Erhvervssamarbejde er et nøgleord i ny udviklingspolitik

Flere udviklingsorganisationers skepsis over for erhvervssamarbejder er på retur. Debatten handler ikke længere om hvorvidt, men hvordan man skal samarbejde

Penge til erhvervssamarbejder bliver en central del af fremtidens danske udviklingsbistand. Arkivfoto fra Afghanistan
Penge til erhvervssamarbejder bliver en central del af fremtidens danske udviklingsbistand. Arkivfoto fra Afghanistan.

Der er ikke længere tvivl om, at penge til erhvervssamarbejder bliver en central del af fremtidens danske udviklingsbistand. Det var der bred enighed om blandt politikere og organisationer ved en konference om fremtidens danske udviklingsbistand, der blev holdt på Christiansborg i går.

Der er dog fortsat noget forskellige holdninger til, hvordan samarbejdet skal indrettes. For flere af udviklings- og nødhjælpsorganisationernes vedkommende har der hidtil været en noget ubegrundet skepsis over for samarbejder med private virksomheder om at lave erhvervssamarbejder i udviklingslandene.

Det mener i hvert fald Thomas Bustrup, direktør i Dansk Industri, som nu oplever en opblødning i nogle af organisationernes tidligere noget afvisende holdninger til erhvervslivet.

”Der er en bevægelse i gang i øjeblikket, og det er en udvikling, som har fundet sted i nogle år efterhånden. Organisationerne er ikke længere sort-hvide i forhold til virksomhedssamarbejderne, og det synes vi selvfølgelig er glædeligt. Nogle konkrete eksempler er Ibis, der er begyndt at samarbejde med Toms og Børnefonden, der har indgået et samarbejde med Falck. Flere af organisationerne har efterhånden indset, at virksomhedssamarbejderne er gavnlige. Samtidig har de også oplevet, at det er dét, som mange af udviklingslandene faktisk selv efterspørger, og det virker til, at organisationerne nu er mere lydhøre,” siger han.

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen giver Thomas Bustrup ret så langt, at forholdet mellem det private erhvervsliv og mange af udviklingsorganisationerne er blevet mere konstruktivt, end det har været førhen. Men det er helt misforstået, at det er organisationerne, der tidligere har været for skeptiske, mener hun. Det er snarere erhvervslivet, der er blevet mere lydhøre.

”Det er nærmere os, der har stået på bagkant, mens det nu er erhvervslivet, der er blevet bedre til at samarbejde. I dag vil de i højere grad gerne være med til at samarbejde om et fælles mål, der ikke bare handler om profit. Det er dejligt, at der nu er en mere fælles retning og vi ser et stort potentiale i at samarbejde med erhvervslivet i fremtiden,” siger hun.

Finn Tarp er professor i udviklingsøkonomi ved Københavns Universitet og direktør for tænketanken World Institute for Development Economics Center, der er FN's globale institut for udviklingsøkonomi. Han peger på, at den offentlige debat om erhvervssamarbejder i udviklingspolitikken herhjemme hidtil har været præget af enkelte eksempler på erhvervssamarbejder, der har slået fejl. Blandt andet har en evaluering fra Danida peget på, at nogle privatsektor-programmer ikke har kunnet påvise at føre til flere job eller mindre fattigdom i udviklingslandene. Det ændrer dog ikke på, at der på det mere overordnede plan i dag hos både organisationer og politikere er en erkendelse af, at erhvervssamarbejderne bliver en nødvendighed i fremtiden.

”Erhvervssamarbejderne ikke er noget, man kan komme uden om i fremtiden. Også selvom man skulle være skeptisk over for dem, fordi man eksempelvis mener, at de risikerer at blive for profitorienterede. Man kan, som mange af organisationerne hidtil har været det, sagtens være kritiske over for de erhvervsprogrammer, man har set indtil nu og samtidig principielt anerkende, at det er en god idé. Men det er bare ikke længere en diskussion, hvorvidt man overhovedet skal have disse programmer. Diskussionen går i dag på, hvordan man vil indrette dem,” siger han.