Ja, siger Rune Lund, skatteordfører for Enhedslisten

"Det er kun rimeligt, at man betaler skat, når man har en indtægt. Hvis man overhovedet skulle betragte arveafgiften som urimelig, ville det være, fordi den er meget lav sammenlignet med almindelig indkomstbeskatning."

Det drejer sig om penge, der allerede er blevet betalt skat af én gang. Hvad er rimeligheden i det?

"Det er ikke hele arven, der er blevet betalt skat af tidligere, da en del af den kan være kommet fra skattefrie værdistigninger på boliger. Men dele af arven vil den afdøde have betalt skat af én gang. Det danske velfærdssamfund er ikke familiebaseret, så selvom familiemedlemmer har betalt skat af pengene, så er det stadig selvstændige individer, som får en indtægt, der bør beskattes. Alle andre steder i samfundet betragter vi folk som enkeltindivider, men når det handler om arveafgift, betragter vi åbenbart folk som en del af en familie."

Hvordan kan staten have mere ret til pengene end familien?

"Fordi det er en indtægt. Hvis jeg arver penge fra min mor, er det jo hendes og ikke mine penge, og i det øjeblik, jeg arver dem, bliver det en indtægt for mig. Når der er tale om en stor arv, er det kun rimeligt, at en del af pengene går til fælleskassen. På den måde kan vi få flere penge til velfærd og skabe et mere lige samfund. Det er alt andet lige de rige, som arver mest."

Der skal betales skat af arv, der overstiger 276.600 kroner, så selvom de rige betaler mest, rammer afgiften vel også en række helt almindelige danskere?

"Det er primært folk, der arver temmelig mange penge, der skal betale arveafgift, men i Enhedslisten foreslår vi også, at man gør endnu mere. I øjeblikket betaler man en flad skat på 15 procent på alt over 276.600 kroner. Vi vil lægge yderligere 15 procent på alle indtægter ved arv, som overstiger 750.000 kroner, og det vil indbringe statskassen 1,4 milliarder kroner, som kan bruges til velfærd. Beskatningen vil fortsat være lavere end almindelig indkomstbeskatning, så på den måde er vi forholdsvis moderate."

Pengene bliver taget fra afdøde– endda på et tidspunkt, hvor familien måske stadig er i sorg. Er det ikke på kanten af god moral, som Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape, tidligere har udtalt?

"Pengene bliver ikke taget fra de døde. Pengene bliver beskattet hos arvingerne. Vi skal alle sammen dø, og vi har nogle regler for, hvordan man fordeler værdierne, når folk er døde. Det er kun fornuftigt og rimeligt. Hvis Søren Pape skal være konsekvent, skal han arbejde for at afskaffe arveafgiften helt. Det kan også være, at han vil det, men så skylder han i hvert fald svar på, om der skal være færre sygeplejersker og hjemmehjælpere, eller om normeringerne i børnehaverne skal være dårligere."
 

Nej, siger Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti

"Jeg kalder konsekvent arveafgiften for dødsskatten, for det er, hvad den er. En skat på at dø. Man er blevet brandbeskattet hele livet, og når man dør, bliver man lige beskattet en sidste gang. Det er umoralsk, for der er tale om penge, der allerede er blevet betalt skat af."

Man bliver også yderligere beskattet i form af moms, når man køber ind i supermarkedet eller hyrer en håndværker til at udføre et stykke arbejde. Hvorfor er arveafgiften særlig urimelig?

"Fordi det handler om mennesker, som pludselig ikke længere er iblandt os. Så kommer staten og lægger sin hånd på det, de har efterladt sig. Hvis menneskene ikke var døde, så havde de fået lov at beholde pengene. Forældre må i dag skattefrit give et beløb om året til deres børn. Hvorfor er det så, at de, når de dør, skal have med hammeren? Det viser bare, at vi har et samfund, hvor vi benytter enhver mulighed for at skrabe penge sammen, og det er moralsk forkert."

Hvorfor er det mere umoralsk at beskatte døde end levende?

"Årsagen til, at vi beskatter os levende, er, at vi ønsker et sammenhængende samfund. Man vil gerne bidrage til fællesskabet med sygehuse og skoler, og det gør man gennem hele livet. Men de her penge er beskattet én gang, og derfor mener jeg også, at arveafgift er et moralsk spørgsmål, og skattepolitik i det hele taget er værdipolitik. Jeg anerkender, at staten opkræver skatter, som går til velfærdssamfundet, men her er der tale om en ekstra dødsskat, og det burde ikke være nødvendigt."

Rune Lund fra Enhedslisten siger, at vi i alle andre sammenhænge anskuer folk som enkeltindivider, men at vi i diskussionen om arveafgiften pludselig ophøjer de familiære relationer. Har han ikke ret i det?

"Rune Lund vil reducere familiens betydning, men for os i Det Konservative Folkeparti er familien noget ganske centralt. Familien er det bærende element, som holder samfundet sammen. Der er ikke tale om penge, man har vundet i Lotto, men penge, som din nære har knoklet for og samlet sammen gennem et helt liv. Hvorfor skulle de næste generationer ikke få del i det?"

Er arveafgiften ikke med til at omfordele goderne, så det går til dem, der har mest brug for det?

"Det er muligt, men der adskiller vi os politisk fra Enhedslisten. Jeg mener ikke, at Rune Lund eller andre har krav på mine forældres penge. De har slidt og slæbt hele livet og vil give en del af pengene videre til deres børn. Derfor kan jeg ikke se, at staten har nogen særlig ret til at skulle have del i dem. Det er helt principielt. Men man skal også huske på, at langt de fleste, der efterlader arv, er helt almindelige danskere. Det er de færreste, der er multimillionærer."