blok.
Samtidig med Løkkes invitation diskuteres kontanthjælpsloft med stort engagement og mange udfordrende eksempler.
Det kunne give anledning til at se tilbage på et næsten glemt forsøg på at skabe et bredt integrationsforlig med indbygget kontanthjælpsloft for ti år siden.
Det var kort efter, at Helle Thorning-Schmidt var blevet valgt til S-formand. Som forholdsvis ukendt EU-parlamentariker nogle år forinden blev hun anset for ”humanist” og kritiker af den stramme udlændingepolitik. Men under arbejdet med en socialdemokratisk debatbog ”Forsvar for Fællesskabet”, 2002, blev Helle Thorning overbevist især af forfatteren Lars Olsen og den senere justitsminister Morten Bødskov. Thorning tilsluttede sig i bogen forbud mod kusine-fætter-ægteskaber og fratagelse af familiesammenførtes ret til offentlig hjælp.
I 2005 tog Thorning som ny oppositionsleder faktisk initiativ til et nationalt kompromis om integrationspolitikken og bidrog på sit partis vegne med et forslag til et kontanthjælpsloft i pagt med debatbogens tanker.
Den nye S-formand blev imidlertid undergravet af en fløj i S-gruppen, anført af Svend Auken og Pia Gjellerup. Den socialdemokratiske forhandler var strammeren Anne Marie Melgaard, men forligsmodstanderne formåede at få indsat ”slapper” og gruppeformand Mette Frederiksen til at deltage i forhandlingerne med regeringen, og Melgaard forstod, at løbet var kørt. Slapper-frontens ultimative våben var, at mindst 10 socialdemokratiske MF’ere ville stemme imod, hvis forliget blev indgået, selvom daværende gruppeformand Henrik Sass Larsen erklærede, at der var opnået ”98 procent enighed” med regeringen.
I dag synes der at være noget gunstigere betingelser for brede forlig på dette område.
I debatten om kontroversielle imamer har flere foreslået forskellige former for en dansk, statsstøttet uddannelse af imamer. Et sådant forslag kunne blive et væsentligt bidrag til udviklingen af en moderne europæisk og dansk form for islam.
Den klare og dyrt købte lære af sammenstød mellem muslimsk og vestlig kultur er, at tvang er ødelæggende for mulighederne for en fredeligere sameksistens mellem de største indvandrergrupper og de vestlige samfund. Vejen til fredelig og konstruktiv sameksistens synes at være, at vore samfund især faciliterer, støtter og skaber betingelser for muslimernes egen modernisering af deres religion og holdninger fremfor hård styring.
Kontanthjælpsloft og starthjælp har sådan set siden forligsforsøget i 2005 haft som sigte at motivere især indvandrerkvinder til at komme ud på arbejdsmarkedet. Aktuelt har meget stramme økonomiske betingelser forskudt perspektivet i retning af en mere generel motivering af både indvandrere og hjemmefødte danskere til at satse på beskæftigelse fremfor offentlig forsørgelse. Så her bliver det næppe noget bredt forlig heller denne gang.