Er Ritzau en del af fremtidens mediebillede?

Ritzaus Bureau har gennem 150 år været en central del af den danske medie- og kulturhistorie. Men fortsætter det - og hvordan?

Den øgede konkurrence har skabt større behov for at differentiere sig, og tilsammen udfordrer det helt grundlæggende tanken om at skulle betale for nyheder fra et nyhedsbureau som Ritzaus Bureau, der leverer ens nyheder til alle.
Den øgede konkurrence har skabt større behov for at differentiere sig, og tilsammen udfordrer det helt grundlæggende tanken om at skulle betale for nyheder fra et nyhedsbureau som Ritzaus Bureau, der leverer ens nyheder til alle. Foto: Jens Nørgaard Larsen / NORDFOTO.

Ritzaus Bureau boltrer sig ikke længere frit øverst i mediernes fødekæde. Ikke mindst fordi dets teknologiske monopol er forsvundet. I dag kan enhver selv finde - eller få sendt - sine nyheder på nettet helt gratis.
 
Samtidig har de store, traditionelle medier de seneste årtier bevæget sig stadig længere væk fra at bringe meget ens nyheder. Den øgede konkurrence har i stedet skabt større behov for at differentiere sig, og tilsammen udfordrer det helt grundlæggende tanken om at skulle betale for nyheder fra et nyhedsbureau, der leverer ens nyheder til alle.

Så er der en fremtid for Ritzau - og hvordan ser den i så fald ud?

Ja, det er der, for der er mere end nogensinde behov for den kvalitetssikring, Ritzau er garant for, vurderer flere medieeksperter. Så det egent-lige spørgsmål er hvordan? Her er bureauet fanget mellem den faldende værdi af generelle nyheder og de begrænsede muligheder for at lave eksempelvis analyser og baggrundshistorier - det er nemlig den vare, som Ritzaus ejere, mediehuse som JP/Politikens Hus og Danmarks Radio, selv har tænkt sig at overleve på, påpeger professor, dr.phil. Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School.

”Det har længe været og bliver nok i endnu højere grad et helt grundlæggende problem, at bureauets ejere også er dets kunder og i sidste ende potentielle konkurrenter. For de ønsker i sagens natur ikke, at Ritzau udvikler sig i en retning, så bureauet kan true deres egne forretninger. Og det begrænser manøvremulighederne,” siger Anker Brink Lund.

Hans frygt er derfor, at Ritzau bliver tvunget for langt væk fra sin kerneydelse - nyheder til medier, der ikke selv har ressourcer til at indsamle dem. Og at bureauet af samme grund vil være betydeligt mindre og måske solgt inden for 10-15 år.

Kirsten Drotner, mediehistoriker og professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet, forudser også en svær tid for Ritzau. Ikke mindst fordi de seneste års udmeldinger fra særligt Berlingske, Danmarks Radio og TV 2 har vist, at det i dag er et uafklaret forhold, om Ritzaus Bureau anses for at være mest medspiller eller konkurrent.

”Det bliver interessant at følge Ritzaus skæbne. Også fordi det vil give et stærkt fingerpeg om, i hvilken retning interesser og styrkeforhold i mediebranchen udvikler sig. Set ud fra de historiske erfaringer vil jeg være tilbøjelig til at mene, at det er brandet som kvalitetssikrer af nyheder, Ritzau skal overleve på i en tid, hvor man i stadig mindre grad kan regne med det, man læser - især på internettet,” siger hun.

På Ritzaus Bureau er direktør Lars Vesterløkke fuldt bevidst om, at særlige tider kræver særlige tiltag, og derfor er man da også i fuld gang med at tilpasse sig de kolossale forandringer i medieverdenen lige nu. Det ses tydeligt på omsætningen. Hvor alle indtægter tidligere kom fra at levere fælles, generelle nyheder til ejerkredsen, kommer nu kun lidt over hver fjerde tjente kroner herfra. Resten kommer fra andre kunder og andre nyheds- og informationstjenester, eksempelvis finansnyheder, børslister, tv-oversigter og fra virksomheder og organisationer, der ønsker nyheder og pressepakker af forskellig slags.

Forandringens vinde mærkes også ved, at de varer, bureauet sælger, bliver stadig mere skræddersyede til de medier, der bestiller dem. Mantraet om ens nyheder til alle er ved at være fortid.

”Vores primære rolle er fortsat at levere kvalitetsnyheder til medierne, så de kan koncentrere sig om andre ting. Men det bliver stadig sværere at leve af at sælge den vare alene, så derfor spreder vi os. Men jeg er helt enig i, at vores overlevelse hviler på det, som altid har været vores kerneprodukt: uafhængighed, hurtighed, væsentlighed og troværdighed. Opgaven er så at videreføre de værdier til de nye måder, vi leverer nyheder på,” siger Lars Vesterløkke.

Han tror ikke, Ritzau vil være mindre end nu om 10-15 år.

”Men vi vil måske arbejde mere på tværs af landegrænser, ikke mindst i Norden. Det vil være et oplagt næste skridt.”