Tal på flygtningepolitik: Er Danmark naziagtig eller klassens flinke dreng?

Flygtninge- og immigrantstrøm i tal: Danmark tager en stor del af de mange asylsøgere i Europa, men kan man bruge den historiske statistik til at vurdere de aktuelle stramninger i asylpolitikken? Kristeligt Dagblad giver her en oversigt over, hvordan Danmark er placeret i Europa, når det gælder modtagelsen af asylsøgere og de forhold, de tilbydes

Er Danmark blevet et smånazistisk egoistland, der tager smykker fra fattige flygtninge og i øvrigt af al magt forsøger at holde dem fra døren? Eller er eksempelvis den krasse, britiske kritik af Danmark skudt helt forbi målet? Bliv klogere her. Arkivfoto.
Er Danmark blevet et smånazistisk egoistland, der tager smykker fra fattige flygtninge og i øvrigt af al magt forsøger at holde dem fra døren? Eller er eksempelvis den krasse, britiske kritik af Danmark skudt helt forbi målet? Bliv klogere her. Arkivfoto. . Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Er Danmark blevet et smånazistisk egoistland, der tager smykker fra fattige flygtninge og i øvrigt af al magt forsøger at holde dem fra døren? Eller er eksempelvis den krasse, britiske kritik af Danmark skudt helt forbi målet? Er det tværtimod Danmark, der fortsat er blandt de mest gæstfrie, modtagende og ydende lande, når det kommer til strømmen af asylsøgere?

Siden Folketinget forrige tirsdag vedtog det efterhånden verdenskendte lovforslag om stramninger på asylområdet, L87, er bølgerne gået højt om, hvorvidt det er regeringens og dens støttepartiers egen skyld, at uvejret brød løs, eller om det tværtimod er oppositionen, der som de danske imamer under Muhammedkrisen har pustet til gløderne, der antændte det store globale bål mod Danmark i sidste uge.

Især regeringen og de øvrige blå partier har på det seneste henvist til et omfattende statistisk materiale, som skulle vise, at der ikke er noget at komme efter. Danmark trækker fortsat sin store del af læsset i Europa med hensyn til flygtningekrisen.

Kristeligt Dagblad bringer her på siden en række af de statistikker, som især EU's statistiske kontor, Eurostat, og den europæiske paraplyorganisation for flygtningeorganisationer, ECRE, har samlet.

Men hvad viser de om antallet af asylsøgere?

Det fremgår tydeligt, at langt de fleste flygtninge registreres ved EU's ydre grænser mod øst, det vil sige i Ungarn og Østrig samt i Tyskland og i de nordiske lande. Østeuropa bortset fra Ungarn tegner sig klart for de laveste flygtningetal, mens store lande som Storbritannien, Spanien, Italien og Frankrig relativt har modtaget langt færre flygtninge end Danmark. En anden omdiskuteret graf, som ikke bringes i denne omgang, viser udgifterne til asylsøgere i europæiske lande, og den er indsamlet af Den Internationale Valutafond, IMF. Grafen har været flittigt brugt, fordi den angiveligt viser, at Danmark bruger næstflest penge i forhold til sit bruttonationalprodukt. Kun Sverige har større flygtningeudgifter.

Det har dog vist sig, at tallene ikke er sammenlignelige, fordi Danmark også har medregnet udgifter til integration. Kritikere af de danske asylstramninger hæfter sig ved, at selvom Danmark ligger højt med hensyn til antallet af asylsøgere, ligger vi et godt stykke under de øvrige nordiske lande. I forhold til resten af EU ligger Danmark midt i feltet, når man opgør det pr. 1000 indbyggere, og det ser kritikerne som bevis på, at Danmark bliver opfattet som mindre attraktivt, blandt andet fordi vi har fået først en et-årig og nu en treårig ventetid for familiesammenføringer til asylsøgere med midlertidigt ophold.

Om de vilkår, der tillbydes asylsøgere?

De økonomiske ydelser og boligforhold, der tilbydes asylsøgere, er under opstramning i flere europæiske lande og også i Danmark. Umiddelbart ser de danske ydelser ud til at ligge lidt lavere end i andre EU-lande, men med til billedet hører, at asylsøgere i Danmark kan få en række tillægsydelser, hvis de for eksempel har børn med.

Om ventetiden for at få asyl?

Overalt i Europa venter hundredtusindvis af asylsøgere på at få afgjort deres sager. Danmark har hidtil haft en meget kort sagsbehandlingstid, og derfor har puklen af ventende sager også været relativt beskeden. I andre lande som for eksempel Ungarn og Tyrkiet er kun ganske få sager blevet afgjort.

Om chancen for at få asyl?

Godkendelsesprocenter er meget omdiskuterede. Danmark ligger højt internationalt med hensyn til at give asyl. 85 procent af alle sager endte sidste år med en tilkendelse af asyl, men det var udelukkende i første instans. Af dem, der klager over et afslag, vil skønsmæssigt 30 procent senere få asyl alligevel herhjemme, oplyser Udlændingestyrelsen.

En forklaring på de høje tal i Danmark er, at vi har fået mange ansøgere fra Syrien, hvor stort set alle får asyl, enten efter de internationale konventioner, eller de bliver tilkendt midlertidigt ophold i et år. At andre lande har væsentligt lavere godkendelsesprocenter, kan forklares ved, at de har flere ansøgere fra mere sikre lande end Syrien. Både Tyskland og Polen får for eksempel en del ansøgere fra østlande. Men godkendelsesprocenten for ansøgere fra netop Syrien kan måske give et fingerpeg om, hvor stram eller slap et lands flygtningepolitik er. Og også her ligger Danmark højt i forhold til andre lande. Eksempelvis gav Kroatien i 2015 afslag til 66 procent af asylsøgere fra Syrien og tilsagn til 33 procent. I absolutte tal betød det, at to syrere fik afslag på asyl, mens en person fik tilkendt asyl.

Eksperter peger i øvrigt på, at antallet af tilkendelser af asyl ikke siger ret meget om, hvor imødekommende landene er over for flygtninge under den aktuelle flygtningestrøm. De asylsøgere, der har fået flygtningestatus i 2015, har søgt asyl, længe før Europas grænser blev væltet af hundredtusindvis af asylsøgere og immigranter sidste år, påpeges det.