Da danskere og svenskere for 150 år siden emigrerede til USA, blev båndene til hjemlandet ret hurtigt kappet, fordi kommunikationen foregik pr. brev. I dag sørger mobiltelefonen for, at nydanskeres familie i lande som Pakistan og Tyrkiet aldrig er længere væk end enopringning. De nye teknologier giver en onkel i Islamabad mulighed for at fjernstyre, hvad niecer og nevøer i for eksempel Gladsaxe foretager sig.
Og netop den såkaldt transnationale sociale kontrol er en medvirkende årsag til, at unge nydanskere kan opleve, at en slægtning i Mellemøsten involveres i den unges valg af kæreste eller skal tage stilling til, om det er acceptabelt, at en kvinde lader sig skille.
Det fortæller Yvonne Mørck, der er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet og forsker i køn og etnicitet.
Yvonne Mørck er en af oplægsholderne, når Folketingets Ligestillingsudvalg i dag holder konference om social kontrol. Et af budskaberne på konferencen er, at skolelærere, socialrådgivere og pædagoger skal droppe deres berøringsangst og blive langt bedre til at tale med forældrene og de unge, inden problemerne eskalerer så meget, at de unge må opsøge en hotline eller et krisecenter.
”I dag kan man udøve det, som en belgisk forsker har kaldt transnational social kontrol. Det betyder, at der kan udøves social kontrol fra andre steder på kloden. Da familier for 150 år siden udvandrerede til Amerika, holdt danskere og svenskere også sammen i grupper. Men båndene til hjemlandet blev skåret over mere eller mindre skarpt. I dag giver moderne kommunikationsmidler og billige flybilletter migranterne mulighed for at holde kontakt med hjemlandet. Den negative konsekvens af denne ellers positive udvikling er i nogle tilfælde, at mulighederne for at udøve social kontrol udvides,” siger Yvonne Mørck, der i sine studier har mødt unge, som fortalte, hvordan familien via mobiltelefonen ofte rådførte sig med slægtninge andre steder i verden.
En undersøgelse fra Als Research viste i 2011, at 9 ud 10 piger med etnisk minoritetsbaggrund føler sig socialt kontrolleret i forhold til deres omgang med det modsatte køn. Samtidig viser tal fra Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), at rekordmange nydanske unge henvender sig for at få hjælp i æresrelaterede konflikter.
Mens organisationen i 2009 fik 440 henvendelser, så viser de seneste tal fra 2015, at 1207 drenge og piger kontaktede organisationen. LOKK betragter tallene som et udtryk for, at den øgede fokus på æreskonflikter, har fået de unges øjne op for, at de kan få hjælp.
”Da jeg for nogle år siden lavede studier på et gymnasium, fortalte flere af de unge, at de følte, at andre unge fra deres egen etniske gruppe holdt øje med dem. Den sociale kontrol handler i bund og grund om en traditionel, kollektivistisk tankegang. Mange indvandrere og flygtninge kommer fra samfund, hvor de ikke kan forvente noget positivt fra staten. Økonomisk og socialt har man kun sin udvidede familie og slægt at støtte sig til. Ligesom man ikke vil give sin jord væk til hvem som helst, vil man ikke give sine kvinder væk til hvem som helst. Kvinden repræsenterer reproduktion, krop og seksualitet. Derfor skal kollektivet have indflydelse på, hvem kvinden skal giftes med, og den enkelte må bøje af for kollektivets ønsker,” forklarer Yvonne Mørck.
Hun henviser til den britiske forsker Kenn Plummer, der har belyst, hvordan vi i Vesten udover at have opnået en række borgerrettigheder også har opnået et såkaldt intimt medborgerskab. Det betyder, at vi kan bestemme over egen krop, seksualitet og følelser.
”Nogle forældre ønsker måske, at deres børn får mere selvbestemmelse. Men der er også et bagland i familien. Forældrene risikerer at blive ugleset i for eksempel det pakistanske miljø, hvis de giver deres børn frihed. Det betyder, at familien får et dårligt ry. Det er derfor de unge mennesker ofte går meget langt for at følge familiens normer. De ved godt, at hvis ikke de bøjer af, kan det have alvorlige konsekvenser for deres forældre og søskende. I mange familier vil der være personer med magt, som har interesse i at fastholde de traditionelle familienormer. Det kan være både mænd og kvinder,” siger Yvonne Mørck og peger på, at de unge ofte kommer i en følelsesmæssig knibe, fordi deres frigørelse afhænger af, at de gør oprør mod deres egen familie.
Yvonne Mørck understreger, at holdningen til social kontrol i etniske minoritetsmiljøer er præget af modsatrettede tendenser.
”På den ene side findes ikke-vestlige indvandrere og flygtninge, der fastholder nogle familieformer, som hører det samfund til, som de har forladt. Nogle gange holder de mere fast i de traditionelle normer end deres landsmænd i hjemlandet. I andre miljøer er der sket gevaldige forandringer på en generation. For 20 år siden interviewede jeg unge, som dengang levede i meget traditionelle familier. I dag, hvor disse unge er blevet omkring 40 år, fortæller de, at normerne i deres familie har ændret sig. Det accepteres, at unge selv finder deres kæreste.”
Skal æresvold og social kontrol begrænses, kræver det ifølge Yvonne Mørck først og fremmest en mentalitetsændring internt i de etniske minoritetsmiljøer.
”Kultur er pr. definition i bevægelse, men der er en træghed, når det gælder om at forandre familieformer. Når folk flytter fra syd til nord på kloden, giver det mulighed for kvindefrigørelse. Nogle familier forskanser sig og bliver endnu mere rigide. Andre erkender, at det ikke går, hvis deres børn skal kunne klare sig i Danmark. ”
Yvonne Mørck mener, at skolelærere, pædagoger og andre professionelle må blive bedre til at gribe ind, når de oplever social kontrol i etniske minoritetsfamilier. Samtidig skal der oprettes bedre efterværn for de kvinder, der flygter fra et voldeligt ægteskab.
”Der er blevet gjort meget. Men man kunne gøre endnu mere for at involvere de etniske minoritetsmiljøer og ikke mindst mændene. I Sverige er der for eksempel såkaldte ’helteprojekter’, hvor mænd med etnisk minoritetsbaggrund uddannes i kvinders rettigheder og opfattes som helte, når de støtter kvinders ret til selvbestemmelse. Desuden er der brug for mere viden. Et solidt kursus i æres-relaterede konflikter burde være obligatorisk for professionelle, som arbejder med unge nydanskere,” lyder det fra Yvonne Mørck.